Bagt pasta i flødesauce med chorizo og grønt

Pasta al forno

Bagt pasta i flødesauce med chorizo og grønt, eller pasta al forno som det også kaldes, er dejlig comfort mad, som hitter hos hele familien. Det er en af mine nye favoritretter, når det skal være nemt hurtig, nemt og ikke mindst cremet!

Retten kan varieres i det uendelige, men i denne omgang består den af chorizo, bacon, tomat, broccoli, champignon og porrer. Saucen er lavet på fløde, æg og parmesanost, som gør den perfekt cremet. Du kan brug hvad end du har i køleskabet – det er med at bruge hvad man har! Vigtigst er, at du har æg, fløde og parmesan til at lave en sauce, så det hele bindes sammen.

Klik her for flere opskrifter på lækre pastaretter.

Bagt pasta i flødesauce med chorizo og grønt

Bagt pasta i flødesauce

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter

Det skal du bruge

  • 300 g pasta
  • 1 broccoli, i buketter
  • 200 g bacon, i tern
  • 100 g chorizo, skåret i små skiver
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 150 g champignon, grofthakket
  • 200 g cherrytomater, skåret i halve
  • 1 porrer, i skiver
  • 4 æg
  • 2,5 dl madlavningsfløde (15%)
  • 60 g parmesanost, revet
  • 100 g revet mozzarella
  • frisk basilikum
  • salt og peber
  • olie til stegning

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kog pastaen i letsaltet vand og stil den til side. Den må gerne have lidt bid, da den skal i ovnen senere.
  • Skær broccoli i små buketter og kom det i gryden til pastaen de sidste par minutter, så den lige får et lille opkog.
  • Varm en stor gryde op der gerne må komme i ovnen op og steg bacon heri. Tilsæt chorizo og lad det stege med et par minutter.
    Har du ikke en gryde der kan gå i ovnen, så hælder du bare det hele over i et fad inden det skal i ovnen.
  • Tilføj løg og hvidløg til gryden og lad også dét stege med i et par minutter. Gør det samme med champignon, porrer og tomat. Rør det hele godt sammen og lad det stege i ca. 5 minutter. Krydder godt med salt og peber.
  • Pisk æg, madlavningsfløde, salt og peber sammen og riv halvdelen af parmesanosten deri (30 gram). Hæld flødesaucen ned i gryden til grøntsagerne.
  • Kom også pasta og broccoli i gryden og bland det hele forsigtigt rundt. Riv resten af parmesanosten ud over retten og drys med revet mozzarella.
  • Bag i ovnen i ca. 12-15 minutter eller til osten er brun. Brug evt. grillfunktionen til sidst for at få den brune farve.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 400
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments