-
Tacos med krydret tunsalat
Når aftensmaden eller frokosten skal være nem, så elsker jeg at lave en omgang tunsalat og smide det i en tortilla eller i et par tacos. For at få lidt smæk på smagen, så krydrer jeg min tunsalat med garam masala, spidskommen og karry – det smager drøngodt! Jeg topper dem med lynsyltede rødløg og koriander og så er de ellers klar til blive guffet. Skal det være rigtig nemt, så køber jeg bare færdiglavede pandekager, men hvis du vil kæle lidt ekstra for dem, så kan du også lave dine egne tacos med denne opskrift fra Stinna. Det var alt herfra, god dag! Tacos med krydret tunsalat
Antal: 4 personerIngredienser
Krydret tunsalat
- 2 dåser tun
- 1 rødløg, finthakket
- 2 spsk. creme fraiche
- 2 spsk. mayonaise
- 1-1,5 dl ærter og majs
- 1 tsk. karry
- ½ tsk. garam masala
- ½ tsk. stødt spidskommen
- lidt citronsaft
- salt og peber
- 1 håndfuld grofthakket koriander
Lynsyltede rødløg
- 1 rødløg, skåret i tynde ringe
- 2 spsk. hvidvinseddike eller æblecidereddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
Derudover
- tacos (se link øverst)
- frisk salat, fx. hjertesalat
- frisk koriander
- citron
Sådan gør du
Krydret tunsalat
- Dræn tunen for vand/olie og kom den i en skål. Kom alle andre ingredienser i skålen og smag til med salt, peber og citron.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Anretning
- Fordel salat, tunsalat og lynsyltede rødløg i dine tacos og top med frisk koriander og servér med frisk citron.
-
Nem pastasalat med yoghurtdressing
Hvilken anretning ville du vælge? Jeg er faktisk i tvivl… Blandet eller ej, så smager denne ultrasimple pastasalat mægtig godt. Som i kan se, så består den af ret få ingredienser, og så en cremet yoghurt dressing til at binde det hele sammen. Ønsker du at lave lynsyltede rødløg, så finder du linker HER. Nem pastasalat med yoghurtdressing
Antal: 4 personerIngredienser
Pasta og grønt
- 400 g pasta
- 250 g cherrytomater, i halve
- 2-3 håndfulde rucola (evt. blandet med en anden slags salat, fx. hjertesalat)
- 2 avocadoer, i grove tern
- 1 rødløg, i tynde ringe (evt. lynsyltede, se link øverst)
- 200 g bacon i tern
Yoghurt dressing
- 2,5 dl græsk yoghurt (jeg brugte 10%)
- 1,5 spsk. æblecider eddike
- 1 tsk. honning
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
- 1 god håndfuld frisk persille, finthakket
- 1 bundt purløg, finthakket (eller andre krydderurter)
Sådan gør du
Pasta og grønt
- Kog pastaen og steg baconen.
- Skær grøntsagerne ud og kom det hele i et fad eller i små skåle.
Yoghurt dressing
- Bland alle ingredienser og smag til med salt og peber. Ønsker du den enten sødere eller mere syrlig, tilsæt da mere honning eller æblecidereddike.
- Bland dressingen i pastasalaten.
-
Pulled portobello barbecue burger
Her kommer den! Min opskrift på det, som jeg vil kalde for en (hold fast på hat og briller) ‘pulled portobello barbecue burger’. Inspirationen fik jeg, da jeg var en tur på streetfood i Aarhus, hvor jeg fik en drøngod ‘barbecue mushroom bowl’. Udover pulled portobello, så består den også af rød spidskålsslaw, lynsyltede rødløg, salat, agurk og koriander. En anderledes, men alle tiders vegetarburger med massere af smæk på smagen! Pulled portobello barbecue burger
Antal: 4 personerIngredienser
Pulled portobello
- 500 g portobellosvampe
- 1 løg, hakket
- 3 hvidløg, presset
- olivenolie
- 1,5 dl barbecue sauce
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. gurkemeje
- 1 tsk. stødt chili (efter smag)
- salt og peber
Rød spidskålsslaw
- 1 rød spidskål, finthakket eller ½ rødkål
- 1 rødløg, finthakket
- 1 dl creme fraiche 18 %
- 2 spsk. mayonnaise
- 3 spsk. æblecidereddike
- 1 tsk. dijonsennep
- 2 tsk. honning
- salt og peber
Lynsyltede rødløg
- 1 stort rødløg, i tynde ringe
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
Derudover
- burgerboller
- agurk
- hjertesalat
- frisk koriander
- lime
- sprøde ovnkartofler med timian
Sådan gør du
Pulled portobello
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skær stokken af svampene, og placer hattene med bunden nedad på en bageplade med bagepapir.
- Skær stokkene i små stykker og kom dem i en skål. Stil dem til side.
- Bag hattene i ovnen i ca. 20 minutter og vend dem halvvejs. Dette gøres for, at noget af væsken trækkes ud af svampene (der er specielt meget væske i hattene, og ikke i stokkene).
- Lad dem nu køle lidt af og brug så to gafler til at rive svampene fra hinanden, så det bliver til 'pulled portobello' (se billede).
- Varm en pande op med olivenolie og sautér løg og hvidløg. Tilsæt så dine pulled svampe samt stokkene og lad dem stege med i lidt tid så de kan afgive lidt mere væske.
- Tilsæt så krydderier og lad det stege nogle minutter, hvorefter du tilsætter barbecuesaucen.
- Lad det simre i 5-10 minutter. Rør undervejs og smag til med salt og peber.
Rød spidskålsslaw
- Hak rødløg og spidskål helt fint eller kom det i en minihakker og kør det igennem.
- Bland mayonnaise, creme fraiche, eddike, sennep og honning og rør det sammen med rødkål og rødløg. Smag til med salt og peber.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Sammensætning
- Lun dine burgerboller og start med at smide salatblade i efterfulgt af rød spidskålsslaw, pulled portobello, agurk, rødløg og koriander. Pres evt. lidt lime udover, inden du sætter låget på.
- Nyd burgeren som den er, eller med sprøde ovnkartofler som tilbehør.
-
Bowl med hvidløgsris og sød chilimarineret kød
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg elsker at bikse diverse bowls sammen. Derfor får i her endnu en udgave! Den består af blandt andet af hvidløgsris med majs og persille, sød chilimarineret svinekød og lynsyltede rødløg. Det er nemt at lave, og så smager det drøngodt! Bowl med hvidløgsris og sød chilimarineret kød
Antal: 2 personerIngredienser
Hvidløgsris med majs og persille
- 2 fed hvidløg, presset
- 300 g jasminris
- 600 ml vand
- 1 spsk. smør
- olivenolie
- salt
- 1 dåse majs
- 2 håndfulde frisk persille, hakket
Sød chilimarineret svinekød
- 300 g svineschnitzel, skåret i tern
- 3 spsk. sød chili sauce
- 3 spsk. soya sauce
- 3 cm. frisk ingefær, skrællet og revet
- ½ lime, saften herfra
Lynsyltede rødløg
- 1 stort rødløg
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
Dressing
- 3 spsk. miracle whip
- 1 tsk. siracha sauce
- lidt vand
Derudover
- cherrytomater
- avocado
- hjertesalat
Sådan gør du
Hvidløgsris med majs og persille
- Smelt smør i en gryde med lidt olie.
- Sautér hvidløg og tilsæt derefter vand, ris og salt. Bring det i kog og skru ned for varmen og lad det småkoge under log i ca. 12 minutter.
- Tag gryden af varmen og lad det hvile under låg i 10 ca. minutter.
- Opvarm en pande med lidt olie og steg majsene i 3-4 minutter. Bland dem i risene sammen med frisk persille.
Sød chilimarineret svinekød
- Bland sød chilisauce, soyasauce, friskrevet ingefær og lime i en skål.
- Skær kødet i mindre stykker og kom dem i skålen med marinade.
- Lad gerne kødet trække i marinaden i et par timer (behøves dog ikke). Varm en pande godt op og steg kødet til det er gennemstegt.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Dressing
- Bland alle ingredienser sammen og smag til med salt og peber.
Sammensætning
- Fordel ris, rødløg, tomat, avocado og salat i to skåle. Top med dressing.
-
Bagt buddha bowl
Så står den altså på det jeg vil kalde for en bagt buddha bowl! Den består af bagt selleri, tomat, squash og champignon. Derudover byder den på barbecue marinerede kikærter, lynsyltede rødløg, min orange hummus, quinoa og feta. Det er simpelt, det er sundt og så smager det dælen dytme også godt! Det var alt herfra, god dag til jer! Bagt buddha bowl
Antal: 4 personerIngredienser
Bagte grøntsager i krydderurtemarinade
- ½ selleri, skrællet og i tern
- 200 cherry tomater
- 1 squash, i tern
- 150 g champignon, i grove skiver
- 3 håndfulde krydderurter, finthakket (eks. basilikum, persille, purløg, mynte)
- 2 fed hvidløg, presset
- 1 citron, saften herfra
- olivenolie
- salt og peber
Barbecue marinerede kikærter
- 1 dåse kikærter
- 3 spsk. barbecue sauce
- 2 spsk. olivenolie
- salt og peber
Lynsyltede rødløg
- 1 stort rødløg
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. sukker
- salt og peber
Derudover
- quinoa eller bulgur
- orange hummus (se link øverst)
- feta i tern (bag det evt. i ovnen med grøntsagerne)
Sådan gør du
Bagte grøntsager i krydderurtemarinade
- Bland krydderurter, olie, hvidløg, citron, salt og peber i en skål.
- Fordel grøntsagerne på to bageplader med bagepapir og hæld marianden over. Bland det hele godt rundt.
- Bag i ovnen ved 200 grader varm luft i ca. 20 minutter, eller til sellerien er mør. Vend undervejs.
Barbecue marinerede kikærter
- Dræn kikærterne for vand og bland dem i en skål med barbecue, olie, salt og peber. Bag i ovnen i 10-15 minutter eller til de er sprøde. Det kan være smart at sætte ovnen på grill til sidst, så bliver de dejlig sprøde.
Lynsyltede rødløg
- Skær rødløg ud i tynde skiver og kom dem i en skål. Hæld hvidvinseddike, sukker og vand i skålen og rør rundt. Lad dem trække imens resten af maden bliver klar.
Anretning
- Kog quinoa efter anvisning på pakken og anret dine grøntsager i skåle sammen med kikærter, rødløg, feta og hummus.