Vil du følge med? 👇
Klassisk kanelkage
Den bedste opskrift på klassisk kanelkage
Her får du min bedste opskrift på klassikeren der aldrig går af mode: kanelkage. Du ved, den der skærekage man altid havde med i skolen, som alle kunne lide. Denne opskrift på kage med kanel er meget nem og enkel at gå til og kagen kan røres sammen på kun 10 minutter. Derefter skal den bare i ovnen i ca. 25-30 minutter, og så er der bare lækker kage klar! Den er perfekt svampet med den perfekte balance mellem sødme og kanelens krydrede smag! Og nu til det allerbedste, nemlig kaffeglasuren som jeg smider på toppen af kagen, gerne i et godt lag.
Jeg synes selv, at det er verdens bedste kanelkage. Dyk ned i denne nem kanelkage opskrift herunder og prøv selv!
TIP! Er du vild med bradepandekager, så prøv også min opskrift på gulerodskage eller squashkage i bradepande.
Kanelkage med kaffeglasur
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Kanelkage
- 375 g sukker
- 375 g hvedemel
- 100 g smeltet smør
- 4 tsk. kanel
- 2 tsk. natron
- ½ l kærnemælk
Kaffeglasur
- 50 g smeltet smør
- 200 g flormelis
- 1 spsk. kakao
- 2-3 spsk. kold kaffe
Sådan gør du
Kanelkage
- Tænd ovnen på 200° almindelig ovnvarme.
- Smelt smøret i en gryde og kom det derefter i en stor skål eller røremaskine. Tilføj sukker og pisk det sammen.
- Tilføj kærnemælk og pisk igen.
- Sigt mel, natron og kanel i skålen lidt ad gangen og rør det sammen til du har en ensartet dej.
- Beklæd en bradepande på ca. 25 x 35 cm. med bagepapir. Fordel dejen heri og glat den ud.
- Bag kanelkagen i den formaede ovn i ca. 30 minutter. Hold godt øje med kagen undervejs. Den er færdig, når du kan stikke en gaffel i og der ikke hænger noget dej fast.
- Lad kagen køle helt af inden du tilføjer glasur.
Kaffeglasur
- Smelt smøret i en gryde ved lav varme.
- Pisk smør, flormelis, kakaopulver og kold kaffe godt sammen til en cremet glasur. Er glasuren for tyk tilsat da mere kold kaffe og er den for tynd, tilsæt da mere flormelis.
- Smør glasuren på kagen når den er kølet helt af.
- Skær kagen i skiver og frys evt med flagesalt.
Emmas tips til opskriften
- Er du vild med bradepandekager, så kan du også prøve min opskrift på gulerodskage eller squashkage i bradepande.
- Er du vild med smagen af kardemomme, så tilføj 2 tsk. til dejen.
- Opbevar kagen ved stuetemperatur i en lufttæt beholder eller i en stor pose med elastik eller klemme til at lukke den sammen. Den kan holde sig frisk og lækker i 3-4 dage og derfor kan du også sagtens bage kagen dagen før den skal spises.
- Kan du ikke spise hele kagen, kan du fryse resterne ned. Jeg anbefaler, at du ikke kommer glasur på den del du skal fryse. Har du gjort det, så gør det heller ikke noget.
- Du kan også bruge ymer, yoghurt, A38 eller kærnemælk i stedet for tykmælk.
- Er du ikke til kaffesmagen, kan du undlade dette i glasuren og bruge vand i stedet.
- Jeg har lavet kagen i en lille bradepande på 25×35 cm. Vil du lave kagen i stor bradepande som kan gå i ovne, så gang opskriften op.
Ingredienser til kanelkage
- Sukker og smør: Kanelkage er ikke en sund kage, tværtimod;) Den er liiiige som den skal være, med sukker og smør.
- Hvedemel: Danner skelettet i kagen, hvedemel er afgørende for at opnå den perfekte svampede konsistens.
- Kanel: Kanel er selvfølgelig essentiel i en kanelkage! Hvis du vil, kan du også prøve at tilføje lidt kardemomme til opskriften.
- Natron: Fungerer som hævemiddel og sikrer at kagen hæver sig flot og bliver dejligt luftig.
- Tykmælk/Kærnemælk: Denne opskrift på bradepandekage er lavet med tykmælk og er uden æg. Tykmælk er med til at gøre kagen super svampet og saftig og gør også, at den holder frisk og lækker sig i 3-4 dage. Du kan også bruge andre syrnede mælkeprodukter som kærnemælk eller ymer i stedet for tyk mælk
- Kaffeglasur (Smør, Flormelis, Kakao, Kaffe): Den lækreste finish på kagen!
Spørgsmål til opskriften (FAQ)
Kan jeg bruge andre mælkeprodukter i stedet for tykmælk?
Du kan godt skifte tykmælk ud med andre syrnede mælkeprodukter som ymer, kærnemælk, yoghurt eller A38. Tykmælk er med til at gøre kagen dejlig svampet og saftig!
Hvordan opbevarer jeg kanelkage bedst?
Kanelkage opbevares bedst ved stuetemperatur, tildækket med film eller i en lufttæt beholder. Den kan holde sig frisk i op til 4 dage. Hvis du ønsker at forlænge holdbarheden, kan du opbevare den i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til en uge.
Kan kanelkagen fryses?
Ja, kanelkage kan godt fryses. Det er bedst at fryse den uden glasur, men har du smidt glasur på hele kagen, så går det også helt fint. Lad kagen tø op ved stuetemperatur.
Kan jeg lave andre slags glasur
Hvis du ikke er til smagen af kaffe, kan du sagtens undlade kaffen i denne opskrift på glasur. Du kan også lave en helt klassisk hvid glasur uden kakao. Dog skal du ikke lade dig skræmme af navnet “kaffeglasur”, da du næsten ikke kan smage kaffen – det er bare med til at give en lækker konsistens. Alt slags kaffe kan bruges, også billig instant kaffe som jeg ofte bruger.
Kanelkage i bradepande
I denne opskrift på svampet kanelkage bruger jeg en bradepande på ca. 25 x 35 cm. Hvis du vil, kan du fordoble opskriften og lave kagen i en bradepande der kan gå i direkte ovnen. Det er smart hvis kagen skal med i skole eller på arbejde – så er der i hvert fald kage nok til alle mand!