Vil du følge med? 👇
Burrito med tofu

Nem vegetarisk ret
Der er bare nogle dage, hvor jeg virkelig craver noget varmt, krydret og lækkert – og så laver jeg altid min burrito med tofu. Jeg elsker at kombinere sprøde grøntsager, bløde bønner og stegt tofu i en lun tortilla, og så lige toppe det hele af med cremet avocado og et skud sriracha for lidt ekstra varme. Det er ren comfort food, men stadig let og frisk på samme tid. Retten tager ikke lang tid at lave, og så smager det altså bare godt! Derudover så er det en perfekt ret de dage hvor du gerne vil lave noget ude kød. Se opskriften herunder!

Burrito med tofu
Antal: 2 personer
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 2 tortilla pandekager
- 1 dåse sorte bønner
- 250 g tofu
- 1 brev fajita spicemix
- 100 g iceberg salat
- 1 avocado
- 100 g paprikastrimler
- sriracha sauce
Sådan gør du
- Kom olie på en pande sammen med sorte bønner og 2 spsk. fajita spicemix. Steg på panden i ca. 5 minutter og tag så af varmen.
- Kom lidt ekstra olie på panden og mas tofu fra hinanden med hænderne herpå, så det får en smuldret konsistens. Drys med 3 spsk. fajita spicemix og steg til du har noget lækkert tofu.
- Skær salat og avocado.
- Fordel salat, bønner og tofu på en pandekage. Top med paprika strimler og sriracha sauce.
- Luk sammen og steg din burrito på panden på begge side i lidt olie eller smør.
- Skær over på midten og nyd!
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere