Kanelsnegle med æble og marcipan

Der er intet, der spreder hygge i hjemmet som duften af friskbagte kanelsnegle. Denne opskrift løfter klassikeren til nye højder ved at tilsætte revet æble og marcipan, hvilket giver sneglene en saftig og sødmefuld smag, som spiller perfekt sammen smagen fra kanel. Dejen er blød og luftig, mens remoncen med brun farin, marcipan og smør gør sneglene ekstra lækre. Med et ekstra lag af cremet cream cheese frosting på toppen får du en luksuriøs, bliver sneglene bare lige det ekstra! Du kan selvfølgelig også nyde dem som de er eller med glasur. Sneglene er perfekt til efterårhyggen – se opskriften herunder!

kanelsnegle med æble og kanel
kanelsnegle med æble og kanel

Opskriften er udviklet i samarbejde med Nutrinic

kanelsnegle med æble og kanel

Kanelsnegle med æble og marcipan

Vær den første til at bedømme!
Antal: 18 stk

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 10 minutter

Det skal du bruge

Dejen

  • 2 dl lunken mælk
  • 25 g gær
  • 100 g sukker
  • 10 g kollagen pure (kan undlades)
  • 1 lille tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 tsk. kardemomme (kan undlades)
  • 500 g hvedemel (måske lidt mere/mindre)
  • 125 g blødt smør
  • æg til pensling

Remonce

  • 100 g blødt smør
  • 100 g brun farin
  • 120 g revet marcipan
  • 1 æble (revet)
  • 2 spsk. stødt kanel
  • 50 g mandler (hakede)

Cream cheese frosting

  • 50 g blødt smør
  • 120 g neutral flødeost
  • 200-250 g flormelis
  • 1 økologisk citron eller appelsin (skal herfra eller )
  • 10 g kollagen + (kan undlades)

Sådan gør du

Dej

  • Lun mælken til den er lillefingervarm og opløs derefter gæren deri. Rør rundt, så der ingen klumper er. Hæld mælkeblandingen i en stor skål eller røremaskine.
  • Tilsæt sukker, salt og æg og kardemomme og rør sammen.
  • Tilsæt kollagen og mel lidt efter lidt og ælt til en ensartet dej. Tilsæt derefter smør i små tern og ælt videre.
  • Ælt dejen godt, til den er glat og smidig. Jeg bruger min røremaskine og lader den stå i ca. 5 minutter ved mellem hastighed.
  • Kom et fugtigt viskestykke over skålen, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time. Forbered nu din remonce.

Remonce

  • Riv marcipan og æble på et rivejern og kom det i en skål. Tilføj også brun farin, kanel, mandler og smør. Rør kun til det lige netop er blandet. Lad ikke remoncen smelte, da fyldet da har nemmere ved at falde ud af sneglene. Sæt i køleskabet indtil du skal bruge det. Alternativt kan du lave remoncen lige inden den skal bruges.

Kanelsnegle

  • Når dejen har hævet skal du rulle den ud til et rektangel på et meldrysset bord.
  • Rul dejen så tyndt du kan, uden at der kommer huller i dejen.
  • Fordel remonce på hele dejen med en dejskraber.
  • Rul forsigtigt dejen sammen og skær den derefter i skiver på ca. 2-3 cm.
  • Placer kanelsneglene i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Sørg for at have lidt afstand mellem sneglene. Jeg bruger et fad på ca. 23 x 35 cm., og jeg kan have 12 snegle heri. De sidste 4 snegle bager jeg i et andet fad. Har du et større fad, så brug det!
  • Lad nu sneglene efterhæve under et fugtigt viskestykke i ca. 30 minutter.
  • Pensl kanelsneglene med et sammenpisket æg.
  • Bag sneglene ved 200° almindelig ovnvarme i ca. 18-20 minutter. Hold øje undervejs! Pas på, at de ikke brænder på, da der er forskel på vores ovne!
  • Lad sneglene køle af, og nyd dem derefter som de er eller med cream cheese frosting.

Cream cheese frosting

  • Pisk smør, flormelis, citronskal, kollagen + og flødeost sammen til en cremet frosting.
  • En frostingen for tynd, så tilsæt mere flormelis. Er den for tyk, så tilsæt lidt citornsaft.
  • Fordel på de afkølede kanelsnegle.

Emmas tips til opskriften

  • Du kan sagtens fryse dine kanelsnegle i en pose, så du nemt og hurtigt kan tage én op! Frys dem mens de stadig er lidt lune, så får du det bedste resultat! 
  • Kanelsnegle er allerbedst nybagte og altså samme dag som de er bagt. Skal du nyde dem et par dage efter, så ville jeg altid fryse dem ned og tage en op på selve dagen.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Videoopskrift

kanelsnegle med æble og kanel
kanelsnegle med æble og kanel

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments