Mango-avocado-salsa

Mango avocado salsa – nem opskrift på frisk salsa

Mango og avocado klæder hinanden bedre, end man lige skulle tro. Du får sødme, fedme, syre og lidt skarphed fra rødløg i én skål, og det gør den her salsa brugbar til langt mere end bare tortilla chips.

Den tager kun få minutter at lave, men den smager klart bedst, når råvarerne er ramt rigtigt. Især modenheden på mango og avocado gør en stor forskel, fordi salsaen ellers enten bliver vandet eller for smattet.

mango-avocado-salsa_04
mango-avocado-salsa_01
mango-avocado-salsa_02

Mango-avocado-salsa

Vær den første til at bedømme!
Frisk mango avocado salsa med mango, cremet avocado, lime og koriander. Perfekt som dip eller til tacos, bowls og grillretter.
Antal: 4

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter

Det skal du bruge

  • 2 avocadoer
  • 1 mango
  • 2 håndfulde frisk koriander
  • ½ rødløg
  • 1 lime
  • ½ tsk. groft salt Reklame for helsam.dk
  • friskkværnet peber (efter smag)

Sådan gør du

  • Halvér avocadoerne, fjern stenen og skær kødet i tern. Skræl mangoren og skær den i tern.
  • Hak rødløg og koriander fint.
  • Vend det hele forsigtigt sammen i en skål, så avocadoternene ikke mases.
  • Pres limen og hæld saften over salsamixen. Krydr med salt og friskkværnet peber, og smag til.

Emmas tips til opskriften

  • Servér gerne straks — avocado bliver brun i kontakt med luft. Hvis du skal forberede den i forvejen, så vent med at skære avocadoen til lige inden servering.
  • Salsamixen holder sig ca. 1 dag i køleskabet i en lufttæt beholder. Læg evt. en limeskive eller husholdningsfulm direkte ned mod overfladen for at bremse brunfarvningen.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Print
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere
mango-avocado-salsa_02
Bowl med pulled chicken
Nem pulled chicken bowl med ris, sprød salat, mango-avocado-salsa og cremet dressing. En frisk og mættende opskrift med masser af smag.
Gå til opskrift
Pulled chicken bowl_02

Mango avocado salsa, der ikke bliver smattet

Det vigtigste her er at skære frugten i tydelige tern og vende det hele forsigtigt sammen. Hvis du rører for hårdt, ender du hurtigt med noget, der minder mere om en grov guacamole end en frisk mango avocado salsa.

Et enkelt trick er at blande rødløg, koriander, lime, salt og peber først og vente med avocadoen til sidst. Så skal du kun vende ganske kort, og ternene holder formen bedre. Hvis mangoen er meget saftig, kan du også lade den dryppe af på et skærebræt, før den kommer i skålen.

Smagen skal være frisk og tydelig. Lime er ikke kun syre her — den løfter både mangoens sødme og avocadoens milde smag, så salsaen føles lettere og mere balanceret.

Sådan bruger du avocado mango salsa

Avocado mango salsa passer især godt til grillede retter, fordi den friske smag giver modspil til noget varmt og salt. Den fungerer godt til fisk, kylling, tacos, bowls og burgere, men også som et hurtigt tilbehør til en skål med ris eller quinoa.

Hvis du vil gøre den mere kant i smagen, kan du tilsætte lidt finthakket chili. Vil du have den mildere, kan du lade rødløget trække et par minutter i limesaft, før det blandes i.. Den kan også bruges som topping i stedet for en tung dressing. Særligt til laks eller rejer giver den både farve og friskhed uden at tage over.

Tips til avocado mango salsa

  • Brug en mango, der giver let efter, men ikke er blød og trådet
  • Vælg avocadoer, der er modne nok til tern, men ikke så bløde at de falder fra hinanden
  • Skær rødløget meget fint
  • Server gerne salsaen kort efter den er lavet, mens teksturen stadig står skarpt

Opbevaring og forberedelse

Den her salsa er bedst samme dag, helst kort tid efter den er rørt sammen. Avocadoen bliver hurtigt blødere, og lime hjælper kun delvist mod, at overfladen mørkner.

Hvis du vil forberede noget på forhånd, så skær mango, rødløg og koriander først og vent med avocado og lime til lige før servering. Det giver en friskere skål og en pænere farve.

Steak tacos med avocado-mango-salsa
Steak tacos med avocado-mango-salsa er hjemmelavede bløde tacos serveres med lækker flankesteak og en simpel salsa med mango og ananas.
Gå til opskrift
steak tacos
Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og jeg står bag madbloggen emmaolsen.dk. Jeg elsker at eksperimentere i køkkenet, skabe nye, spændende retter og udfolde min kreativitet gennem video og fotografi. Gå på opdagelse i mit madunivers, og lad dig inspirere til dit næste måltid!

Indlæg: 541
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments