Vil du følge med? 👇
Julegranola
Skøn granola
Her får du opskriften på en skøn julegranola! Ved at krydre din granola med kanel, ingefær, nelliker og kardemomme, så får du en dejlig smag frem af jul.
Du kan nyde din granola oven på yoghurt, skyr, chiagrød eller med mælk. Jeg topper den med skiver af mandarin, fordi de netop er i sæson i vinteren.
Prøv også: min opskrift på sprød granola med mandler og kokos <<


Julegranola
Simpel granola med smagen af jul! Nyd den på din yoghurt, skyr, grød eller oven på en æbletrifli.
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 300 g grovvalsede havregryn
- 150 g græskarkerner
- 100 g solsikkekerner Reklame for helsam.dk
- 100 g hørfrø
- 100 g kokosmel Reklame for helsam.dk
- 100 g hakkede mandler
- 1½ dl lys sirup (eller ahornsirup)
- 1¼ dl smagsneutral olie
- 1 tsk salt
- 1 tsk stødt kanel Reklame for helsam.dk
- 1 tsk stødt ingefær
- ½ tsk stødt nelliker
- 1 tsk stødt kardemomme Reklame for helsam.dk
- 100 g tranebær (eller rosiner)
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 150 grader almindelig ovn.
- Hak mandler groft og kom dem i en skål sammen med havregryn, græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø, kokosmel, sirup, olie, salt, kanel, ingefær, nelliker og kardemomme. Rør det godt sammen.
- Bred blandingen ud på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 45-55 minutter, til den er gylden og dufter af krydderier. Rør rundt hvert 15. minut, så din granola bliver jævnt ristet.
- Lad granolaen køle helt af på en rist. Tilføj først tranebær når granolaen er kold, så de ikke bliver bløde. Hæld granolaen over i et glas eller en dåse med låg.
Emmas tips til opskriften
- Granolaen holder ca. 3-4 uger i et lukket glas eller en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
- Granola kan fryses i en pose eller beholder – tag den ud og lad den tø op ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere



















