• Søde sager

    Æbletrifli med mascarponecreme

    EN AF DE SIMPLE
    Her får du opskriften på en skøn dessert eller eftermiddags-godte, som du kan spise med god samvittighed. Her til eftermiddag har den nemlig stået på denne æbletrifli bestående af æblemos med ingefær, mascarponecreme og hjemmelavet granola.
    Jeg havde en omgang æbler, der var ved at se en smule triste ud, samt en rest mascarpone fra gårsdagens kartoffelpizza, og det blev så til denne æbletrifli. Ønsker du en udgave der er endnu sundere, så brug skyr istedet for cremefraiche og drop flormelisen i din mascarponecreme. Lav en større omgang æblemos, og brug det på din skyr eller grød til morgenmaden. Velbekom!

    Æbletrifli med mascarponecreme

    Antal: 3 små glas

    Ingredienser

    Æblemos

    • 800 g æbler, skrællet
    • 1 dl vand
    • 1 spsk. vaniljepulver
    • 1 tsk. revet ingefær

    Mascarponecreme

    • 100 g mascarpone
    • 100 g creme fraiche 18 %
    • 1 tsk. vaniljepulver
    • 30 g floremelis

    Topping

    • honningristet havregryn eller granola

    Sådan gør du

    Æblemos

    • Skræl æblerne og skær dem i små tern.
    • Kom dem i en gryde med vand, vaniljepulver og revet ingefær.
    • Bring gryden i kog og lad æblerne koge sammen til en mos ved middel varme. Afkøl.

    Mascarponecreme

    • Bland creme fraiche, mascarpone, floremelis og vaniljepulver.

    Anretning

    • Anret i dessertglas med æblemos i bunden, dernæst mascarponecreme, og til sidst æblemos igen. Top med granola.
  • Søde sager

    Trøfler

    Sååå er der dælen dytme trøfler til den helt store guldmedalje! Thomas og jeg har i dag haft besøg af hans forældre, og hans kære mor Maria, som er en knag i et køkken, medbragte disse skønherligheder! Klassiske trøfler med krymmel, mums! Jeg har tidligere prøvet at lave dem, og det er lige til at gå til! Har du nogle kagerester i fryseren, så smid dem i puljen til dine trøfler, ellers kan du lave den klassiske, og gå i Rema efter en roulade og en mazerintærte:) I må alle have en skøn søndag aften!

    Trøfler

    Forb. tid15 min
    Samlet tid15 min
    Antal: 25 stk

    Ingredienser

    Den klassiske opskrift

    • 1 hindbær roulade
    • 1 mazerinkage
    • 4 spsk. kakaopulver
    • lidt romessens (efter smag)
    • 3 spsk. hindbærmarmelade
    • krymmel efter eget valg (kokosmel, chokoladekrymmel)

    Brug dine rester!

    • kage rester (kan være alverdens slags)
    • marcipanrester
    • 4 spsk. kakaopulver
    • lidt romessens (efter smag)
    • 3 spsk. hindbærmarmelade
    • krymmel efter eget valg (kokosmel, chokoladekrymmel)

    Sådan gør du

    • Alle ingredienser blandes godt sammen,
    • Form dejen til små kugler og rul dem i krymmel efter eget valg.

    Noter

    Tip: Opbevar dem i køleskabet uden at være tildækket! Ellers begynder de at “svede” 🙂
  • Bagværk,  Søde sager

    Fastelavns-vandbakkelser med hindbærfrosting

    Annonce Kop & Kande
    Så er det i morgen, at det er fastelavn, og derfor har jeg idag kastet mig ud i fastelavnsboller lavet som vandbakkelser med hindbærfrosting! Vandbakkelser er meget nemme at lave, man skal bare huske ikke at åbne ovnen undervejs, for så falder de helt sammen. Server dem med friske bær og drys med flormelis. Du kan også smide en omgang flødeskum eller vaniljecreme imellem! Hav en skøn weekend, og velbekom!

    Fastelavns-vandbakkelser med hindbærfrosting

    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    Vandbakkelser

    • 2 dl vand
    • 100 g smør
    • 100 g hvedemel
    • 1 tsk. sukker
    • 3 æg

    Hindbærfrosting

    • 200 g frosne hindbær
    • 4 spsk. vand
    • 1 tsk. vaniljesukker
    • 200 g blødt smør
    • 500 g floremelis

    Sådan gør du

    Vandbakkelser

    • Kom vand og smør i en gryde og bring det i kog.
    • Tilsæt mel og sukker under omrøring. Varm dejen godt i gennem og og kom den nu en skål. Lad den køle lidt af.
    • Tilsæt æg et ad gangen imens du rører godt. Rør rundt til dejen har samlet sig.
    • Sæt 12 små toppe (cs. 6 cm i diameter) på en bageplade med bagepapir. Brug enten en pose med tyl, eller to skeer.
    • Bag i ovnen ved 200 grader i 25 minutter.
      OBS: åben ikke oven de første 15 minutter, da dejen så vil falde sammen!
    • Lad dem køle af inden du kommer din hindbærfrosting på.

    Hindbærfrosting

    • Kom hindbær, vand og vaniljesukker i en gryde og lad det koge op.
    • Tag det af varmen og pres det nu igennem en sigte så alt æden kommer fra. Kom den i køleskabet så den bliver helt kølet af.
    • Pisk smør og kom floremelis i lidt ad gangen. Pisk i 5 minutter, til du får en lys og luft masse.
    • Vend den afkølede hindbærpure i.
    • Kom det i en sprøjtepose og sprøjt et fint lag ind imellen en vandbakkelse.
  • Bagværk,  Søde sager

    Klassiske fastelavnsboller med creme og marcipanremonce

    Klassiske fastelavnsboller med creme og marcipanremonce

    Forb. tid30 min
    Tilb. tid15 min
    Hævetid1 t 15 min
    Samlet tid2 t
    Antal: 27 stk.

    Ingredienser

    Dej

    • 25 g gær
    • ½ dl vand
    • 2 dl mælk
    • 2 æg
    • 200 g smør
    • 4 spsk. sukker
    • 9-10 dl hvedemel

    Creme

    • 2 æg
    • 2 spsk. sukker
    • 2 spsk. majsstivelse
    • 2 dl mælk
    • 2 tsk. vaniljesukker
    • ½ tsk. salt

    Marcipan remonce

    • 100 g revet marcipan
    • 100 g smør
    • 100 g sukker

    Glasur

    • vand
    • floremelis
    • kakaopulver eller hindbær ekstrakt

    Sådan gør du

    Dej

    • Smuldr gæren i en skål og rør den ud med lunkent vand.
    • Smelt smør i en gryde og hæld mælken i.
    • Kom mælk, smør og æg ned til gæren og rør rundt.
    • Tilsæt sukker og salt og rør melet i lidt efter lidt indtil det slipper skålen. Har du en røremaskine, er det en fordel at lade dejen røre i 5-10 minutter ved mellem hastighed. Så bliver den god og elastisk at arbejde med. Lad dejen hæve tildækket i 45-60 minutter og lav nu din remonce og creme.
    • Efter dejen er hævet, deler du dejen i 3 klumper og ruller dem ud til firkanter. Lav ca. 9 firkanter af hver og fordel creme og marcipan remonce på dem.
    • Fold hjørne sammen af to omgange som en lille pakke og læg dem på en bageplade med foldningen nedad og lad dem hæve i 15 minutter lunt under et rent viskestykke.
    • Bag i 12-15 minutter ved 175 grader og lad dem køle af inden du kommer glasur på.

    Creme

    •  Pisk æg og sukker sammen i en lille gryde.
    • Tilsæt mælk og majsstivelse og bring cremen langsomt i kog imens du rører og rører. Tag cremen af varmen når den føles tyk og smag til med vaniljesukker.

    Marcipanremonce

    • Rør revet marcipan, smør og sukker sammen.
  • Bagværk,  Søde sager

    Hindbærmuffins m. kokos og havregryn

    Her får i en nem opskrift på svampede hindbærmuffins! De er lynhurtige at bikse sammen, og så smager de bare godt! Det er en fordel at bage dem i en stål eller silikone muffinsform, da dejen er meget tynd. Brug dog stadig også papirsforme!
    Velbekom!

    Hindbærmuffins m. kokos og havregryn

    Antal: 10 stk

    Ingredienser

    • 75 g smør
    • 3 æg
    • 175 g sukker
    • 150 g hvedemel
    • 50 g havregryn
    • 50 g kokosmel
    • 3 tsk. bagepulver
    • 2,5 dl mælk
    • 200 g frosne hindbær

    Sådan gør du

    • Smelt smør og lad det køle af.
    • Pisk æg, sukker luftigt og tilsæt smørret.
    • Bland mel, havregryn, kokosmel, bagepulver og mælk i dejen og rør rundt.
    • Fyld 10 muffindforme og fordel de forsne hindbær i hver form.
      OBS, det er bedst hvis du har stål- eller silikone forme så dejen ikke flyder ud. Brug dog stadig også gerne papirsforme deri, så de ikke klistrer fast (ellers husk at smør dem med smør/olie).
    • Bag ved 200 grader normal ovn i 20-25 minutter.
    • Lad dine muffins køle af på en rist.
  • Bagværk,  Søde sager

    Æblecrumble

    Den nemmeste æblekage – Æblecrumble! I går kom mine kære forældre på besøg her i Århus, og derfor biksede jeg denne kage sammen. Jeg serverede den med creme fraiche, men flødeskum er også super lækkert! Så har du nogle æbler der er ved at have nået sin sidste dag, så smid dem i en omgang æblecrumble.
    Velbekom!

    Æblecrumble

    Antal: 6 personer

    Ingredienser

    Æblebund

    • 10 g smør
    • 4 store udskrællede æbler
    • 3 spsk. rørsukker
    • tsk. stødt kanel

    Crumble

    • 2 dl finvalsede havregryn
    • 1 dl hvedemel
    • 100 g finthakkede mandler
    • 3 spsk. rørsukker
    • 100 g koldt smør

    Sådan gør du

    • Smør en form med smør og skær æbler i tynde skiver. Læg dem i formen.
    • Bland kanel og rørsukker og drys over æblerne.
    • Bland havregryn, mel, mandler og sukker. Skær smørret i små tern og smuldre det i melen.
    • Drys den smuldrene dej over æblerne og bag kagen i ovnen i 30 minutter ved 200 grader.
    • Server med flødeskum eller cremefraiche.
  • Søde sager

    Havregrynskugler med orangesmag og bailey

    Her får i en sidste opskrift i julens tegn, inden vi vender snuderne mod det nye år. Er du vild med en god bailey, og er du vild med orangesmag og mørk chokolade? Så du prøve disse havregrynskugler, hvor begge ting indgår! Jeg har fundet opskriften på Alt.dk, og den er lige til at gå til. Nyd dem kold til en kop kaffe, det er mums! Velbekom!

    Havregrynskugler med orangesmag og bailey

    Ingredienser

    • 250 g havregryn, finvalset
    • 200 g sukker
    • 15 g kakaopulver
    • 100 g smør
    • skallen fra ½ økologisk appelsin
    • 1 spsk. appelsinsaft
    • 300 g mørk chokolade
    • 75 g hasselnødder
    • 50 ml Bailey

    Sådan gør du

    • Tænd ovnen på 180 grader varm luft
    • Kom hasselnødderne på en bageplade, og bag dem i ovnen i 7 minutter til de er blevet gyldne. Kom dem i et rent viskestykke og gnid skallen af. Hak nødderne fine og stil dem til side.
    • Kom havregryn, sukker, smør, appelsinskal, appelsinsaft, kakao og bailey i en skål og rør det godt sammen med en elpisker eller røremaskine.
    • Form og rul havregrynskugler af massen, der bliver ca. 30 stk. Stil dem i køleskabet. Lad dem stå i 30 minutter.
    • Smelt nu chokoladen og vend hasselnødderne i. Dyp kuglerne i og placer dem på et stykke bagepapir. Kom dem i køleskabet indtil chokoladen har sat sig.
  • Bagværk,  Søde sager

    Julesnegle med marcipan, æble- og mandelremonce

    I dag er det lille juleaften, og jeg er netop vendt hjem på juleferie hos familien. Derfor har jeg idag bagt disse julesnegle med marcipan, æble- og mandelremonce, som en lille sjov (før) julegave til min kære moder. Sneglene er bagt i en bageform, hvilket gør, at de holder sig dejligt svampede. Så hvis du ikke kan få nok af julegodter, så prøv en denne julede udgave af den klassiske kanelsnegl.

    Julesnegle med marcipan, æble- og mandelremonce

    Ingredienser

    Dej

    • 50 g gær
    • 2 dl lun mælk
    • 100 g smør, smeltet
    • 1 spsk. kardemomme
    • ½ tsk. salt
    • 1 æg
    • 500 g hvedemel

    Remonce

    • 120 g blødt smør
    • 120 g brunt farin
    • 2 spsk. kanel
    • 120 g marcipan
    • 1 revet æble
    • 50 g hakkede mandler

    Sådan gør du

    • Lun mælken til lillefingervarm og kom den i en skål sammen med gæren og rør rundt
    • Tilsæt de resterende ingredienser, og vent med melet
    • Tilsæt nu melet lidt efter lidt og rør i 5-10 minutter. Har du en røremaskine, så rør i 10 minutter ved mellem hastighed, så bliver dejen god og smidig
    • Lad dejen hæve tildækket i en times tid
    • Nu skal du lave din remocne! Riv marcipan og æble på et rivejern og kom det i en skål. Kom resten af ingredienserne i, og rør rundt
    • Efter dejen er hævet færdig, ruller du den ud på et bord til en firkant. Den skal ca. være ½ cm tyk.
    • Fordel din remonce jævn på hele dejfladen og rul den nu sammen som en roulade og skær den i skiver af en tykkelse på 2 cm.
    • Kom dem i en bradepande og pensel med et sammenpisket æg.
    • Bag i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Hold øje!
    • Server evt. med glasur.
  • Bagværk,  Søde sager

    Sprøde småkager med ingefær og kanel

    Annonce Valsemøllen
    December byder på bagning i stor stil, og specielt de søde sager! Her i dag har jeg kastet mig ud i disse sprøde småkager med en perfekt smagskombination af ingefær og kanel. Dejen er virkelig nem og lige at gå til! Er du ikke vild med ingefær-kanel smagen, kan du bruge grunddejen og i stedet prøve at tilsætte lakridspulver og tørrede tranebær eller mandler. Kagerne er bagt med kage hvedemel fra Valsemøllen, som giver dine småkager det helt rette knæk! Har du ikke det, går normalt hvedemel også helt fint an. Det var alt for nu, velbekom!

    Sprøde småkager med ingefær og kanel

    Ingredienser

    • 250 g Valsemøllen Kagehvedemel
    • 250 g sukker
    • 200 g smør
    • 40 g lys sirup
    • 20 g frisk revet ingefær eller 2 tsk. stødt ingefær
    • 1 tsk. natron
    • 1,5 tsk, kanel

    Sådan gør du

    • Ælt alle ingredienserne sammen på én gang
    • Rul dejen ud i til to pølser og læg dem i køleskabet i fryseren i 1-2 timer. Brug bagepapir eller film til at pakke dem ind.
    • Skær pølserne til ensartede skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.
    • Pensel med et sammenpisket æg og drys kanelsukker over.
    • Bag kagerne på midterste rille i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 8-10 minutter til de er lysebrune i kanten. Husk at holde øje med dem jævnligt!
  • Bagværk,  Søde sager

    Pebernødder – Verdens nemmeste opskrift!

    Nu nærmer vi os snart december, og det betyder, at det er tilladt så småt at begynde på julebagningen:) Svigermor Maria har igen været på spil, og har delt sin bedste opskrift på hjemmelavede pebernødder med mig, og her er de! Sprøde og lækre, det er hvad de er! Opskriften er super simpel. Det kan være smart at gemme nogle “pølser” dej i køleskabet i noget film, og bage friske pebernødderne, når man har lyst. Dejen kan nem holde sig i en uge i køleskabet.

    Pebernødder – Verdens nemmeste opskrift!

    Ingredienser

    • 250 g smør
    • 250 g sukker
    • 1 spsk. sirup
    • 1 æg
    • 1 tsk. kardemomme
    • 1 tsk. kanel
    • 1 tsk. natron
    • 450 g hvedemel

    Sådan gør du

    • Rør smør, sukker og sirup godt sammen.
    • Tilsæt resten af ingredienserne og rør rundt.
    • Rul til tynde pølser og skær små skiver ud, ca. 1 x 1 cm.
    • Bag i ovnen i 7-9 minutter på 200 grader. Hold godt øje med dem, da alle ovne er forskellige!