Vil du følge med? 👇
Steak tacos med avocado-mango-salsa
Tacos med flanksteak
Steak tacos med avocado-mango-salsa er en skøn ret, som du kan servere til dine gæster, som en lille forret eller som del af et tapasbord. Er du på udkig efter lynhurtige hverdagstacos, så prøv min opskrift på tacos med krydret tunsalat.
Jeg fylder den med tynde skriver af flanksteak, som jeg har smidt på grillen for at få masser af smag. Du kan dog sagtens lave den på panden. Derudover har jeg lavet en nem avocado-mango-salsa og lynsyltede rødløg. Jeg topper den med frisk koriander.
Skal det være rigtig nemt, så køber jeg bare færdiglavede tortilla pandekager, men hvis du vil kæle lidt ekstra for dem, så kan du også lave dine egne tacos.
Opskriften som jeg altid bruger når jeg skal lave tacos har jeg fra dygtige Stinna.
Prøv også: min opskrift på tacos med pulled barbecue portobello <<
Steak tacos med avocado-mango-salsa
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Avocado-mango-salsa
- 2 avocado, i små tern
- 1 mango, i små tern
- 2 håndfulde frisk koriander, finthakket
- ½ rødløg, finthakket
- ½ lime, saften herfra
- salt og peber
Lynsyltede rødløg
- 1 rødløg, skåret i tynde ringe
- 2 spsk. hvidvinseddike eller æblecidereddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
Derudover
- 1 flankesteak
- hjertesalat
- frisk koriander
- lynsyltede rødløg (se link øverst)
- hjemmelavede tacos (se link øverst)
Sådan gør du
Avocado-mango-salsa
- Skær avocado og mango i små tern og kom det i en skål.
- Snit løg fint og kom også det i skålen.
- Hak koriander fint og kom det i skålen.
- Pres limesaft i skålen og bland det hele godt rundt. Smag til med salt og peber.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Anretning
- Fordel hjertesalt, avocado-mango-salsa og flankesteak i dine tacos. Top med frisk koriander og lynsyltede rødløg.