Cremet pasta med tigerrejer og fløde

Pasta med tigerejer

Cremet pasta med tigerejer og fløde er en lækker kombi af friske skaldyr, en cremet flødesauce og og så selvfølgelig spaghetti. Det er en ret, du kan lave hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, eller servere noget lækkert for dine gæster, uden det kræver for meget tid i køkkenet. Smagen af hvidløg, chili og frisk basilikum tilføjer en masse smag, mens fløden binder det hele sammen til en skøn sauce. Prøv opskriften på cremet pasta med rejer og fløde lig herunder!

Tip! Er du ude efter flere pastaopskrifter så se mere lige her.

Cremet pasta med tigerrejer og fløde
Cremet pasta med tigerrejer og fløde

Cremet pasta med rejer og fløde

Vær den første til at bedømme!
Antal: 4 personer

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 25 minutter
Samlet tid 25 minutter

Det skal du bruge

  • 400 g spaghetti
  • 4 spsk. olivenolie
  • 200 g tigerrrejer med skal (jeg bruger vannemei rejer eller tigerrejer)
  • 3-4 fed hvidløg (afhængig af størrelsen)
  • ½-1 frisk rød chili
  • 1 dl hvidvin
  • dl piskefløde
  • 40-50 g parmesanost
  • 1 dl pastavand
  • ½ citron (skallen herfra)
  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 2 håndfulde frisk basilikum
  • friskkværnet salt og peber

Sådan gør du

  • Kog spaghetti til den er al dente. Gem lidt pastavand til senere.
  • Skyl rejerne godt og dup dem tørre.
  • Varm en dyb pande op med olie og steg rejerne på hver side i et par minutter ved høj varme. Tag rejerne af panden og stil dem til side. Pas på med at stege dem for meget – så bliver de stive!
  • Hak hvidløg og chili fint og steg det på samme pande. Tilføj evt. mere fedtstof.
  • Tilsæt hvidvin og lad det fordampe væk et par minutter.
  • Tilsæt fløde og lad den koge op kort.
  • Riv parmesanen og tilsæt den til panden. Rør rundt så osten smelter og du får en cremet sauce.
  • Smag saucen til med revet citronskal, salt, peber og evt. mere chili.
  • Tilføj spaghetti til panden og vend det hele godt rundt. Tilføj evt. mere pastavand til du får den rette konsistens.
  • Kom rejer og spinat i retten og bland rundt så den falder sammen.
  • Server med det samme og pynt med frisk basilikum og parmesanost.
Kunne du lide opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Ris og ros er altid velkommen!)

Pin Del Udskriv
Vis mig din mad på IG!Tag mig endelig på Instagram med @emmaolsen.dk, hvis du laver mine opskrifter! Vil elske at dele dine billeder med mine følgere

Valg af ingredienser i cremet pasta med rejer og fløde

Jeg bruger spaghetti til denne pastaret, men alle slags pastaer kan selvfølgelig bruges. Jeg bruger tigerrejer eller vannemei rejer – dem kan du få på frost i de fleste supermarkeder. Hvidløg og rød chili bruger jeg som base for retten – det giver masser af smag og lidt spice. Er du ikke til chili kan du skrue ned for det eller helt undlade det. Hvidvinen tilføjer en friskhed og syre, mens fløde før saucen dejlig cremet. Parmesanost bidrager som altid med en dyb umami, og pastavandet hjælper med at binde saucen sammen.

Jeg smager til med citronskal – jeg er tosset med citron og til sidst tilføjer jeg lidt frisk spinat fo ekstra fylde og den fine farve. Dette kan godt undlades.

Erstatning/udskiftning af ingredienser i retten

Du kan altid variere opskriften så den bliver lige som du vil have den. Rejerne kan let udskiftes med andre skaldyr som f.eks. kammuslinger, hvis du ønsker en anden variation af skaldyrspasta. For en vegetarisk udgave kan du erstatte rejerne med svampe som fx portobello eller champignon. Hvis du foretrækker en lettere version, kan du bruge madlavningsfløde i stedet for almindelig piskefløde.

Prøv også min opskrift på pasta med rejer og hvidløg for en simplere udgave skaldyrspastaen.

Sæson for retten

Selvom cremet pasta med rejer og fløde selvfølgelig kan laves hele året, er retten ekstra lækker om sommeren, hvor kan få friske rejer. Retten kan dog også sagtens laves med frosne rejer, som er nemme at få fat på året rundt – det gør jeg tit! Hvis du vil give retten et ekstra sæsonbetonet twist, kan du tilføje friske sommergrøntsager som ærter eller asparges, der passer perfekt sammen med pasta og flødesauce.

Variationer af retten

Der er flere måder at variere cremet pasta med rejer og fløde på. En klassisk variation er at tilsætte tomater, enten friske cherrytomater eller soltørrede. Du kan også eksperimentere med forskellige typer pasta – prøv f.eks. linguine eller fettuccine.

Kan jeg bruge frossen spinat i stedet for frisk?

Ja, frossen spinat kan sagtens bruges. Sørg blot for at tø den op og presse overskydende vand ud, så det ikke gør saucen vandet.

Kan retten fryses ned?

Selvom retten teknisk set kan fryses, anbefales det ikke, da flødesaucen kan skille, når den varmes op igen.

Hvilken type rejer er bedst?

Friske tigerrejer eller kæmperejer smager fantastisk! Kan du ikke få det, kan du bruge vannamei rejer som kan fås på frost i de fleste supermarkeder.

Del med nogen du holder af
Emma Olsen
Emma Olsen

Mit navn er Emma, og på min madblog er der ingen regler for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Jeg tror på, at der skal være plads til lidt af det hele - også de søde sager. Du kan derfor frit gå på opdagelse i et indbydende madunivers, der rummer lidt af hvert til den madelskende.

Indlæg: 415
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments