Vil du følge med? 👇
Dip med tomat, pikant og cheddar
Creamy dip
Dip med tomat, pikant og cheddar! Min absolut favorit dip, som jeg laver igen og igen for mine gæster. Jeg serverer den som en lille velkosmtssnack eller efter aftensmaden sammen med nachos chips.
Den er lavet på en bund af pikantost og cremefraiche efterfulgt af en hjemmelavet tomatsalsa. Her kan du også sagtens købe dig til en salsa, hvis det skal være hurtigt og nemt. Til sidst topper jeg den med cheddar ost, peberfrugt og forårsløg!
Det tager ikke mere end 15 minutter af bikse sammen.


Dip med tomat, pikant og cheddar
Creamy dip med hjemmelavet tomatsalsa, pikant, cheddarost, peberfrugt og forårsløg – al sammen blandet i ét fad. Nyd den med tortilla chips.
Antal: 6 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Tomatsalsa (eller brug færdiglavet salsa)
- 4 tomater (store, solmodne)
- 1 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 lime
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 tsk stødt spidskommen Reklame for med24.dk
- ¼ tsk groft salt Reklame for med24.dk
- friskkværnet peber
Pikant cream cheese
- 200 g pikant ost
- 4 spsk creme fraiche 18 %
- 1 fed hvidløg
- ¼ tsk groft salt Reklame for med24.dk
- friskkværnet peber
Derudover
- 100 g cheddarost (revet)
- 2 peberfrugter
- 2 forårsløg
- 1-2 poser tortillas chips
Sådan gør du
Tomatsalsa
- Skær tomaterne i små tern og kom dem i en si over vasken. Drys med lidt groft salt – det trækker noget af væsken ud af tomaterne, så salsaen ikke bliver for flydende. Lad dem stå i ca. 10 minutter mens du forbereder de andre elementer.
- Hak rødløget og koriander fint. Pres hvidløget. Kom de afdryppede tomater i en skål sammen med rødløg, hvidløg, olie, koriander, limesaft og spidskommen. Smag til med salt og peber og bland det godt rundt.
- Kom halvdelen af tomatsalsaen i en anden skål og blend den kortvarigt med en stavblender – kun et par sekunder, så den stadig er lidt grov og ikke helt glat. Hæld den blendede salsa tilbage i skålen med resten og bland rundt. Det giver en dejlig variation i konsistensen.
Pikant cream cheese
- Pres hvidløget og bland det med pikantost og creme fraiche i en skål. Smag til med salt og peber og fordel blandingen i et jævnt lag i bunden af et serveringsfad.
Sammensætning
- Hak peberfrugterne og forårsløgene fint. Fordel tomatsalsaen ovenpå cream cheesen efterfulgt af revet cheddarost, peberfrugt og forårsløg.
- Server dippen med tortilla chips – og god appetit!
Emmas tips til opskriften
- Holdbarhed – Dippen holder sig 1–2 dage i køleskabet dækket til med husholdningsfilm. Bemærk at salsaen kan afgive lidt væske, så den er bedst at nyde på dagen den laves!
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere








































Virkelig lækker dip, stor ros fra gæsterne som jeg serverede den til i går😁.
Heeey Anne!! Det kan vi LIDE!<3333 Tak for at skrive🌷😎