Skær avocado og mango i små tern og kom det i en skål.
2 avocado, 1 mango
Snit løg fint og kom også det i skålen.
½ rødløg
Hak koriander fint og kom det i skålen.
2 håndfulde frisk koriander
Pres limesaft i skålen og bland det hele godt rundt. Smag til med salt og peber.
½ lime, ¼ tsk salt, friskkværnet peber
Lynsyltede rødløg
Skær rødløget i tynde ringe, og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand over, og rør salt og peber i. Lad dem trække, imens resten af maden bliver klar.
Varm en pande op med smør ved mellemhøj varme, til smørret er gyldent.
Steg steaken ved høj varme i ca. 1 min. på hver side, og krydr med salt og peber.
1 flankesteak
Skru ned til lav varme, og lad steaken stege i ca. 12 min.. Vend den en gang imellem. Tag steaken af panden, dæk den til, og lad den hvile i ca. 10 min..
Anretning
Forvarm ovnen til 180° varmluft.
Lun dine tacos i ovnen i ca. 2-3 min., til de er varme og bløde. Skær flankesteaken i tynde skiver på tværs af kødfibrene, og fordel hjertesalat, avocado-mango-salsa og flankesteak i dem. Top med frisk koriander og lynsyltede rødløg.