Vil du følge med? 👇
Hjemmelavede pomfritter
Hjemmelavede pomfritter i ovn
Hvem kan modstå en portion lækre, sprøde pommes frites? Denne opskrift på hjemmelavede pommes frites i ovn er nem og hurtig at gå til. Ved at bage dine pommes frites i ovnen kan du sagtens få perfekt sprøde fritter, men på en sundere måde end hvis du brugte friture. Denne guide vil føre dig gennem, hvordan du laver de bedste, ovnbagte pomfritter derhjemme – et hit hos de fleste! Se min videoopskrift på de bedste pommes frites længere nede i indlægget.
ANNONCE: INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED BUTCHERY
Hjemmelavede pomfritter
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Pommes frites
- 5 bagekartofler
- ½ dl olivenolie
- 1 spsk. pommes frites salt
- friskkværnet peber
Topping
- 2 spsk. olivenolie
- 2 fed hvidløg
- ½ citron (økologisk, saft og skal herfra)
- 50 g fetaost
- 2 håndfulde frisk persille
Sådan gør du
Pommes frites
- Vask kartoflerne (lad skraldet blive på).
- Skær kartoflerne over på den lange led i ca. 1 cm tykke skiver. Skær dem derefter ud i stave.
- Kom kartoflerne i en stor skål med iskoldt vand og lad dem stå i minimum 20 minutter (gerne 40-60 min).
- Hæld vandet fra og dup kartoflerne tørre i et rent viskestykke.
- Tænd ovnen på 200° varmluft.
- Kom kartoflerne i en ny tør skål og tilsæt olivenolie, pommes frites salt og friskkværnet peber.
- Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir. Brug evt. 2 bageplader – kartoflerne skal ikke røre ved hinanden.
- Bag kartoflerne i ovnen i ca. 45 minutter. Vend gerne kartoflerne efter 20 minutter, så de bliver sprøde på begge sider.
Topping
- Pres hvidløget og rør den sammen med olivenolie og citronsaft i en lille skål.
- Dryp de varme pommes frites med hvidløgsblandingen.
- Top med grofthakket persille, citronskal og smuldret feta.
Ingredienser i hjemmelavede pommes frites i ovn
- Bagekartofler: Det er vigtigt, at du bruger bagekartofler når du skal lave pommes frites, da de har den perfekte stivelsesbalance, som gør at de kan blive sprøde.
- Olivenolie: Brug en god olivenolie.
- Pommes frites salt: Jeg bruer en pommes frites salt fra Butchery, som giver den perfekte “pommesfrites-smag”.
- Topping: Som topping laver jeg en blanding af olivenolie, hvidløg og citronsaft som jeg hælder over de varme pommes frites. Derefter drysser jeg med persille eller koriander, feta og revet citronskal.
Sådan opnår du de perfekte hjemmelavede pommes frites
For at lave de perfekte pomfritter i ovn skal du bruge bagekartofler og ikke almindelige små kartofler. Det handler om stivelsesindholdet men også fordi at du med de store bagekartofler kan skære dem ud, i nogle fine lange fritter. Et vigtigt trick for sprøde fitter er at blødlægge kartoffelskiverne i iskoldt vand for at fjerne noget af stivelsen, hvilket resulterer i endnu sprødere pommes frites. Husk at duppe dem tørre, før du tilsætter olie og krydderier.
Serveringsforslag til hjemmelavede pommesfrites
Disse hjemmelavede pommes frites kan serveres på mange måder! Hvis du ikke vil lave en olie/hvidløgsblanding som her, så kan du servere dem med hjemmelavet mayo eller ved siden af en hjemmelavet burger. De kan også nydes lige som de er, med lidt smuldret feta og frisk persille som jeg gør i denne opskrift.
Variationer af ovnbagte pommes frites
For dem, der ønsker at eksperimentere, kan søde kartofler anvendes i stedet for almindelige kartofler for en sødere version. Tilføjelse af forskellige krydderier timian, oregano eller estragon kunne også være lækkert.
Dog synes jeg denne krydderidåse fra Butchery giver den perfekte smag til mine pommes. Det er en blanding af blandt andet salt, løg, paprika og sellerirod.
FAQ om hjemmelavede pommes frites
- Kan jeg bruge andre typer kartofler? Ja, men bagekartofler giver det bedste resultat.
- Hvordan får jeg dem ekstra sprøde? Sørg for, at kartoffelskiverne er helt tørre før tilberedning, og lad dem ikke overlappe på bagepladen.
Kan jeg bruge andre typer kartofler?
Ja, men bagekartofler giver det bedste resultat
Hvordan får jeg dem ekstra sprøde?
Sørg for, at kartoffelskiverne har lagt i iskold vand i 20-30 minutter inden du krydrer dem og lad dem ikke overlappe på bagepladen.
Kan man tilberede dem i airfryer?
Sagtens! Pomfritter i airfryer bliver også superlækkert og sprødt!