Nem rocky road konfekt

Rocky road er en enkel konfekt med mørk chokolade, skumfidus, marcipan og nødder presset sammen i en fast plade, der skæres i firkanter. Rocky road er genial til jul, gæster eller som en lille hjemmelavet værtindegave. Se opskriften herunder. Du kan næsten variere fyldet til din rocky road konfekt i uendelige! Her har jeg lavet en rockyroad med skumfiduser, pistacienødder, marcipan, og dronningemandler. Andre ideer til rocky roads er dumlekaramel, fugde, smarties, knuste julebolcher, mandler og meget mere!

Klik her for andre ideer til julekonfekt.

nem og lækker roacky road med pistacie

Rocky Road

Vær den første til at bedømme!
Blød, sprød og sød Rocky Road med chokolade, marcipan og knasende fyld. En uimodståelig hjemmelavet konfekt til jul og hyggelige stunder.
Antal: 1 portion

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
køletid 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter

Det skal du bruge

  • 300 g mørk chokolade
  • 100 g marcipan
  • 50 g skumfiduser
  • 75 g dronningemandler
  • 50 g saltede pistacienødder

Sådan gør du

  • Smelt chokoladen i en skål, der kan gå i mikroovnen. Varm den i 30 sekunder ad gangen, og rør rundt mellem hver omgang, til chokoladen netop er smeltet. Hæld den smeltede chokolade i en stor skål.
  • Pil pistacienødderne ud af deres skal.
  • Skær marcipanen i små tern, og hak dronningemandlerne groft. Kom marcipan, skumfiduser, dronningemandler og pistacienødder i skålen med chokolade, og rør det sammen.
  • Fordel blandingen i en form med bagepapir, og pynt evt. med krymmel. Kom formen i køleskabet i mindst 2 timer.
  • Skær chokoladen ud i firkanter. Opbevar i en tæt beholder på køl.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Andre ideer til julekonfekt…

Juleknas
u003cpu003eEn opskrift på juleknas med pif, paf, puf og karamelbarer. En simpel opskrift på en vildt lækker slags konfekt, som jeg laver år efter år.u003c/pu003e
Gå til opskrift
Brændte mandler
u003cpu003eEn rigtig klassiker i julen er brændte mandler! Her får du min opskrift på den lækre julegodte. u003c/pu003e
Gå til opskrift

Rocky road med den rigtige konsistens

Den vigtigste detalje er nok chokoladen, når du skal lave din rocky road konfekt. Den skal kun lige smeltes, så den er flydende nok til at samle fyldet, men ikke så varm at skumfidus begynder at smelte eller marcipanen bliver fedtet. Rør derfor roligt undervejs og stop så snart de sidste stykker næsten er væk.

Når fyldet vendes i, er det en fordel at arbejde forholdsvis hurtigt. Så bliver nødder, skumfiduser og marcipan fordelt jævnt i hele blandingen, og du undgår at alt det tunge synker til bunds, før din konfekt kommer i formen.

Når du skærer den ud

Det er nemmest at få rene stykker, når pladen er fast og gennemkold. Tag den gerne ud et par minutter før udskæring, så chokoladen ikke er stenhård. Så knækker den mindre, og du får pænere firkanter.

Opbevaring af rocky road konfekt

Rocky road har bedst af at stå på køl i en tæt beholder. Så holder chokoladen sig fast, og skumfidus og marcipan bliver ikke klistret. Læg gerne bagepapir mellem lagene, hvis du stabler dem, så de ikke sætter sig fast i hinanden.

Kan rocky road fryses?

Ja, det kan den godt. Pak stykkerne tæt i en fryseegnet beholder med bagepapir imellem lagene, så de ikke fryser sammen.

Hvor længe kan rocky road holde sig?

Omkring 1 uge på køl er et godt udgangspunkt. Opbevar den lufttæt, så chokoladen ikke tager smag fra køleskabet og mister sin faste konsistens.

Hvorfor bliver min rocky road blød?

Det skyldes som regel, at chokoladen har været for varm, eller at den ikke har sat sig længe nok på køl. Giv den god tid til at blive helt fast, før du skærer den ud.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering