Grøn ærtesuppe

Her får du opskriften på en budgetvenlig, hurtig og nem ærtesuppe. Denne suppe er mild og cremet i smagen, og så har den bare den fineste grønne farve. Hjemmalvet ærtesuppe kan serveres året rundt – både i de kolde og varme måneder. Derudover, så kan ærtesuppen serveres som både hovedret og forret. Server eksempelvis suppen i små skåle med tortellini som en fin og farverig forret. Se hvordan her.

Jeg laver min ærtesuppe med ærter fra frost, hvilket gør retten billig og lynhurtig at bikse sammen. Men, hvis det er sæson for det, så er det også superlækkert at lave suppen med friskbælgede ærter.

ærtesuppe

TIP! Er du på udkig efter andre lækre og cremede supper, så hop ind og se alle mine suppeopskrifter.

Jeg topper min ærte suppe med creme fraiche og frisk timian. Ønsker du mere bid, kan du toppe den med sprød bacon, sprød chorizo, rugbrødscrutoner eller ristede kikærter.

ærtesuppe

Nem ærtesuppe

4 fra 1 bedømmelse
Cremet, lækker og nem ærtesuppe som kan laves på kun 15 minutter. Kan laves med både frosne ærter eller friske ærter og nydes som både hovedret og forret.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Det skal du bruge

  • 550 g ærter (frosne eller friske)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie
  • 3 spsk frisk timian (eller 1 spsk tørret)
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde (eller madlavningsfløde)
  • ½ citron
  • salt
  • friskkværnet peber
  • creme fraiche (til topping)

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint. Steg dem i en gryde med olie ved mellemhøj varme i ca. 5 min., til løgene er klare og bløde.
  • Tilsæt ærter og timian, og steg det ved mellemhøj varme i ca. 2 min..
  • Tilsæt grøntsagsbouillon, og lad suppen småsimre ved lav varme i 5 min..
  • Pres saften af citronen. Hæld suppen i en blender sammen med fløde og citronsaft, og blend den til en cremet og ensartet konsistens. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  • Server suppen med creme fraiche, og pynt evt. med frisk timian.

Emmas tips til opskriften

  • Denne suppe har jeg lavet med ærter fra frost, hvilket gør det til en budgetvenlig og nem ret. Du kan også, hvis det er sæson for det, lave suppen med friskbælgede ærter. 
  • Du kan også toppe suppen med sprød bacon, sprød chorizo, ristede kikærter eller rugbrødscrutoner.
Kunne du lide opskriften?
4 fra 1 bedømmelse

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
ærtesuppe med tortellini

Ærtesuppe med tortellini

Her har jeg serveret min ærtesuppe som en lille forret med 2 stk. tortellini i bunden. Dette er en fin, farverig og anderledes servering, som helt sikkert vil se godt ud på middagsbordet.

Du kan bruge den variant af tortellini som du vil – her har jeg brugt en med spinat.

Andre grøntsagssupper

Hvis du er glad for cremede supper med grøntsager, kan du også prøve min broccolisuppe.

Broccolisuppe
Opskrift på en cremet, sund og nem broccolisuppe lavet på broccoli og kartofler. Suppen kan spises året rundt, og kan nydes både som forret og hovedmåltid.
Gå til opskrift
broccolisuppe

Du kan også prøve min grøntsagssuppe, hvis du har lyst til en suppe med flere forskellige grøntsager.

Grøntsagssuppe
Fyldig og cremet grøntsagssuppe med masser af smag og en dejlig varm konsistens. En nem hverdagsret, der mætter og luner på kolde dage.
Gå til opskrift
Grøntsagssuppe

Du finder alle mine opskrifter på supper samlet her.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

2 kommentarer

4 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering