Vil du følge med? 👇
Grillspyd med halloumi
Nemme grillspyd
Grillspyd mad varieres i det uendelige, men her går min opskrift på de lækreste grillspyd med halloumi, kylling og grøntsager. De er vendt i en marinade af krydderurter, olivenolie, citron og hvidløg. Du kan både grille dem og bage dem i ovnen.
Den lækre halloumi ost er en fast ost fra Cypern, der smager piv-godt, når den grilles eller steges på panden. Derudover er den et rigtig godt altetnativ til kød og som del af vegetariske retter. Derfor kan du også med fordel lave disse spyd uden kød, og nøjes med halloumi osten.
Hvis du bruger træspyd, så skal du starte med at sætte dine spyd i blød i vand i ca. to timer inden du skal bruge dem. Så undgår du at de brænder på, på grillen.
Er du på udkig efter en opskrift på grillspyd med kød, så prøv min opskrift på grillspyd med kylling og nye kartofler.
TIP! Er du på udkig efter andre opskrifter til grillen, så se alle mine opskrifter på skøn grillmad og tilbehør lige her.
Grillspyd med kylling, grønt og halloumi
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Krydderurte-mariande
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 håndfuld frisk purløg
- 2 fed hvidløg
- ½ citron, saften herfra
- 6 spsk. olivenolie
- 1 tsk salt
- lidt peber
Grillspyd
- 1 squash, i grove stykker
- ½ aubergine, i grove stykker
- 1 peberfrugt, i grove stykker
- 2 rødløg, i grove stykker
- 150 g blommetomater, hele
- 350 g kylling, i grove stykker
- 200 g halloumi ost, i grove skiver
Sådan gør du
- OBS: Bruger du træspyd, skal du starte med at sætte dine spyd i blød i vand i ca. to timer inden du skal bruge dem. Så undgår du at de brænder på i ovnen.
Krydderurte-mariande
- Hak krydderurterne fint og kom dem i en skål. Pil og pres hvidløgene og kom også dem i skålen sammen med saften fra citronen, olie, salt og peber. Rør rundt.
Grillspyd
- Skær alle ingredienser i passende størrelser til dine spyd og kom kylling i én skål og grøntsager i en ande. Fordel marinaden i begge skåle og bland det godt sammen.
- Fordel skiftevis de forskellige ingredienser på dine spyd og læg dem derefter på en grill eller i en grillpande.
- Grill eller bag dine spyd i 15 minutter eller til kyllingen er gennemstegt. Husk at vende dem undervejs!