Vil du følge med? 👇
Orange hummus med gulerod og sød kartoffel
Cremet hummus i ovn
Her får du opskriften på en anderledes hummus! Jeg kalder den orange hummus med gulerod og sød kartoffel. Til forskel fra en klassisk hummus, så bager jeg alle ingredienser i ovnen, hvorefter jeg blender dem med kikærter. Den får masser af smag fra citron, hvidløg og chili, og så får den en skøn konsistens fra mandlerne, som også kommer med i ovnen.
Hummus kan bruges på mange måder! Brug den som dip til grøntsagsstave, i en buddha bowl, som smørelse i en sandwich eller på lune fladbrød.



Hummus med gulerod og sød kartoffel
Orange hummus af ovnbagte søde kartofler, gulerødder, mandler, citron og hvidløg er en skøn smørelse i sandwich, dip til grøntsagsstave eller fyld i buddhabowl.
Antal: 1 portion
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 2 gulerødder
- 130 g sød kartoffel
- 5 fed hvidløg
- ½ økologisk citron
- 50 g mandler Reklame for helsam.dk
- ½ frisk chili (eller 1 tsk. chilipulver/flager)
- ½ dl olivenolie
- ½ dåse kikærter (120 g drænet vægt)
- ½ dl koldt vand
- 1 tsk. sambal oelek (kan undlades)
- salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skræl kartoffel og gulerod og skær dem i tern. Kom dem i et ildfast fad (ca. 20×25 cm eller hvad du har, der giver ét lag grøntsager).
- Skær citronen i skiver og pres saften i fadet. Læg også skiverne i fadet.
- Hak chili fint og kom det i fadet sammen med hele pillede hvidløg og mandler.
- Hæld olivenolie i fadet og få det hele blandet godt rundt. Krydr med salt og peber.
- Bag i en forvarmet ovn i 40 minutter ved 200 grader varmluft.
- Pil citronskiverne fra og kom det hele i en foodprocesser eller minihakker sammen med kikærter, sambal oelek og vand. Blend til du får en helt jævn og cremet masse uden klumper – stop undervejs og skrab siderne ned med en dejskraber. Tilsæt evt. en smule mere olie og/eller vand undervejs, til humussen har en blød, smørbar konsistens.
- Ønsker du din hummus stærkere og med mere smag, tilsæt da et ekstra fed hvidløg presset gennem en hvidløgspresse (rå hvidløg smager stærkere end de bagte). Smag til med salt og peber.
Emmas tips til opskriften
- Hummus holder sig ca. 4–5 dage i køleskabet i en lufttæt beholder.
- Du kan bage grøntsagerne dagen i forvejen og opbevare dem i køleskabet, så er blendingen hurtigt overstået næste dag.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere




















