Vil du følge med? 👇
Fyldte peberfrugter med mexicansk krydret oksekød
Fyldte peberfrugter
Fyldte peberfrugter med mexicansk krydret oksekød er en herlig hverdagsret med masser af smag. Jeg topper dem med avocadocreme med edemamebønner, frisk koriander og tortiliachips.
Alt i alt en nem, sund og farverig aftensmad. Er du vild med det mexicanske køkken, så kan så se alle mine opskrifter her.
Er du på udkig efter en vegetarisk udgave af fyldte peberfrugter, så se min opskrift på fyldte peberfrugter med bønner og feta <<
Fyldte peberfrugter med mexicansk krydret oksekød
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Fyldte peberfrugter
- 400 g oksekød
- 1 dåse tomatpure
- 2 fed hvidløg
- 1 rødløg
- 1 dåse kidneybønner
- olie til stegning
- 3 peberfrugter
Mexi krydderi
- 1 spsk. paprika
- 1 spsk. oregano
- 1 spsk. stødt koriander
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 spsk. chiliflager eller pulver (mindre efter behov)
- 1 tsk. salt
Avocadocreme
- 150 g edamemebønner
- 1 moden avocado
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk. citronsaft
- 2-3 spsk. creme fraiche
- salt og peber
Toppings og tilbehør
- ris
- 2 lime
- tortillia chips
- frisk chili
- majs
- frisk koriander
Sådan gør du
Fyldte peberfrugter
- Tænd ovnen på 175 grader varm luft.
- Hak løg fint og kom det i en gryde sammen med olie og alle krydderierne. Tilsæt også kødet, tomatpure, friskpresset hvidløg og kidney bønnerne. Svits, til kødet har fået nok.
- Skær peberfrugterne i halve og pensel dem med olie på ydersiden. Kom dem i et fad.
- Fyld peberfrugterne med kødfyldet og pres saften fra 2 limes over. Bag dem i ovnen ved 175 grader varm luft i 20-25 minutter.
Avocadocreme
- Kom alle ingredienser i en minihakker og blend til du får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber. Ønsker du en tyndere konsistens, tilsæt da mere creme fraiche.
Anretning
- Server dine peberfrugter med avocadocreme, tortilla chips, koriander, frisk chili, majs og ris.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere