Vil du følge med? 👇
Knækbrød med chokolade
Hjemmelavet knækbrød
Hjemmelavet knækbrød er noge af det lækreste, hvis du spørger mig. Det er nemt og hurtigt at lave, og så smager det bare meget bedre end dem du kan købe i supermarkederne. Jeg har altid brug min helt klassiske opskrift på hjemmelavet knækbrød, som jeg laver igen og igen. Men, forleden fik Madmusen og jeg ideen om at tilføje chokolade til opskriften, for at give dem et lille twist. Med chokoladen bliver de lidt sødere og kan derfor nydes lige som de er, som en lille eftermiddagshapser eller snack, når sulten trænger på. Prøv opskriften på chokoladeknækbrød herunder!
Knækbrød med chokolade
Antal: 2 plader
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 4 dl blandede kerner (fx. chiafrø, hampefrø solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø osv.)
- 1 dl grovvalset havregryn
- 3½ dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 2 tsk. salt
- 2 dl vand
- 1,25 dl neutral olie (fx raps- eller solsikkeolie)
- 50-100 g mørk chokolade
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200° almindelig ovn.
- Rør kerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
- Tilsæt vand og olie og rør dejen godt sammen.
- Hak chokolade groft og vend den i dejen. Du kan variere mængden af chokolade alt efter hvor søde du vil have dem.
- Del dejen i to og rul dem ud hver for sig i et tyndt lag mellem 2 stykker bagepapir, så dejen ikke klistrer fast.
- Skær dejen ud i firkanter inden du kommer dem i ovnen.
- Bag knækbrødet én plade ad gangen i ca. 15 minutter.
Emmas tips til opskriften
- Du kan sagtens undlade chokoladen og lave helt almindelige knækbrød.
- Brug de kerner du har – hampefrø, chiafrø mm. kunne også være lækkert!
- Prøv også at tilføje grofthakkede mandler, nødder eller valnødder.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere