En sommerfavorit, jeg aldrig bliver træt af

Jeg eeeelsker at samle venner eller familie til små hapsere og et glas vin, især når solen skinner, og man bare gerne vil hygge uden at skulle bruge for lang tid i køkkenet. Denne her ret med burrata, ovnbagte tomater og hjemmelavet pesto er blevet min go-to, når jeg vil servere noget, der ser top-lækkert ud – men stadig er super nemt at lave. Den fungerer både som forret, til tapas eller bare som en sommersnack på terrassen. Se opskriften på den lækre sommer-ret herunder!

På udkig efter flere sommerretter? Få masser af inspiration lige her.

Burrata med ovnbagte tomater og pesto
Burrata med ovnbagte tomater og pesto
Burrata med ovnbagte tomater og pesto

Burrata med ovnbagte tomater og pesto

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time

Det skal du bruge

Ovnbagte tomater

  • 300 g cherrytomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • flagesalt
  • friskkærnet peber
  • 25 g pinjekerner Reklamelink
  • 25 g pistacienødder (usaltede)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • 2 håndfulde frisk persille
  • 50 g parmesanost
  • 8-10 spsk. olivenolie
  • 1 citron (saften herfra)
  • salt
  • friskkværnet peber

Derudover

  • 1 kugle burrata
  • 1 ristet flute (eller andet brød)

Sådan gør du

Ovnbagte tomater

  • Tænd ovnen på 160°.
  • Skyl tomaterne og kom dem i et ildfast fad. Dryp med olivenolie og drys med friskkværnet peber og flagesalt. Vendt rundt.
  • Bag tomaterne ovnen i ca. 45-50 minutter eller til tomaterne er faldet godt sammen. Lad tomaterne køle af.

Hjemmelavet pesto

  • Rist pinjekerner og pistaciekerner let på en tør pande.
  • Kom pinjekerner, pistaciekerner, hvidløg, basilikum, persille, parmesan, citronsaft og olivenolie i en minihakker eller foodprocesser.
  • Hold lidt igen med olivenolie og tilføj hen ad vejen til du har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Sammensætning

  • Fordel de afkølede tomater i en skål sammen med klatter af pesto.
  • Placer burrata i midten og krydder med salt og peber.
  • Rist skiver af brød så det bliver sprødt og nyd nu din lækre dip ovenpå brødet.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Sådan får jeg det bedste ud af opskriften

Jeg har lavet den her kombination af burrata, ovnbagte tomater og pesto så mange gange, at jeg efterhånden har fundet frem til nogle små tricks, der virkelig løfter smagen.

Først og fremmest: tomaterne. Når jeg bager dem i ovnen, lader jeg dem få god tid ved lav varme. Det får sødmen frem, og de bliver lidt karamelliserede i kanterne – det smager sindssygt godt sammen med den milde burrata. Og lad dem gerne køle lidt af, inden du lægger dem sammen med osten – så smelter burrataen ikke, men bliver bare blød og cremet på den helt rigtige måde.

Når jeg laver pesto, rister jeg altid pinjekerner og pistacienødder kort på en tør pande først. Det tager max et par minutter, men det fremhæver smagen helt vildt. Og så lige en sidste detalje: tag burrataen ud af køleskabet i god tid. Når den har stuetemperatur, bliver midten endnu mere blød og lækker!

Burrata med ovnbagte tomater og pesto
Burrata med ovnbagte tomater og pesto

Serveringsforslag til burrata med ovnbagte tomater

Jeg serverer tit denne ret som en lille hapser til gæster, når vi sidder udenfor og drikker et glas vin – det er sommermad på den nemme måde. Man kan lave det hele klar i god tid, og så bare samle det på et fad, når det skal serveres.

Til tapasbordet er den også helt oplagt. Jeg stiller den sammen med små skåle med oliven, lidt god skinke og måske nogle grillede grøntsager. Det hele passer bare godt sammen, og folk elsker at sidde og nippe lidt af det hele.

Den fungerer også som forret – især hvis du skærer lidt rustikt brød ud og rister det. Så kan alle tage en skive, lægge lidt tomat, pesto og burrata på.

Nogle gange, hvis jeg bare har lyst til lidt nem mad til frokost, laver jeg den bare til mig selv. Jeg har næsten altid pesto i køleskabet og tomater liggende – og så er det hurtigt at bage dem og nyde sammen med lidt brød og burrata. En slags luksus på 20 minutter.

Videoopskrift

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan man lave pesto uden parmesan?

Ja, det kan man sagtens. Jeg plejer at erstatte osten med lidt ekstra nødder og et skvæt mere citronsaft. Det giver stadig en lækker, cremet pesto med masser af smag – bare uden mælkeprodukter.

Hvor længe kan burrata holde sig?

Burrata skal opbevares på køl og helst bruges inden for et par dage efter køb. Når pakken er åbnet, bør den spises samme dag. Den smager bedst ved stuetemperatur, så husk at tage den ud lidt før servering.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 508
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments