Chicken Tikka Masala – en indisk klassiker med masser af smag

Jeg vender altid tilbage til denne opskrift på chicken tikka masala, når jeg har lyst til noget krydret, cremet og lidt eksotisk i hverdagen. Det er en af de retter, hvor hele køkkenet dufter, så snart krydderierne rammer panden, og hvor jeg ved, at alle omkring bordet bliver glade. Min version er nem at gå til, og jeg bruger ingredienser, som enten allerede findes i mit køkken – eller er lette at få fat i.

Den cremede sauce med tomat, garam masala og ingefær giver masser af smag til både sauce og kylling, og når det hele serveres med ris, naanbrød og lidt creme fraiche, er det en ret, jeg kunne spise igen og igen. Og det gør jeg faktisk også.

Vild med indisk inspirerede opskrifter? Så hop ind og se alle mine indiske opskrifter.

Chicken tikka masala
Chicken tikka masala
Chicken tikka masala

Tikka Masala

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
hviletid kylling 15 minutter
Samlet tid 1 time

Det skal du bruge

Marinade til kylling

  • 3 dl græsk yoghurt
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 3 tsk. garam masala
  • ½ tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. chiliflager Reklamelink (kan undlades)
  • 450 g kylling
  • salt
  • friskkværnet peber

Tikka Masala-sauce

  • 15 g smør
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 1 tsk. gurkemeje Reklamelink
  • 100 g tomatpuré
  • 40 g mandler Reklamelink
  • 2-3 dl grøntsagbouillon
  • ½ dl fløde
  • salt
  • friskkværnet peber

Til servering

  • 3 dl ris
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 naanbrød
  • creme fraiche
  • mandler Reklamelink

Sådan gør du

Marinade til kylling

  • Pres hvidløget og riv ingefæren fin. Skær kylling i mundrette strimler.
  • Kom græsk yoghurt, hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, chiliflager, salt peber og kylling i en skål.
  • Rør det hele godt sammen og stil derefter skålen i køleskabet tildækket i minimum 1 time og gerne længere.
  • Tænd ovnen på 200° og kom kyllingen og marinaden i et ildfast fad. Bag i ovnen i ca. 20 minutter. Forbered ris og sauce imens.

Tikka Masala-sauce

  • Hak løg og hvidløg fint og riv ingefæren. Hak mandlerne groft.
  • Varm en dyb pande op med smør og sauter løgene til de er klare og bløde.
  • Tilføj hvidløg, ingefær, gurkemeje, mandler, tomatpuré og boullionvand. Lad saucen simre i små 10 minutter.
  • Tag kyllingen ud af ovnen og hæld kylling og marinade ned i panden.
  • Rør rundt og tilføj fløde og evt. mere bouillonvand hvis du ønsker en tyndere konsistens.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med ris, hakkede mandler, koriander og creme fraiche.

Emmas tips til opskriften

  • Prøv at toppe retten med hjemmelavet myntedressing.
  • Prøv også min vegetariske verison af tikka masala med kikærter.
  • Du kan også prøve at skifte kylling ud med tofu for en vegetarisk version.
  • Du kan skifte fløde ud med kokosmælk hvis du vil. 
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i chicken tikka masala

Når jeg laver chicken tikka masala, deler jeg ingredienserne op i tre dele: marinaden til kyllingen, selve saucen og tilbehøret. Herunder forklarer jeg lidt om, hvad hver enkelt ingrediens bidrager med – og hvilke alternativer du kan overveje, hvis du står og mangler noget.

Marinade til kylling

Græsk Yoghurt: Jeg bruger græsk yoghurt 10% som base, fordi den både er cremet og syrlig – perfekt til at mørne kyllingekødet og trække krydderierne godt ind i kødet. En neutral yoghurt med høj fedmeprocent fungerer også fint eller græsk yoghurt 2%.

Hvidløg: Frisk hvidløg giver marinade og kød generelt masser af smag. Jeg river eller presser det, så det fordeler sig jævnt.

Friskrevet ingefær: Giver varme og en frisk smag. Jeg foretrækker friskrevet ingefær, da det smager mere intenst end tørret.

Garam masala: Hovedkrydderiet i retten. Det er en blanding af varme krydderier som kanel, nellike og kardemomme, der giver retten dens karakteristiske smag. Du kan købe det færdigt i det fleste supermarkeder eller lave din egen blanding.

Stødt gurkemeje: For farve og en let jordet smag.

Chiliflager: Hvis jeg vil have lidt ekstra varme, tilsætter jeg chiliflager – men retten fungerer også uden, hvis man foretrækker en mildere version.

Kylling: Jeg bruger som regel kyllingebryst, men kyllingelår uden ben bliver endnu mere saftige. Det vigtigste er, at stykkerne er skåret ensartet, så de tilberedes jævnt.

Prøv også min opskrift på Butter Chicken for en lækker, cremet indisk ret!

Til servering

Jeg serverer retten med dampende ris, og foretrækker selv Basmati ris. På toppen drysser jeg lidt frisk Koriander – hvis jeg altså ikke laver det til gæster, der ikke kan fordrage koriander, for så bruger jeg persille i stedet… 😉 Et lunt naanbrød ved siden af er næsten et must – især til at samle den sidste sauce op fra tallerkenen. Jeg sætter også tit en skål med creme fraiche på bordet, især hvis jeg har lavet retten lidt stærk. Til sidst pynter jeg ofte med lidt ekstra hakkede mandler ovenpå retten, så man får lidt knas sammen med det cremede.

Videoopskrift tikka masala

Variationer

Vil jeg lave en vegetarisk version, udskifter jeg kylling med fx blomkål, kikærter, halloumi eller tofu. Det fungerer overraskende godt, især når marinaden og saucen får lov at gøre det tunge smagsarbejde! Og hvis det skal gå ekstra hurtigt en hverdagsaften, laver jeg saucen i forvejen og varmer den op, mens jeg blot lynsteger noget kylling eller tofu. Så står maden på bordet på under 30 minutter.

Tip! Prøv også min opskrift på vegetarisk chicken masala med kikærter.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan jeg bruge andet end kylling i tikka masala?

Ja, du kan bruge blomkål, kikærter, tofu, halloumi eller blomkål som vegetariske alternativer. De suger smagen fra marinaden og saucen rigtig godt til sig.

Hvilken type garam masala bruger du?

Jeg bruger en færdigblandet garam masala fra supermarkedet, men du kan også lave din egen blanding med fx kardemomme, spidskommen, kanel og nellike for en mere personlig smag.

Er tikka masala stærk?

Den kan være både mild og stærk – det afhænger af, hvor mange chiliflager du tilsætter. Jeg plejer at holde den mild og servere stærk chiliolie ved siden af, så alle selv kan justere.

Er chicken tikka masala indisk?

Retten har indiske rødder, men som vi kender den i dag – med flødesauce og grillede kyllingestykker – stammer den fra det britisk-indiske køkken.

Kan chicken tikka masala fryses?

Ja, den egner sig rigtig godt til nedfrysning. Jeg fryser den uden ris og tilsætter evt. lidt ekstra bouillon eller fløde ved genopvarmning.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 519
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments