Grillet aubergine med fetacreme

Grillet aubergine med fetacreme – let og lækker sommermad

Grillet aubergine med fetacreme er en skøn kombination af de søde, grillede aubergine og en cremet, syrlig dip lavet på feta og cremefraiche. Det er en nem opskrift, der passer perfekt som en let frokost eller som tilbehør til en grillaften. Se opskriften herunder.

Leder du efter flere grillopskrifter, så se mere her!

Grillet aubergine med fetacreme

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter

Det skal du bruge

  • 2 store auberginer
  • 2 tsk. groft salt eller flagesalt
  • ½ dl olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 2 håndfulde friske krydderurter (fx persille og basilikum)
  • friskkværnet peber

Fetacreme

  • 200 g fetaost
  • 50 g cremefraiche 18%
  • ½ citron, skal herfra (økologisk)
  • ½ tsk. grov sennep
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber

Derudover

  • grofthakkede pistcahe (eller pinjekerner)
  • frisk basilikum

Sådan gør du

  • Start med at skære aubergine ud i tykke skiver – ca. 1 cm. Drys med groft salt og lad dem stå og trække i 30 min. På denne måde fjerner du den bitre smag og væske. Dup dem tørre for væske med køkkenrulle.
  • Pensel dem derefter med en blanding af olie, presset hvidløg og finthakkede friske krydderurter. Krydder med friskkværnet peber.
  • Steg på grillen eller brug en grillpande så du får de fine grillstriber.

Fetacreme

  • Rør feta, creme fraiche, grov sennep, presset hvidløg og citronskal sammen. Jeg bruger en minihakker, men en blender eller en elpisker kan også sagtens bruges. Jeg er vild med smagen af citron, så jeg tilføjer en del citronskal. Prøv dig frem og smag til med salt og peber.

Anretning

  • Anret fetacremen på et fad og placer dine aubergine ovenpå.
  • Drys med grofthakkede pistache og frisk basilikum.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Serveringsforslag

Grillet aubergine med fetacreme kan serveres på flere forskellige måder. Som tilbehør er denne ret god både kød og vegetariske middage. Du kan for eksempel servere den sammen med grillet kylling, lam eller en lækker bøf. Hvis du vil servere retten som en let vegetarisk hovedret, kan du lave en større portion og servere den med et stykke godt brød ved siden af. Retten er også ideel som del af et større tapasbord.

Toppingen med pistacienødder eller pinjekerner giver en lækker crunch! Du kan også prøve at drysse med lidt granatæblekerner eller balsamico glace.

Variationer af opskriften

Hvis du for gerne vil give opskriften lidt spice, kan du tilføje en smule chili til både de grillede auberginer og fetacremen. En anden variation er at skifte fetaosten ud med en anden cremet ost. Prøv for eksempel en blød gedeost (stærkere smag) eller ricotta (mildere smag).

Når det kommer til krydderurter, kan du selvfølgelig også variere smagen. Koriander og mynte er gode alternativer til persille og basilikum, hvis du ønsker en mere frisk og lidt eksotisk smag.

Sæson for grillet aubergine med fetacreme

Auberginer er i sæson i sommermånederne, hvilket gør denne ret oplagt til grillsæsonen. Fra juni til august er smager auberginer aller bedst – de er fulde af smag og har den perfekte konsistens til at blive grillet. Sommermånederne er desuden perfekte til lette og enkle retter, der kan tilberedes udendørs.

Du kan selvfølgelig lave retten året rundt. Når auberginerne er uden for sæson, kan du selvfølgelig stadig lave retten. Her kan du overveje at bage dem i ovnen i stedet for at grille dem, for at få det bedste resultat.

FAQ om grillet aubergine med fetacreme

Hvordan griller man aubergine bedst?

For at grille aubergine bedst, skal du skære dem i jævne skiver (ca. 1 cm) og pensle dem godt med olivenolie. Sørg for, at grillen er varm, og grill aubergineskiverne i ca. 5-7 minutter på hver side, indtil de har fået flotte grillmærker og er møre.

Kan fetacremen laves på forhånd?

Ja, fetacremen kan sagtens laves på forhånd. Du kan opbevare den i køleskabet i op til 2 dage. Husk dog at tage den ud af køleskabet ca. 15 minutter før servering, så den ikke er for kold og kan nå at blive cremet igen.

Kan man lave retten uden grill?

Ja, hvis du ikke har en grill, kan du lave retten i ovnen. Bag aubergineskiverne ved 200 grader i ca. 20-25 minutter, indtil de er møre og har fået lidt farve. Det giver en lidt anden tekstur, men smagen er stadig skøn.

Videoopskrift

Server sammen med…

Skal du lave et skønt tapasbord eller afholde en grillaften, er her et par ideer til retter du kan servere sammen med.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments