Mexicansk lasagne med kylling og spinat

Mexi lasagne

Her får I en opskrift på en spicy mexicansk lasagne med kylling og spinat – et godt alternativ til den klassiske lasagne som du ellers kender. Her kombineres de krydrede smage fra de mexicanske køkken, med den velkendte komfort fra en klassisk lasagne.

Denne lækre mexi lasagne er lavet med en sauce af hakkede tomater, fløde, løg, hvidløg, gulerod, majs bønner og selvfølgelig en masse krydderier, så den får de skønne smage fra det mexicanske køkken. Har du ikke alle krydderierne, så kan du bruge en fajita spice mix – det fungerer også super!

Mexi lasagne med kylling og spinat

TIP! Er du vild med mexicansk inspireret mad, så se alle mine opskrifter her.

Mexi lasagne med kylling og spinat

Mexicansk lasagne med kylling og spinat

5 fra 4 bedømmelser
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 55 minutter

Det skal du bruge

Sauce (alternativt brug 1 x fajita krydderimix)

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. oregano
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. chili (efter smag)
  • 1 tsk. salt (smag til)
  • peber (smag til)
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 3 gulerødder
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure (140 g)
  • 3 spsk. ketchup

Kylling

  • 400-500 g kylling
  • 2 tsk. karry
  • lidt olie

Derudover

  • ca. 12 lasagneplader (2-3 lag)
  • 500 g helbladet spinat fra frost (optøet)
  • 1 dåse majs
  • 1 dåse sorte bønner (eller kidney bønner)
  • 100 g cheddarost

Sådan gør du

Sauce

  • Hak løg, pres hvidløg og riv gulerødder groft. Hak den optøede spinat groft.
  • Kom olie i en gryde og svits alle krydderierne (karry, koriander, spidskommen, oregano, paprika, chili, salt, peber) af i et minut så det dufter dejligt. Bruger du en fajita krydderimix, brug da samme fremgangsmåde.
  • Tilsæt lidt mere olie og svits løg og hvidløg til løgene er bløde.
  • Tilsæt ketchup, hakkede tomater, tomatpure og fløde og lad det simre i 5 minutter inden du tilsætter revet gulerod. Lad saucen simre under låg i 15 minutter. Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt majs og bønner og lad dem blive varmet igennem i 5 minutter.

Kylling

  • Skær kylling i strimler. Varm en pande op med olie og tilsæt karry og kylling. Steg kødet i 5 minutter.

Lasagne

  • Find et ildfast fad og kom et lag sauce i bundet af fadet. Tilføj derefter klumper af spinat samt kylling. Læg plader ovenpå og fortsæt med samme rækkefølge til du ikke har med fyld. Afslut med at drysse cheddarost.
  • Bag i ovnen ved 180 grader alm. ovn i ca. 30-35 minutter eller til pladerne er bløde. Sæt evt. ovnen på grillfunktion de sidste 5 minutter.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 4 bedømmelser

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
mexicansk lasagne
mexicansk lasagne
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments