Linsegryde på 25 min

Nem linsegryde med kokosmælk

Når aftensmaden gerne må gå hurtigt og det gerne må være super nemt, laver jeg ofte denne linsegryde. Den er cremet, fyldig og fuld af smag fra ingefær, hvidløg, chili og varme krydderier. Jeg laver linsegryden med grønne linser, kokosmælk og tomatsauce, og hele retten kan stå klar på bare 25 minutter. Jeg serverer den gerne med naanbrød, frisk koriander og en klat creme fraiche.

Linsegryde
Linsegryde
Linsegryde

Linsegryde

Vær den første til at bedømme!
Linsegryde på 25 min er en nem, hurtig og sund hverdagsret uden kød for hele familien! Server den cremede linse gryde med naanbrød eller ris. Se opskriften her.
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

  • 1 løg (eller rødløg)
  • 2 cm frisk ingefær (revet)
  • 3 fed hvidløg
  • ½ frisk chili (tilpas efter smag)
  • 2 dåser grønne linser (ca. 500 g)
  • 2 dl kokosmælk
  • 3 dl tomat/pastasauce (på glas)
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk paprika
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • 1 spsk olivenolie

Til servering

  • frisk koriander
  • naanbrød
  • creme fraiche
  • ris (valgfrit)

Sådan gør du

  • Skyl linserne godt og dræn dem for vand.
  • Hak løg, hvidløg og chili fint. Riv ingefæren. Steg det på en dyb pande i olie ved mellemhøj varme i ca. 5 min., til løgene er blanke og bløde.
  • Tilsæt spidskommen, paprika og karry til panden, og svits krydderierne ved mellemhøj varme i ca. 1 min., til de dufter dejligt.
  • Tilsæt kokosmælk, tomatsauce og linser. Lad retten småsimre ved lav varme under låg i 10-15 min.. Rør et par gange undervejs, så den ikke brænder på. Smag til med salt og peber.
  • Nyd med naanbrød, frisk koriander og en klat creme fraiche. Kan også serveres med ris.

Emmas tips til opskriften

Holdbarhed: Opbevar rester i en lufttæt beholder i køleskabet i 2-3 dage. Varm linsegryden forsigtigt op i en gryde, og tilsæt eventuelt en lille smule vand, hvis den er blevet meget tyk.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Mine tips til linsegryde

Svits krydderierne kort: Lad spidskommen, paprika og karry stege kort sammen med løg, hvidløg, ingefær og chili. Det giver mere smag til linsegryden.
Lad gryden småsimre: Lad retten småsimre i 10-15 minutter, så saucen samler sig og bliver dejligt cremet. Rør i gryden undervejs.
Justér konsistensen: Linsegryden bliver tykkere, jo længere den står. Er den blevet for tyk, kan du røre en lille smule vand i inden servering.

Grønne linser og kokosmælk

Jeg bruger grønne linser på dåse i min linsegryde. De er allerede kogte og skal derfor blot skylles og varmes igennem i saucen. Det er også en af grundene til, at jeg kan have retten klar på bare 25 minutter. Kokosmælken gør saucen dejlig cremet og passer godt sammen med tomat, ingefær, chili og de varme krydderier.

Linsegryde med tofu og grøntsager

Jeg laver også en mere fyldig version af min linsegryde med stegt tofu, broccoli, squash og peberfrugt. Den har stadig de cremede og krydrede smage, men får mere bid fra grøntsagerne og tofuen.

Du kan også finde flere af mine opskrifter på simremad.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan laver man linsegryde?

Jeg starter med at sautere løg, hvidløg, ingefær og chili og svitser derefter krydderierne kort. Herefter tilsætter jeg kokosmælk, tomatsauce og grønne linser og lader linsegryden småsimre i 10-15 minutter.

Hvilke linser bruger man til linsegryde?

I denne opskrift bruger jeg grønne linser på dåse. De er allerede kogte og gør derfor linsegryden ekstra hurtig at lave.

Kan linsegryde laves i forvejen?

Ja, linsegryden kan sagtens laves i forvejen. Opbevar den i en lufttæt beholder i køleskabet og varm den forsigtigt igennem inden servering.

Hvor længe kan linsegryde holde sig i køleskabet?

Linsegryden kan holde sig 2-3 dage i en lufttæt beholder i køleskabet.

Kan linsegryde fryses?

Ja, linsegryden kan fryses. Lad den køle helt af, inden den kommes i en fryseegnet beholder. Når den varmes op igen, kan du tilsætte lidt vand, hvis saucen er blevet for tyk.

Videoopskrift simpel linsegryde

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 601

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering