Nem paprikagryde

Paprikagryde er en af de retter, jeg altid vender tilbage til, når det skal være nemt og lækkert. Den cremede sauce, fyldt med smag fra sød paprika og stegt bacon, kombineret med mørt kød og peberfrugt, gør den til en sikker vinder – både for store og små. Jeg elsker at servere den på travle hverdage, men også når familien samles til en hyggelig middag i weekenden. Den kan tilpasses på utallige måder, og du kan nemt gøre den mere eller mindre krydret alt efter smag.

paprikagryde
paprikagryde
paprikagryde

Paprikagryde

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 svinemørbrad (ca. 450 g)
  • 200 g bacon (i tern)
  • 150 g cocktailpølser
  • 250 g champignon
  • 140 g tomatpuré
  • 400 g hakkede tomater (én dåse)
  • 2 spsk. sød paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 4 dl piskefløde
  • 1 dl vand
  • 2 røde peberfrugter
  • salt pg peber
  • frisk persille (til pynt)
  • 1 spsk. majsstivelse
  • olie til stegning

Til servering

  • frisk persille
  • 4 dl ris

Sådan gør du

  • Kom bacon i en stor, tykbundet gryde og steg til den er gennemstegt. Hak løg og champignon fint. Tilføj til gryden og lad det svitse med nogle minutter.
  • Skær mørbraden fri for fedt og sener og skær den derefter i grove tern. Brun kødet af så det får en brun skorpe.
  • Skær pølserne i mindre stykker og lad dem blive brunet af sammen med kødet.
  • Tilføj tomatpuré, sød paprika og røget paprika. Lad det stege med nogle minutter inden du tilføjer hakkede tomater og fløde.
  • Lad retten sirme under låg i ca. 30 minutter.
  • Skær peberfrugt i strimler og tilføj til gryden de sidste 5 minutter. Er konsistensen for tyk, tilsæt da 1 dl vand. Er konsistensen for tynd, så brug lidt majsstivelse rørt sammen med vand og kog i retten mens du rører.
  • Smag retten til med salt og peber og server med ris. Pynt med frisk persille.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Ingredienser i paprikagryde

  • Løg: Giver en mild sødme og fungerer som smagsbase for retten.
  • Svinemørbrad: Et mørt og saftigt stykke kød, der hurtigt optager smagen fra saucen.
  • Bacon i tern: Tilføjer både salt og en lækker røget smag, der løfter retten.
  • Cocktailpølser: En børnevenlig ingrediens – kan godt undlades.
  • Champignon: Tilføjer dybde og en mild umami-smag.
  • Tomatpuré og hakkede tomater: Grundlaget for saucen.
  • Sød paprika og røget paprika: Hjertet af retten – giver både farve og en varm, krydret smag.
  • Piskefløde og vand: Skaber en cremet og fyldig sauce, der binder retten sammen.
  • Røde peberfrugter: Et frisk og sprødt element.
  • Frisk persille: Bruges som pynt og tilføjer et frisk pust ved servering.
  • Majsstivelse: Kan hjælpe med at justere konsistensen, så saucen bliver lækker og cremet.

Sådan skaber du den bedste smag

Jeg starter altid med at sautere løgene og baconen langsomt ved middelvarme. Det får løgene til at blive bløde og sødmefulde, samtidig med at baconen frigiver sin lækre, røgede smag.

Når du tilsætter svinemørbraden, er det vigtigt kun at brune den kortvarigt, men på høj varmen På den måde undgår du, at kødet bliver tørt. Derefter ristes tomatpuré kort sammen med paprikaerne for at fremhæve deres fyldige smag. Så skal der tilsættes fløde og hakkede tomater, som skaber en perfekt balance mellem cremethed og syre. Hvis du ønsker en ekstra fyldig sauce, kan du reducere mængden af vand eller lade retten simre lidt længere. For at binde saucen sammen tilføjer jeg altid en smule majsstivelse rørt ud i koldt vand – det sikrer, at den får den helt rigtige konsistens. Smag til med salt og peber som det sidste trin, og husk: Smag, smag, smag! Det er vejen til at få saucen til at sidde lige i skabet

paprikagryde

Serveringsforslag

Jeg serverer oftest paprikagryde med ris. Alternativt kan du prøve med kartoffelmos – det er også sygt lækkert. Hvis du foretrækker et lettere tilbehør, kan du også servere retten med et sprødt flute og en grøn salat.

For et ekstra pift kan du overveje at tilsætte lidt chili eller cayennepeber, hvis du er til en stærkere ret. Retten kan også varieres med andre grøntsager, hvis du vil gøre den endnu mere fyldig – for eksempel små tern af squash eller gulerødder.

Vild med simremad? Så hop ind og se alle mine simreretter.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan paprikagryde fryses?

Ja, paprikagryde kan sagtens fryses. Lad retten køle helt af, inden du hælder den i fryseegnede beholdere. Når du genopvarmer den, kan det være nødvendigt at justere konsistensen med lidt ekstra fløde eller vand, da saucen kan blive tykkere under nedfrysningen.

Hvor længe kan paprikagryden holde sig i køleskabet?

Den kan holde sig i op til 3 dage i en lufttæt beholder. Sørg for at varme retten grundigt op, inden du serverer den igen.

Kan jeg lave paprikagryden i forvejen?

Absolut! Faktisk bliver smagen endnu bedre, når retten får lov at trække natten over i køleskabet. Tilsæt frisk persille lige inden servering for at bevare den friske smag og farve.

Kan jeg lave en vegetarisk version?

Ja, du kan erstatte svinemørbraden og baconen med ekstra grøntsager som aubergine eller squash og bruge plantebaseret fløde. Cocktailpølserne kan udskiftes med plantepølser, hvis du ønsker den samme tekstur.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 408
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments