Vil du følge med? 👇
Grillede ferskner
En sommerfavorit til både morgen og aften
Der er noget helt særligt over grillede ferskner – især når solen skinner, og jeg har lyst til noget let, sødt og sommerligt. Jeg begyndte egentlig at lave denne opskrift som en hurtig dessert til grillmiddage, men efterhånden er den også blevet en fast del af mine weekend-morgener. Kombinationen af de lune, karamelliserede ferskner, den cremede græske yoghurt og sprød granola er simpelthen bare SÅ lækker – både når jeg har gæster, og når jeg bare vil forkæle mig selv. Det bedste er, at det tager ingen tid at lave, og jeg kan tilpasse den alt efter, hvad jeg har i køkkenet. Den er lige så god til brunchbordet, som den er til en let afslutning på en sommeraften.



Grillede ferskner med granola
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
Ferkener
- 4 ferskner
- 4 spsk. smør (stuetemperatur)
- 3 spsk. sukker
- 3 tsk. kanel Reklamelink
- 200 g græsk yoghurt
- 2 spsk. olivenolie
Granola
- 1 dl havregryn Reklamelink
- 3 dl blandede kerner, nødder og frøer
- 3 spsk. mørk sirup (eller akaciehonning)
- knivpids flagesalt
Sådan gør du
Ferskener
- Rør smør, sukker og kanel sammen i en skål.
- Halvér dine ferskner og tag stenene ud. Pensel med olivenolie.
- Placer ferskner din airfryer med skærsiden nedad og bag i 10 minutter ved 180°.
- Vend ferskenerne rundt og fordel en tsk. kanelsmør i hver nektarin.
- Bag igen med skærsiden opad yderligere ca. 8-10 minutter.
- Server med græsk yoghurt, hjemmelavet granola og mynte.
Granola
- Bland alle ingredienser godt sammen og bag ved 180° i din airfryer i 5 til 8 minutter. Vend undervejs så det ikke brænder på.
- Server dine fersken med granola og græsk yoghurt. Top med akacie honning.
Servering som morgenmad eller dessert
Det, jeg elsker allermest ved denne opskrift, er hvor alsidig den er. Nogle morgener laver jeg den som en hyggelig weekendmorgenmad, hvor jeg gerne vil gøre lidt ekstra ud af det – og andre gange ryger den på bordet som en afslappet dessert efter en grillmiddag med venner.
Til morgenmad serverer jeg de grillede ferskner med en generøs skefuld græsk yoghurt og en stor håndfuld hjemmelavet granola. Det er en skøn måde at starte dagen på, og det føles som en lille luksus uden at være tungt. Jeg topper ofte med lidt ekstra friske bær eller en klat honning, hvis jeg vil gøre det ekstra lækkert – især når jeg har gæster til brunch. Det er en oplagt opskrift, hvis man gerne vil servere noget sundt og indbydende, men uden at det kræver for meget.
Som dessert kan jeg godt lide at gøre retten lidt mere “voksen” ved at tilføje en skefuld mascarpone eller en kugle vaniljeis i stedet for yoghurt. Et drys hakket mørk chokolade eller ristede mandler på toppen gør underværker, og det hele kan forberedes på forhånd, så jeg bare lige skal grille fersknerne, når vi er klar til at spise. Jeg har også serveret det i små glas til sommerfester, hvilket gør det nemt at håndtere og ser virkelig fint ud.

FAQ – ofte stillede spørgsmål
Kan fersknerne grilles/steges dagen før?
Jeg vil altid gøre det på dagen inden servering, for at de ikke bliver bløde og kedelige.
Hvilken yoghurt passer bedst?
Jeg bruger altid græsk yoghurt 10 %, fordi den er cremet og har en mild syrlighed. Du kan også bruge skyr eller plantebaserede alternativer, hvis du foretrækker det.
Er det morgenmad eller dessert?
Begge dele! Jeg bruger den som let sommerdessert, men også som morgenmad i weekenden. Det afhænger af toppings og hvad du serverer til.
Hvordan opbevarer jeg granolaen?
Jeg opbevarer min granola i en tætsluttende beholder ved stuetemperatur. Den holder sig sprød i mindst en uge – ofte længere, hvis du ikke spiser den først.

