Vil du følge med? 👇
Figen carpaccio
Frisk og nem figen carpaccio
Figen carpaccio er en frisk og enkel ret, som tager få minutter at lave. De søde, friske figner smager skønt sammen med salt feta, sprød pistacie og lidt balsamico. Jeg serverer den gerne som en nem forret i sensommeren eller som det af et tapasbord.



Figen carpaccio
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 6 friske figner
- 30 g rucola
- 60 g feta
- 2 spsk pistacienødder
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamicoglace
- ¼ tsk flagesalt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær stilken af fignerne, og pil forsigtigt skrællen af med fingrene eller en lille kniv. Halvér fignerne på langs, og hak pistacienødderne groft.
- Læg de halve figner med skærefladen opad på et fad. Du kan trykke dem ganske let flade med bagsiden af en ske eller et glas, så de bliver helt flade og sammenhængende.
- Fordel rucola ovenpå fignerne. Smuldr feta over, og drys med de grofthakkede pistacienødder.
- Dryp til sidst med god olivenolie og balsamicoglace, og drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.
Emmas tips til opskriften
- Du kan sagtens bruge saltede pistacienødder som bare lige skal “pilles” ud af skallen først og derefter grofthakkes.

Ingredienser i figen carpaccio
- Friske figner: Giver sødme og er basen i retten.
- Rucola: Giver friskhed og lidt bitterhed.
- Feta: Tilfører salt og en cremet smag.
- Pistacienødder: Giver et godt knas.
- Olivenolie: Samler smagene.
- Balsamicoglace: Giver sødme og syre.
- Flagesalt: Fremhæver især fignerne.
Sådan vælger jeg friske figner
Vælg modne figner, som giver en smule efter, når du trykker forsigtigt på dem. De må dog ikke være helt bløde. Jeg synes, faste og saftige figner er nemmest at arbejde med til figen carpaccio.
Server figen carpaccio som forret eller appetizer
Jeg serverer gerne figen carpaccio som en let forret. Den passer især godt i sensommeren, når friske figner er i sæson. Servér den gerne med lidt godt brød ved siden af. Du kan også bruge den som en del af et tapasbord sammen med andre små, lækre retter.
Kan figen carpaccio laves på forhånd?
Jeg ville samle retten lige inden servering. Du kan dog sagtens hakke pistacienødder og gøre de andre ingredienser klar på forhånd. Så tager det kun få minutter at anrette din figen carpaccio.
Vild med figner? Så prøv også denne lækre efterårstoast.


