Vil du følge med? 👇
Fetacreme med grillede tomater
Rørt feta med tomater
Her får du opskriften på den lækreste fetacreme med grillede tomater. Jeg serverer retten sammen med frisk brød og bruger den enten som en velkomstsnack, som tilbehør til aftensmaden, som forret eller som del af tapasbordet.
Tomaterne får en vis sødme fra grillen, som passer perfekt til den saltede feta og syrligheden fra citronskal. Du kan variere mængden af citronskal som du vil. Da jeg er helt vild med citron, så tilføjer jeg altid en del. Jeg topper retten med hjemmelavede saltmandler for at give lidt sprødhed.
Er det ikke grillsæson, så kan du sagtens bage tomaterne i ovnen.

Er du på udkig efter andre grillopskrifter, så se alle mine opskrifter på grillmad.

Fetacreme med grillede tomater
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 300 g cherrytomater
- 200 g fetaost
- 50 g cremefraiche 18%
- citronskal (økologisk citron)
- ½ tsk. grov sennep
- salt og peber
- saltmandler, grofthakket (se link øverst)
- frisk basilikum
- brød
Sådan gør du
- Tænd grillen og rist tomaterne herpå til de er godt branket og begynder at revne.
- Rør feta, creme fraiche, grov sennep og citronskal sammen. Jeg bruger en minihakker, men en blender eller en elpisker kan også sagtens bruges. Jeg er vild med smagen af citron, så jeg tilføjer en del citronskal. Prøv dig frem og smag til med salt og peber.
- Fordel din fetacreme på en tallerken eller et fad, og fordel tomaterne herpå.
- Pynt med grofthakkede saltmandler og frisk basilikum.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

