Vil du følge med? 👇
Iced matcha latte
Iced matcha latte – kold og cremet matcha iced latte
Jeg elsker iced matcha latte, fordi den både føles frisk og lidt luksuriøs på samme tid. Den kolde mælk, isterningerne og den grønne matcha giver en mild og rund smag, som er perfekt, når jeg har lyst til noget køligt i løbet af dagen. Hvor kaffe kan føles lidt tungt, synes jeg en iced matcha latte er let og forfriskende.
En iced matcha latte er til alle os, der vil have noget koldt, cremet og ikke alt for sødt. Den smager mest ren i smagen, når matchaen bliver pisket ordentligt ud i vand først – ellers ender man tit med gryn og en lidt flad kop. Her får du en matcha iced latte, der bliver glat, skummende og vanvittig lækker.



Iced Matcha Latte
(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)
Det skal du bruge
- 1½ tsk. matcha Reklame for matchacha.dk (gerne ceremoniel matcha)
- ½ dl varmt vand (ca. 70-80°, må ikke være kogende)
- 1½-2 dl mælk (fx mandelmælk eller havremælk, helst barista)
- 2-3 store isterninger
Sådan gør du
- Sigt matchaen ned i en kop ved hjælp af en lille te-sigte eller en fin sigte — det giver en klumpfri og glat latte.
- Tilsæt varmt vand. Vandet skal være 70-80°C varmt. Hvis vandet er for varmt (over ca. 80°C), bliver matchaen bitter, mindre cremet og mister noget af sin fine smag og kvalitet. Har du ikke termometer, så lad vandet stå 1-2 minutter efter det har kogt.
- Pisk med et lille piskeris eller en matchapiskeris til matchaen er luftig og danner små bobler på overfladen. En mælkeskummer kan også bruges.
- Kom isterninger i et glas og hæld mælk heri. Hæld matcha over og nyd.
Emmas tips til opskriften
- Tilsæt en tsk. vanilje for en mere dessert-agtig smag.
- Du kan også lave den til en varm matcha latte ved steame mælken så der varm.
- Holdbarhed: Matcha latte nydes bedst frisklavet. Matchaen oxiderer hurtigt, så smagen forringes ved opbevaring.




Iced matcha latte: dét, der afgør smag og konsistens
Det vigtigste er vandets temperatur. Matcha tåler ikke kogende vand. Over ca. 80°C trækker du bitterhed ud, og den friske, grønne smag bliver mere støvet. Har du ikke termometer, så er tommelfingerreglen enkel: Lad vandet stå et par minutter efter det har kogt, så rammer du typisk et niveau, der passer.
Det næstvigtigste er at sigte pulveret. Matcha klumper ekstremt nemt, og klumperne opløser sig ikke rigtigt, når du først har hældt kold mælk og is i. Sigt derfor altid matchaen direkte ned i koppen, før du tilsætter vand, så du får en helt glat base til din iced matcha latte opskrift.
Til sidst pisk til overfladen får små bobler og ser let skummende ud. Det er et godt tegn på, at matchaen er ordentligt emulgeret i vandet — og så føles den mere cremet, selv før mælken kommer i.
- Sigt matchaen først
- Brug vand på ca. 70–80°C for at undgå bitterhed
- Pisk i kort, hurtigt tempo, til der kommer fine bobler på toppen
- Hæld matchaen over til sidst, så du får tydelige lag
Mælk og valg af matcha, der faktisk kan smages
Mælk gør en stor forskel i en matcha iced latte – især når den serveres med is, som hurtigt fortynder. Barista-havremælk giver typisk mest fylde og en mild sødme, mens mandelmælk gør den lettere og mere nøddet.
Et lille, men brugbart trick: Brug store isterninger fremfor mange små. Store tern smelter langsommere, så din iced matcha latte holder smagen længere og ikke bliver vandet efter få minutter.
Når jeg laver en iced matcha latte, vælger jeg næsten altid ceremoniel matcha Reklame for matchacha.dk. Det er den fineste kvalitet af matcha, og den giver en blødere og mere rund smag i drikken. Pulveret har en klar, lys grøn farve og opløser sig lettere i vand, så du får en latte uden klumper og med en flot farve. Ceremoniel matcha laves af de yngste teblade, som dyrkes i skygge før høst. Det giver en mere mild smag med en naturlig sødme og mindre bitterhed.
Opbevaring og forberedelse (hvis du vil spare tid)
Den piskede matcha-base smager bedst frisk. Du kan godt lave den lidt i forvejen, men den mister noget af skummet, og matchaen kan begynde at sætte sig i bunden. Hvis du vil forberede, så lav matchaen og giv den en hurtig omrøring lige før servering, og tilsæt først is og mælk til sidst.








