Videopskrift grøn pasta

Denne opskrift på grøn spaghetti i spinatsauce er en sund og lækker hverdagsret, hvor du kan snige en masse grøntsager ind, uden du opdager det 🙂 Derfor, er det også en god opskrift til børnefamilier, hvis du ønsker at spise mere grønt i hverdagen. Det er en vegetarisk ret uden kød, men denne spaghetti kan også sagtens serveres med kylling eller sprød bacon på toppen.

Sådan laver du pasta med spinatsauce

Denne pastaret med cremet spinatsauce er super nem at lave. Alle ingredienser skal nemlig bare smides i en blender hvorefter du rører det sammen med spaghetti på en pande eller i en gryde. Den lækre sauce er lavet af spinat, frisk basilikum, hvide bønner, grønne ærter, citron, parmesanost og kokosmælk.

Jeg bruger en kraftig blender (reklamelink) til at blende det hele godt sammen, men en foodprocessor kan også bruges.

Er du også glad for pastaretter, kan du finde flere af mine favoritter her.

grøn spagetti i spinatsauce

Grøn spaghetti i spinatsauce

5 fra 1 bedømmelse
Grøn spaghetti i spinatsauce er en skøn og cremet pastaret med masser af grøntsager som blendes sammen til en skøn grøn sauce. Kan også laves med pasta.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 20 minutter
Samlet tid 20 minutter

Det skal du bruge

  • 350 g spaghetti
  • 1-2 dl pastavand
  • 2 håndfulde frisk spinat
  • 2½ dl hvide bønner (cannellini, svarende til 1 dåse)
  • 2 dl grønne ærter (friske eller fra frost)
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1½ dl kokosmælk (eller fløde)
  • ½ citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk løgpulver
  • 30 g parmesanost
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Kog spaghetti i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, men gem pastavandet. Hæld spaghettien i en si, og skyl den med koldt vand, så den ikke klistrer sammen.
  • Gem lidt basilikum og parmesanost til servering. Kom resten af spinat, bønner, ærter, basilikum, kokosmælk, saften af citronen, pillede hvidløgsfed, løgpulver og parmesanost i en blender.
  • Blend til du har en cremet masse og tilsæt pastavand lidt ad gangen, til du har den ønskede konsistens.
  • Smag den grønne pastasauce til med salt og peber.
  • Hæld spaghetti og den grønne sauce i en dyb pande, wok eller gryde, og varm det hele godt igennem ved mellem varme, til saucen er varm hele vejen igennem.
  • Server med den gemte parmesanost og basilikum.
Kunne du lide opskriften?
5 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
grøn spagetti i spinatsauce
grøn spagetti i spinatsauce
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 600
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering