Vil du følge med? 👇
Koldskål med citron
Klassisk koldskål
Klassisk koldskål med citron er en skøn sommerspise for hele familien! Jeg nyder den med friske danske jordbær og hjemmelavede kammerjunkere. Opskriften på kmmerjunkerne har jeg fra Mette Blomsterberg, hvor jeg blot har tilføjet en smule citronskal.
Er du ikke til citron, så kan dette sagtens udlades i både koldskålen og i kammerjunkerne.
Prøv også: min opskrift på rabarber koldskål med havregrynscrunch <<
Koldskål med citron
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Koldskål
- ½ vaniljestang
- 4 æggeblommer (evt. pasteruriserede)
- 120 g sukker
- 4 dl tykmælk
- 1 liter kærnemælk
- ½ øko citron, revet skal plus saft
Derudover
- hjemmelavede kammerjunkere (se link øverst)
- friske danske jordbær
Sådan gør du
Koldskål
- Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab vaniljekornene ud. Brug en ske og lidt af sukkeret til at mase ned i vaniljekornene, så kornene skilles ad.
- Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen.
- Pisk kærnemælk og tykmælk i. Tilsæt evt. mere tykmælk, hvis du ønsker en tykkere konsistens.
- Riv citron skal i, og pres også saften fra citronen i.
- Server koldskålen iskold med hjemmelavede kammerjunker og danske friske jordbær.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere