Vil du følge med? 👇
Bruschetta med bagte tomater, feta og oliven
Nem bruschetta
Har du prøvet at lave bruschetta med bagte tomater, feta og oliven? Det smager drøngrønt, og så er det en lidt anderledes måde at lave bruschetta på, da man bager alt fyldet i ovnen, så det får en masse skøn smag. Alt du skal gøre er, at smide tomat, oliven, feta, løg og hvidløg i et ildfast fad. Dryp med olivenolie og drys med chili, salt og peber. Bag i ovnen, top med frisk basilikum og kom det på et sprødt stykke brød. Og til sidst, men ikke mindst, SPIS!
Du kan bruge det som en snack, en forret, tilbehør til aftensmaden eller som et farverigt indslag til tapasbordet.
Er du mere til den helt klassiske bruschetta, så se min opskrift her.
Bruschetta med bagte tomater, feta og oliven
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 500 g cherrytomater, skåret i kvarte
- 120 g oliven, i små stykker (jeg brugte grønne oliven med peberfrugt)
- 1-2 rødløg, finthakket
- 4 fed hvidløg, presset
- ½-1 tsk. chili, finthakket (frisk eller tørret efter smag)
- 225 g fetaost, i små klumper
- olivenolie
- salt og peber
- 1 stort flute eller anden brød
- hele hvidløg til at gratinere brødet
- frisk basilikum
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
- Kom alle ingredienser i et ildfast fad. Dryp med olivenolie og drys med salt, peber og chili. Vend det hele godt rundt.
- Bag i ovnen i 45-60 minutter eller til tomaterne er faldet sammen. Hold øje. Hak en håndfuld frisk basilikum og bland det i fadet.
- Skær brødet i skiver og rist det på en brødrister eller i ovnen. Pil et hvidløg, skær det over i halv og gratiner ved at ridse hvidløget over brødet. Det giver en dejlig smag!
- Smæk brødet og det ildfaste fad på bordet og anret jeres bruschetta. Top med frisk basilikum.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere