Vil du følge med? 👇
Tarteletter
Hjemmelavede tarteletter med høns i asparges – en rigtig klassiker
Siden jeg var barn har jeg altid elsket tarteletter med kylling og asparges. Det er sådan en dejlig klassisk ret, som bare hitter til frokoster, familiefester og hyggelige middage. De er fx et must på både påskebordet og julefrokostbordet hjemme ved os.
Man tror måske, at det er svært at lave tarteletter, men det er det virkelig ikke! Med få ingredienser kan du trylle en lækker, cremet fyld frem, der passer perfekt i de sprøde tarteletter. Det gode ved at lave dem selv er, at du helt kan styre, hvordan fyldet skal være. Nogle kan lide en tyk, cremet sovs, mens andre foretrækker den lidt lettere. Uanset hvad, så får du her min bedste opskrift på tarteletfyld med kylling og hvide asparges – og jeg lover dig, at den smager skønt!



Tarteletter
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Kylling
- 1 hel kylling (ca. 1200 g) (uden indmad)
- 1½ liter grøntsagsboullion
Sovs
- 40 g smør
- 50 g hvedemel
- 1 dåse hvide aspargessnitter
- 1½ dl asparges vand
- 2½ dl kyllingefond
- 1½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Derudover
- 12 tarteletter
- frisk persille (til pynt)
Sådan gør du
- Rens og skyl kyllingen godt i koldt vand. Bring kyllingen kyllingen i kog i en stor gryde.
- Kog kyllingen under låg ved svag varme i ca. 45 minutter.
- Undervejs vil der kommer skum fra kyllingen. Brug en ske til at fjerne skummet.
- Du skal bruge ca. 3 dl af kyllingefonden, så det er vigtig at du ikke smider det ud, når kyllingen har kogt færdig. Tag kyllingen op, og lad den køle lidt af Brug derefter to gafler til at rive kødet fra hinanden (der bliver ca. 4-500 g kylling ud af en hel kylling på 1000-1200 gram).
Sovs
- Smelt smøret i en gryde og tilsæt hvedemel imens du rører godt i et par minutter.
- Tilsæt aspargesvand og rør igen i et par minutter.
- Tilsæt kyllingefonden (kogevandet fra kyllingen) og bring sovsen i kog under omrøring.
- Vend kyllingekød, hakkede asparges, salt og peber i gryden og varm det godt igennem.
Anretning
- Lun tarteletskålene i ovnen efter anvisning på pakken.
- Fyld tarteletterne med tarteletfyldet (ca. 10-12 stk).
- Pynt med karse, persille eller andet.
Emmas tips til opskriften


Ingredienser i tarteletfyldet – og hvorfor de er vigtige
For at få den helt rigtige smag og konsistens i fyldet er det vigtigt at bruge de rigtige ingredienser. Kyllingen er selvfølgelig hovedpersonen i retten. Jeg koger helst en hel kylling, fordi det giver den bedste smag til fonden, men du kan sagtens bruge kyllingebryst hvis det skal være nemmere. Vælger du dette skal du skabe noget smag ved at tilføje gulerod, laurbærblade, grøntsagsboullion, peberkorn, og løg til kogevandet. Så bliver det din fond til saucen.
Asparges giver fyldet sin helt karakteristiske smag! Jeg bruger hvide asparges fra dåse, fordi de har en mild og let sødlig smag, som passer perfekt til den cremede sovs.
Sovsen er det, der binder det hele sammen. Smør og mel danner en klassisk opbagning, og ved at tilsætte kyllingefond og aspargesvand får man en smagfuld sovs. Tarteletterne køber jeg færdige, da det er nemt og hurtigt

Sundere alternativer og variationer
Vil du gøre retten lidt sundere kan du tilsætte flere grøntsager som ærter eller gulerødder for at få ekstra fylde ind. Hvis du vil prøve en anden version, kan du skifte kyllingen ud med kalkun eller lave en vegetarisk variant med svampe og ekstra grøntsager.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan jeg lave fyldet i forvejen?
Ja! Fyldet kan sagtens laves en dag i forvejen og opbevares i køleskabet. Varm det op ved lav varme og tilsæt evt. lidt ekstra væske, hvis det er blevet for tykt.
Kan tarteletter fryses?
Selve tarteletterne kan fryses, men fyldet bliver ikke så godt efter optøning, da sovsen kan skille. Jeg anbefaler at lave fyldet frisk.
Hvordan får jeg sovsen tykkere eller tyndere?
Hvis sovsen er for tyk, tilsæt lidt ekstra fond eller mælk. Hvis den er for tynd, kan du lade den koge lidt længere eller røre en smule ekstra mel udrørt i vand i.