Vil du følge med? 👇
Æbletrifli med mascarponecreme
Sundere dessert
Her får du opskriften på en skøn dessert eller eftermiddags-godte, som du kan spise med god samvittighed. Den står på æbletrifli med mascarponecreme!
Ønsker du en endnu lettere udgave, så kan du bruge skyr i stedet for creme fraiche.
Du kan med fordel lave en stor portion æblemos, og bruge det ovenpå på din skyr eller grød til morgenmaden.
Prøv også: min opskrift på æbletrifli med ricotta <<


Æbletrifli med mascarponecreme
Antal: 3 små glas
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Æblemos
- 800 g æbler
- 1 dl vand
- 1 spsk. vaniljepulver Reklame for helsam.dk
- 1 tsk. ingefær
Mascarponecreme
- 100 g mascarpone
- 100 g creme fraiche 18 %
- 1 tsk. vaniljepulver Reklame for helsam.dk
- 30 g flormelis Reklame for helsam.dk
Topping
- 3 spsk. honningristet havregryn (eller granola)
Sådan gør du
Æblemos
- Skræl æblerne og skær dem i små tern.
- Kom dem i en mellemstor gryde med vand, vaniljepulver og revet ingefær.
- Lad æblerne koge ved middel varme i ca. 15 minutter, til de er helt bløde og falder fra hinanden. Rør ind imellem. Mos evt med en gaffel hvis du ønsker en bløder konsistens. Afkøl til stuetemperatur.
Mascarponecreme
- Rør creme fraiche, mascarpone, floremelis og vaniljepulver forsigtigt sammen med en ske eller dejskraber, til cremen er glat og ensartet.
Anretning
- Anret i dessertglas med æblemos i bunden, dernæst mascarponecreme, og til sidst æblemos igen. Top med honningristet havregryn eller granola.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere



















