Vil du følge med? 👇
Jordbærsalat med avocado og feta
Jordbærsalat med avocado og feta – sommer på en tallerken
Der er noget helt særligt over de første søde, solmodne jordbær – og når de kombineres med cremet avocado, saltet feta og en syrlig-sød honningdressing, så smager det altså bare for lækkert! Denne salat med jordbær er sprød, blød, sød og salt på én gang, og fungerer perfekt som let sommerfrokost, picnic-ret eller som farverigt tilbehør til grillmaden. Se opskriften herunder!
Vild med salater? Så hop ind og se alle mine salatopskrifter!



Jordbærsalat med avocado og feta
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 1 bakke jordbær
- 2 avocadoer
- 100 g feta
- ½ rødløg
- ½ agurk
- 125 g blandet salat
- 50 g pinjekerner Reklamelink
- 1 håmdfuld frisk basilikum
Honning-dressing
- 3 spsk. olivenolie
- 2 spsk. hvidvinseddike Reklamelink
- 2 tsk. honning Reklamelink
- 1 tsk. sennep Reklamelink
- ½ citron (saften herfra)
- salt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Vask jordbær, fjern toppen og halver dem.
- Snit rødløg fint, skær agurk i tynde skiver og avocadoen i tern.
- Rist pinjekerner på panden.
- Rør olivenolie, hvidvinseddike, honning, sennep, citornsaft, salt og friskkærvet peber godt sammen.
- Fordel blandet salat, jordbær, avocado, rødløg, agurk og smuldret feta på et fad. Top med frisk basilikum og pinjekerner. Overhæld med dressigen og nyd!


Serveringsforslag og variationer
Denne salat fungerer både som en frokostret, som et elegant indslag på buffetbordet eller som tilbehør til alt fra grillede kyllingespyd til laks og vegetariske retter. Jeg bruger den ofte som en let sommerfrokost med et stykke brød til, men den kan også nemt piftes op til et måltid med lidt ekstra protein.
Vil du gøre den mere mættende, kan du fx tilføje quinoa, linser eller grillede kyllingestykker. Du kan også bytte feta ud med mozzarella eller burrata, hvis du ønsker en mildere ost. Og i stedet for basilikum kan du prøve med frisk mynte.
Video opskrift
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Kan jeg lave salaten i forvejen?
Ja, du kan godt forberede salaten i god tid, men vent med at tilsætte dressing og skære avocado og jordbær til lige inden servering. Så undgår du, at salaten bliver blød og kedelig.