Nem porretærte med bacon

Porretærte er en af mine favoritter, når aftensmaden skal være nem og hurtig og selvfølgelig også bare smage dejligt! Jeg laver min porretærte med bløde porrer, sprød bacon og en cremet æggemasse med creme fraiche.

Det hele kommer i en sprød hjemmelavet tærtebund og bliver toppet med mozzarella. Ooog wupti, så har du en klassisk madtærte, som er god til både aftensmad, frokost og brunch.

porretærte
porretærte
porretærte

Porretærte

5 fra 3 bedømmelser
Nem porretærte med porrer og sprød bacon i en cremet æggemasse. En klassisk madtærte med sprød bund, der er god til både aftensmad og frokost.
Antal: 1 tærte

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter

Det skal du bruge

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

Tærtefyld og topping

  • 2 porrer
  • 100 g bacon
  • 1 håndfuld frisk timian (eller tørret timian)
  • ½ tsk revet muskatnød (eller stødt)
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 50 g revet mozzarella

Æggemasse

  • 5 æg
  • 2 dl creme fraiche 18%

Sådan gør du

Tærtedej (alternativt brug en færdiglavet dej)

  • Tænd ovnen på 175° varmluft.
  • Bland hvedemel, grahamsmel, sesamfrø og salt sammen i en skål.
  • Skær det kolde smør i tern, og smuldr det i skålen. Saml dejen med koldt vand, og ælt den hurtigt sammen til en kugle med hænderne. Lad være med at ælte den for meget!
  • Lad dejen stå i køleskabet i ca. 15 min.
  • Smør din tærteform med lidt olie eller smør.
  • Rul dejen ud til en cirkel mellem 2 stykker bagepapir. Tag det øverste stykke bagepapir af, og læg tærteformen på hovedet oven på dejen. Skær dejen til med en kniv ca. 2 cm uden for formens kant, så der er dej nok til siderne. Hold en hånd på formen og en på bagepapiret, og vend forsigtigt formen om med dejen. Tag bagepapiret af, og tryk dejen op langs kanterne.
  • OBS! Har du dej til overs, kan du sagtens fryse det ned til næste gang.
  • Prik huller i dejen med en gaffel, så du undgår, at den hæver under bagning. Forbag dejen i ovnen i ca. 10 min.
  • Din tærtedej er nu klar til at blive fyldt!

Tærtefyld

  • Steg bacon på en pande ved mellemhøj varme i ca. 5-8 min., til det er sprødt. Læg det til side på en tallerken.
  • Skær porrerne i ca. 1 cm tykke ringe, og steg dem i baconfedtet ved middel varme i ca. 5 min., til de er bløde.

Æggemasse

  • Pisk æg og cremefraiche sammen i en skål.
  • Krydder med salt, peber, muskatnød og frisk timian.
  • Fordel porrer og bacon i den forbagte tærtebund.
  • Overhæld med din æggemasse og drys med mozzarella.
  • Bag i ovnen i ca. 30 min., til tærten er fast og osten gylden og sprød.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan opbevare en klump tærtedej i køleskabet i 2-3 dage. Pak dejen ind i film. Tag dejen ud ca. 20 minutter før du vil rulle den. 
  • Dejen kan sagtens fryses ned. 
Kunne du lide opskriften?
5 fra 3 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
porretærte

Tips til en god porretærte

  • Steg baconen først, og brug derefter lidt af fedtet på panden til porrerne. Det giver porrerne ekstra smag, samtidig med at de bliver bløde, inden de kommer i tærten.
  • Jeg forbager også altid tærtebunden i cirka 10 minutter. Det hjælper med at holde bunden sprød, når æggemassen kommer i.
  • Lad gerne porretærten hvile 5-10 minutter efter bagning. Så får æggemassen lov til at sætte sig, og tærten bliver nemmere at skære.

Porretærte med bacon

Porrer og bacon er hovedingredienserne i min porretærte. Porrerne bliver bløde og milde, når de steges på panden, mens den sprøde bacon giver både salt og masser af smag. Jeg krydrer fyldet med frisk timian og lidt revet muskatnød. Det passer rigtig godt til både porrerne og den cremede æggemasse.

Cremet æggemasse med creme fraiche

Æggemassen laver jeg helt enkelt af æg og creme fraiche. Det giver en cremet konsistens, som binder porrer og bacon sammen. Til sidst kommer jeg mozzarella over tærten, inden den bages, til fyldet har sat sig og toppen er gylden.

Sprød tærtebund

Jeg laver tærtebunden med hvedemel, grahamsmel, koldt smør og sesam. Det er vigtigt ikke at arbejde for meget med dejen, når den samles.

Forbag bunden i cirka 10 minutter, inden fyldet kommer i. Det giver en bedre og mere sprød tærtebund.

Du kan også finde min separate opskrift på hjemmelavet tærtedej:

Tærtedej
Nem opskrift på hjemmelavet tærtedej med grahamsmel og sesam. En sprød tærtebund, der er perfekt som grundopskrift til forskellige madtærter.
Gå til opskrift
Tærtebund

Hvad serverer man til porretærte?

Porretærte kan sagtens serveres alene, men jeg synes især, den er god sammen med en frisk salat, der giver lidt sprødhed til den cremede tærte.

Min hvidkålssalat med æble er frisk og sprød og passer godt som tilbehør.

Hvidkålssalat med æble
En nem, lækker og billig hvidkålssalat med æble og en cremet dressing af cremefraiche, sennep og citron. Prøv min bedste opskrift på salat med hvidkål her.
Gå til opskrift
hvidkålssalat

Porretærten fungerer også godt til frokost eller brunch og kan både serveres lun og ved stuetemperatur.

Andre nemme madtærter

Er du glad for porretærte, kan du også prøve min Quiche Lorraine med bacon og en cremet æggemasse.

Quiche Lorraine
Klassisk Quiche Lorraine med sprød tærtebund, bacon og en cremet æggemasse. En fransk madtærte, der er perfekt til både frokost, aftensmad og brunch.
Gå til opskrift
Quiche lorraine

Min spinattærte med feta og hytteost er en anden nem madtærte med sprød bund og cremet fyld.

Spinattærte
Prøv denne opskrift på en simpel og sund spinattærte med hytteost, feta og tomat. En nem hverdagsret som de fleste kan lide.
Gå til opskrift
spinattærte

Du kan finde endnu mere inspiration blandt mine opskrifter på madtærter.

FAQ om porretærte

Kan man lave porretærte dagen før?

Ja. Porretærten kan sagtens laves dagen før og opbevares i køleskabet. Varm den forsigtigt i ovnen inden servering.

Kan porretærte fryses?

Ja. Lad porretærten køle helt af, inden du pakker den godt ind og fryser den. Lad den tø op i køleskabet og varm den derefter i ovnen.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 605

6 kommentarer

  1. Hvis jeg bruger skinke, skal jeg så stege portene i smør, og hvor længe?

    • Hej Hanna! Ja, så ville jeg bare bruge smør eller lidt olie og stege porrer i ca. 5 minutter ved middel varme, til de begynder at blive bløde.

5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering