Smash burger tacos – det bedste fra to verdener

Nu kan du altså kombinere to virkelig lækre retter i én bid med denne opskrift på smash burger tacos. De har den snaskede, saftige smag fra en klassisk smash burger og den friske, “håndholdte” charme fra tacos. Jeg laver dem tit i weekenden, når vi har lyst til noget ekstra lækkert, det er er ægte comfort food. Jeg topper med bløde løg og en hjemmelavet burgerdressing, mums! Se opskriften herunder!

På udkig efter mere greasy comfort food? Prøv min opskrift på en hjemmelavet McChicken burger!

smash burger tacos
smash burger tacos
smash burger tacos

Smash Burger Tacos

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter

Det skal du bruge

  • 400 g hakket oksekød
  • 4-6 små tortillas (afhængig af størrelse)
  • 150 g revet cheddarost
  • 75 g hjertesalat
  • salt
  • friskkværnet peber
  • 2 spsk. smør

Bløde løg

  • 2 løg
  • 30 g smør
  • salt
  • friskkværnet peber

Burgerdressing

  • 60 g mayonnaise
  • 2 spsk. cremefraiche (18%)
  • 20 g syltede agurker
  • 1 spsk. gul sennep
  • 1 tsk. hvid eddike
  • ½ tsk. løgpulver Reklamelink
  • ½ tsk. hvidløgspulver Reklamelink
  • 1 tsk. sød paprika Reklamelink
  • salt
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Fordel oksekød på dine tortillas. Pres det godt ned, og sørg for at det går helt ud til kanten. Krydder med salt og peber.
  • Varm en pande op med smør. Kom tortillapandekagerne på panden med kød-siden nedad og steg til kødet er gennemstegt. Vend og steg den anden side, til skallen er sprød og gylden.
  • Skru lidt ned for varmen og drys med revet cheddarost og lad det stå til det smelter. Tag af varmen og steg nu resten.

Bløde løg

  • Skær løg i tynde ringe.
  • Varm en pande op med smør og steg løgene ved lav til middel varme, til løgene er klare, bløde og let karameliserede. Krydder med salt og peber.

Burger dressing

  • Hak syltede agurker fint og kom det i en skål sammen med mayonnaise, creme fraiche, gul sennep, eddike, løgpulver, hvidløgspulver, paprika, salt og peber.

Sammensætning

  • Top dine tacos med din burgerdressing, finthakket salat og bløde løg.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Videoopskrift

Sådan får du den bedste taco med smash burger vibe

Tricket til de perfekte smash burger tacos er en rygende varm pande og godt med tryk. Jeg former små kugler af oksekød og presser dem flade direkte på de bløde tortillas. Når kødet næsten er stegt færdigt på panden, vender jeg dem rundt og smider cheddar på.

Bløde løg og burgerdressing

Bløde løg og en god burgerdressing løfter er vigtig for at komme helt i mål med de her tacos. Løgene får lov at simre længe i smør – jo længere, jo bedre – så de bliver søde og møre. Dressingen rører jeg sammen af mayo, cremefraiche, gul sennep, syltede agurker og lidt krydderi. Den smager som den klassiske burgerdressing, bare bedre, fordi jeg selv kan justere smagen. Jeg laver den gerne lidt i forvejen, så smagen kan udvikle sig. Og et tip: lav ekstra af begge, de er geniale som tilbehør til meget andet!

Kan jeg forberede dem i forvejen?

Du kan lave dressingen og bløde løg på forhånd. Kødet og tortillaerne skal dog laves lige før servering.

Hvad gør jeg med rester?

Opbevar fyld og tortillas hver for sig. Varm dem op hver for sig og saml tacos friske næste dag.

Kan jeg bruge andet kød end oksekød?

Ja, både hakket kylling og plantebaserede alternativer virker også super!

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 531
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments