Dip med tomat, pikant og cheddar

Creamy dip

Dip med tomat, pikant og cheddar! Min absolut favorit dip, som jeg laver igen og igen for mine gæster. Jeg serverer den som en lille velkosmtssnack eller efter aftensmaden sammen med nachos chips.

Den er lavet på en bund af pikantost og cremefraiche efterfulgt af en hjemmelavet tomatsalsa. Her kan du også sagtens købe dig til en salsa, hvis det skal være hurtigt og nemt. Til sidst topper jeg den med cheddar ost, peberfrugt og forårsløg!

Det tager ikke mere end 15 minutter af bikse sammen.

Creamy dip med tomat, pikant og cheddar
Creamy dip med tomat, pikant og cheddar

Dip med tomat, pikant og cheddar

5 fra 1 bedømmelse
Antal: 6 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

Tomatsalsa (alternativt køb en salsa)

  • 4 store modne tomater, i små tern
  • 1 rødløg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lime, saften herfra
  • 1-2 håndfulde frisk koriander, finthakket
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • salt og peber

Pikant cream cheese

  • 200 g pikant ost
  • 4 spsk. creme fraiche 18 %
  • 1 fed hvidløg, presset
  • salt og peber

Derudover

  • 100 g revet cheddarost
  • 2 peberfrugter, finthakket
  • 2 forårsløg, finthakket
  • tortillas chips

Sådan gør du

Tomatsalsa

  • Kom de finthakkede tomater i en si og drys med lidt groft salt. Herved trækker du noget af væsken ud. Imens forbereder du de andre elementer.
  • Efter tomaterne har trukket lidt, kom dem da i en skål sammen med hvidløg, rødløg, olie, koriander, limesaft og krydderier. Bland det godt rundt.
  • Kom halvdelen af tomatsalsaen i en anden skål og blend til en grov masse med en stavblender. Hæld nu den grove tomatsalsa tilbage igen og bland rundt. Herved får du en god konsistens!

Pikant cream cheese

  • Bland pikantost, hvidløg og creme fraiche i en skål og smag til med salt og peber. Fordel det i bunden af et fad.

Sammensætning

  • Fordel tomatsalsa ovenpå din pikant cream cheese efterfulgt af revet cheddarost, peberfrugt og forårsløg.
  • Nyd din dip med tortilla chips.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments