Vil du følge med? 👇
Quesadillas med oksekød og tomatsalsa
Snaskede quesadillas
Quesadillas med oksekød og tomatsalsa er en skøn comfort food som smager drøngodt.
Jeg bruger rester fra min mexigryde, som jeg smider mellem to pandekager sammen med lidt cheddarost og derefter rister på panden.
Jeg topper dem med frisk koriander og chili, og som tilbehør laver jeg en hjemmelavet tomatsalat og en avocadocreme med edemamebønner.
Er du på udkig efter andre mexicansk inspirerede retter, så se alle mine opskrifter her.
Quesadillas med oksekød og tomatsalsa
Antal: 4 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- Mexigryde (se link øverst)
- 1 pakke tortillas pandekager (8 stk.)
- 1-2 håndfuld frisk koriander
- 200 g revet cheddarost
- ½ frisk chili, fintskåret
- 1 lime
Edemamecreme
- 1 avocado
- 150 g edemamebønner
- 2 spsk. creme fraiche
- ½ citron, saften herfra
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Tomat salsa
- 3 store tomater
- 1 lime, saften herfra
- 1 rødløg, finthakket
- 2 spsk. olivenolie
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Sådan gør du
Edemamecreme
- Kom alle ingredienser i en minihakker og blend til en lind masse. Tilsæt evt. mere creme fraiche hvis du ønsker en tyndere konsistens.
Tomatsalsa
- Skær tomat i små tern og kom dem i en skål sammen med finthakket rødløg, koriander og presset hvidløg. Hak frisk chili fint (mængde efter smag) og kom også det i skålen.
- Bland lime, olie og salt og peber og kom det i skålen. Lad din salsa trække under sølvpapir imens du laver resten af retten.
Sammensætning
- Fordel cheddarost på en pandekage og fordel derefter mexigryderetten i et jævn lag over. Er der meget væske i gryderetten, så brug da en sig til at få væden fra.
- Kom en pandekage ovenpå, og rist den på en pande med lidt olie ved middel varme. Når den har fået lyse brune pletter under bunden, skal den vendes. Brug en tallerken da kan gå ned i panden, og vend derefter pandekagen og slide den over på panden igen.
- Skær dine quesadillas i skiver og top dem med frisk koriander, lime og chili. Nyd dem med tomatsalsa og edemamecreme.
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere