-
Citronmuffins med lemonfrosting
Citron mig her og der og alle vegne! Hvis du ligesom mig er helt tosset med al dessert der indeholder smagen af citron, så lyt lige med her engang. Disse små skønherligheder af en portion citronmuffins er lavet på en citronpasta (a la lemoncurd) som er kogt op forinden og vendt i dejen. Det giver en skøn gennemtrængende smag af citron – lige som jeg elsker det. Du kommer til at have en portion citronpasta til overs, som du enten kan bruge til andre syrlige kager eller blande op med skyr eller andet til morgenmaden.
Smørcremen skal selvfølgelig ej heller snydes for et citronstrejf, så den er selvfølgelig pisket op med lidt friskreven citronskal. I anledning af påsken, er de selvfølgelig pyntet med påskeæg, men det behøves nu ikke. Opskriften er svigermors, tak for den! God dag til jer!Citronmuffins med lemonfrosting
Antal: 12 stkIngredienser
Citronpasta (a la lemoncurd)
- 300 g økologiske citroner
- 100 g rørsukker
Muffins
- 180 g rørsukker
- 120 g marcipan, revet
- 160 g blødt usaltet smør i tern
- 4 æg
- 150 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- reven skal af én citron
- 80 g citronpasta
Smørcreme med citron
- 125 g blødt smør, i tern
- 400 g floremelis
- 1 tsk. vaniljepulver
- reven skal af én citron
- ca. 1 spsk. mælk
- gul frugtfarve
Sådan gør du
Citronpasta
- Skær enderne af citronerne og skær dem derefter i skiver (tag stenene fra).
- Kom dem i en minihakker, blender eller foodprocesser og blend det hele (med skræl).
- Kom det i en gryde sammen med sukker og kog op under omrøring i ca. 20-30 minutter eller indtil det tykner. Lad din citronpasta køle af og lav imens din muffins dej. Du skal bruge 80 g. citronpasta til dine muffins – resten kan du gemme i køleskabet i et par måneder i et skoldet glas med låg.
Muffins
- Rør sukker og marcipan sammen og tilsæt smør lidt ad gangen imens du rører.
- Kom æg i et ad gangen og rør videre.
- Sigt mel og bagepulver i og vend det i dejen sammen med citronskal og 80 gram af din nylavede citronpasta.
- Fordel dejen i muffinsforme og bag ved 180 grader almindelig ovn i 20-25 minutter. Lad dine muffins køle helt af inden du pynter dem med smørcreme.
Smørcreme med citron
- Pisk smørret blødt med en håndmixer.
- Tilsæt flormelis lidt ad gangen i mens du pisker ved mellem hastighed.
- Tilsæt vaniljepulver og frugtfarve og derefter mælken gradvis. Rør nu i 4 minutter ved høj hastighed.
- Tilsæt mere flormelis hvis den bliver for blød.
- Brug en sprøjtepose eller normal pose og klip hul i enden. Find en stjernetyl og sprøjt frostingen på. Sidder du ikke inde med det, kan du bare smøre frostingen på.
-
Kærnemælkspandekager med appelsinkompot
Skal søndagen byde dig på en pandekage…? Ikke bare en hvilken som helst pandekage. Nej, en pandekage der lavet på kærnemælk og friskpresset appelsinjuice serveret med appelsinkompot. Det kunne være jo være en mulighed? Så er der i hver fald lagt i kakkelovnen til en god søndag. Opskriften, på både pandekage og kompot, er nem at gå til.
Og så skal jeg lige lige høre, kan du lide dine pandekager tynde eller tykke? Jeg går med den sidste model – tykke pandekager, akkurat som min kære mormor altid lavede dem i sin tid. Er du på det andet hold, så dur dejen også til det;) Det var alt herfra. God dag til jer!Kærnemælkspandekager med appelsinkompot
Antal: 12 stk (tykke)Ingredienser
Pandekager
- 3 æg
- 2 spsk. sukker
- ½ vaniljestang (eller 2 tsk. vaniljesukker)
- ½ tsk. salt
- 35 g smør
- saften fra en appelsin (kan undlades og brug i stedet lidt mere mælk)
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 300 g hvedemel
- 3 dl kærnemælk
- ½-1 dl mælk (al efter om du bruger appelsinsaft eller ej)
Appelsinkompot
- 4 appelsiner, kødet herfra
- ½ citron, saften herfra
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 spsk. sukker
Sådan gør du
Pandekager
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland med lidt af sukkeret.
- Find en skål og pisk vaniljekorn, sukker, salt og æg sammen.
- Tilsæt kærnemælk, mælk, appelsinsaft og smeltet smør. Pisk igen.
- Bland mel, natron og bagepulver og hæld også det i skålen. Rør dejen sammen.
- Lad gerne dejen hvile i køleskabet i en halv til en hel time (hvis du har tiden til det).
- Varm en pande op med lidt smør og bag dine pandekager.
Appelsinkompot
- Skær skrællet af appelsinerne og skær kødet i små stykker.
- Kom det i en gryde sammen med sukker, vanilje og citronsaft.
- Kog op og mos det lidt, så det bliver til en kompot.
-
Spinatsnurrer med cheddar og persille
Hvad siger i til spinatsnurrer med cremet fyld af cheddarost, hvidløgssmør og persille? Jeg takker ja – 2 stk. er allerede forsvundet fra køkkenbordet (vel og mærke ned i min mave), og jeg har i sinde, at servere dem som tilbehør til aftensmaden i dag. Er du ikke i dit livs “snurrer-form”, så kan de også laves som normale pizzasnegle. Dejen er den samme, som jeg bruger når jeg laver mine spinatboller, så sidder du ikke inde med cheddar og persille, så kunne en normal spinatbolle med smør jo også være en ide 😉 Teknikken jeg bruger til at sno mine snurrer finder du via linket her! Det var dagens input herfra, god dag til jer alle! Spinatsnurrer med cheddar og persille
Antal: 12 stkIngredienser
Dej
- 200 g frossen spinat (jeg bugte hakket i kugler)
- 3 dl kogende vand
- 30 g gær
- 60 ml neutral olie
- 1 tsk. sukker
- 2 tsk. salt
- 2 dl blandede kerner (fx. solsikke, hampefrø, chia, hørfrø)
- 200 g manitoba hvedemel
- 400 g hvedemel
- 1 æg til pensling
- kerner til drys
Fyld
- 150 g smør
- 100 g rød cheddarost, revet
- 1 håndfuld frisk persille, hakket
- 3 fed hvidløg, presset
Sådan gør du
Dej
- Tag spinaten ud af fryseren lidt tid inden, at du skal bruge den. Find så en skål (eller din røremaskine) og overhæld den frosne spinat med det kogende vand så spinaten kan tø helt op.
- Tilsæt gær og rør det godt sammen.
- Tilsæt også olie, sukker, salt og kerner og rør rundt igen.
- Tilsæt melet lidt ad gangen og hold lidt igen til sidst (måske du skal bruge lidt mere mel). Hvis du har en røremaskine, så rør dejen ved mellem hastighed i 10 minutter til dejen slipper siderne, men stadig har fast i bunden. Hvis ikke du har en røremaskine, så ælt dejen grundigt til den er glat og smidig.
- Lad dejen hæve lunt i skålen tildækket i en time.
Fyld
- Bland smør, ost, hvidløg og persille i en skål. Smørret skal være blødt, men ikke for blødt, for så vil det nemmere løbe ud af dine snurrer i ovnen! Brug en gaffel til at mase det hele sammen.
Sammensætning
- Rul dejen ud til et rektangel (ca. 50 x 30 cm.) på et meldrysset bord. Fordel fyldet på hele dejen.
- Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel over så dejen ligger i tre lag. Rul et par gange eller tre med kagerullen så den flades lidt ud.
- Skær dejen i strimler af ca. 4-5 cm og skær derefter en linje igennem den enkelte strimmel uden at skære helt igennem. Der skal være "to ben" med ca. 1,5 cm. dej der gør at dejen stadig hænger sammen (se en video med teknikken jeg bruger øverst).
- Sno dine snurrer og form dem derefter til snegle.
- Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 30 minutter.
- Pensel med et sammenpisket æg (tilsæt evt. lidt vand så den bliver lidt tyndere) og drys med kerner. Bag snurrerne i ovnen i 18-20 minutter ved 200 grader almindelig ovn. Hold øje, ingen ovne er ens. De er færdige når de er gyldne og lyder hule, når du banker dem under bunden.
- Lad dem køle af på en rist.
-
Vafler med banan, kardemomme og chiafrø
Så er der der dælen dytme bananvafler med banan, kardemomme og chiafrø på bordet. De tager ikke mere end 15 minutter at lave, smager drøngodt, og så er de faktisk også i den sunde kategori! Spis dem til morgenmad med skyr og friske bær eller brug dem som en sund dessert og pep dem op med sukker og syltetøj, eller måske flødeskum. Sidder du ikke inde med et vaffeljern, så har jeg også lavet dem som pandekager. Bananvafler med kardemomme og chiafrø
Ingredienser
- 2 bananer, most
- 1 dl havregryn, finvalset
- 3 æg
- 1 dl mælk
- 1 dl mel
- 2 spsk. chiafrø
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. kardemomme
- lidt salt
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser til dejen i en blender og blend til en samlet masse.
- Varm et vaffeljern op og smør med fedtstof. Bag dine vafler.
- Nyd dem lune med friske bær og evt. en klat skyr elle cremefraiche.
-
Surdejspizza på den nemme måde
Annonce Valsemøllen
Surdejspizza på den nemme måde. Er det muligt tænker du måske? Svaret er faktisk ja, hvis du bruger en surdejsbrødblanding fra Valsemøllen. Sagen er nemlig den, at jeg eeeelsker bagværk med surdej, men jeg er endnu ikke lykkedes helt med min egen surdej (det kræver lidt tålmodighed, som desværre ikke er det jeg har mest af..:)) Derfor er det altså tiptop smart og nemt med denne brødblanding. Som fyld brugte jeg mascarpone, kartoffel, champignon og chorizo, men det er blot et forslag! Opskriften og video af hvordan du laver din surdej med brødblandingen, kan du finde HER. Er du mere til en normal pizza, spå se min favorit opskrift på det HER. Det var alt herfra, god dag til jer:)Surdejspizza på den nemme måde
Antal: 4 personerIngredienser
Surdejsbund
- 1 pose Valsemøllen Surdejsboller (brødblanding)
- 1 brev Valsemøllen tørgær (7 g) svarer til 25 g frisk gær
- 675 (6 3/4 dl) g vand, lidt koldere end lunkent (25°C)
- Godt med mel til at drysse bordet med
Ideer til toppings
- mascarpone ost (i stedet for tomatsauce)
- kartofler, i tynde skiver
- champignon, i tynde skiver
- chorizo, i tynde skiver
- frisk timian eller rosmarin
- flagesalt
Sådan gør du
Surdejsbund
- Følg linket til Valsemøllens hjemmeside øverst under billedet og se hvordan du laver din dej. Brug gerne videoen inde på deres hjemmeside, den er alle tiders! Husk at den skal hæve natten over!
- Når du når til punktet hvor du skal forme dine boller, form da i stedet små pizzabunde. Drys med mel og brug da fingrene til at trække/forme dejen.
- Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn.
- Smør et tyndt lag mascapone på bundene og fordel derefter kartoffel efterfulgt af champignon og chorizo på pizzaerne. Lad vær med at komme fyldet helt ud til kanterne, så får du en fin sprød kant!
- Skru nu ned for varmen til 230 grader og stænk et lille glas vand ind i bunden af ovnen så der dannes vanddamp. Bag dine pizzaer én plade ad gangen i 15-18 minutter.
-
Fars 60 års fødselsdag
Min kære far har rundet et skarp hjørne, han er nemlig fyldt 60 år, og det skal selvfølgelig markeres. Nu har jeg både lavet en talkage til min kære farfar og min kæreste, så min far skulle jo ikke snydes. Derfor blev det denne gang til en klassisk gulerodskage med ostefrosting og friske bær. Vi er taget i sommerhus, så kagen blev serveret udenfor med en go kop kaf’ til. Opskriften på kagen kan du finde HER. Jeg har ganget en halv op, så passer det med en semidyb bradepande. Skabelonerne til tallene kan du finde HER, og så er det ellers bare med at være kreativ med pynt. -
Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan
Jeg er blevet helt tosset med at bage snurrer, så nu har jeg prøvet kræfter med pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan – og det spiller bar’. Er du mere til smagen af kardemomme og citron, så kan du også prøve min opskrift på dem HER. Snurrerne er lavet med manitoba hvedemel fra Valsemøllen som er alle tiders til netop dette, da det gør dejen dejlig smidig og luftig så den nem kan snurres uden at sprække. Teknikken jeg bruger til at sno minesnurrer finder du via linket HER. Så mangler du et lille weekendbageprojekt så er dette mit bud til jer! God lørdag til jer alle:) Pistaciesnurrer med hvid chokolade og marcipan
Antal: 10 stkIngredienser
Dej
- 25 g gær
- 2,5 dl sødmælk
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 3 spsk. sukker
- 500-530 g manitoba hvedemem (eller normal hveedemel)
- 80 g blødt smør, i små tern
Pistaciefyld
- 100 g marcipan, revet
- 100 g hvid chokolade, finthakket
- 100 g smør, blødt i tern
- 60 g sukker
- 50 g usaltede pistacienødder, finthakket
Sukkersirup
- 50 g vand
- 40 g sukker
Derudover
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
Dej
- Lun mælken i en gryde og rør gæren ud heri.
- Har du en røremaskine, kom det da deri og tilsæt æg, sukker, salt og rør rundt (har du ikke, brug blot en elpisker og rør det sammen).
- Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen sammen til den er glat og smidig i ca. 10 minutter ved mellemste hastighed. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er for klistret.
- Ælt nu lidt efter lidt smøren ind i dejen og lad den derefter hævet tildækket i en time.
Pistaciefyld
- Rør marcipan, chokolade, sukker, pistacienødder og smør sammen i en skål.
- Rør kun til det lige netop er blandet. Lad ikke remoncen smelte, da fyldet da har nemmere ved at falde ud af snurrerne.
Sammensætning
- Rul dejen ud til et rektangel på en størrelse på ca. 50 x 30 cm. på et meldrysset bord. Smør remoncen ud på hele dejen.
- Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel over så dejen ligger i tre lag. Rul et par gange eller tre med kagerullen så den flades lidt ud.
- Skær dejen i strimler af ca. 4-5 cm og skær derefter en linje igennem den enkelte strimmel uden at skære helt igennem. Der skal være "to ben" med ca. 1,5 cm. dej der gør at dejen stadig hænger sammen (se en video med teknikken jeg bruger øverst).
- Sno dine snurrer og form dem derefter til snegle.
- Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Pensel med et sammenpisket æg (tilsæt evt. lidt vand så den bliver lidt tyndere) og bag snurrerne i ovnen i 15-17 minutter ved 210 grader traditionel ovn afhængig af størrelsen.
- Imens laver du din sukkersirup ved at bringe vand og sukker i kog imens du rører. Hold den varm indtil dine snurrer er færdige.
- Når dine brandvarme snurrer tages ud af ovnen, pensler du dem straks med sukkersirup så de får en fin glans når de er kølet af.
- Læg dine snurrer på en rist og lad dem køle af. Drys med pistacie.
-
Kardemommesnurrer med citron- og marcipanremonce
Annonce for Valsemøllen
Kardemommesnurrer er et hit, og de bliver endnu bedre når de laves med citron- og marcipanremonce. Denne omgang fik hurtigt ben at gå på, så i dag vil jeg kaste mig ud i pistaciesnurrer med hvid chokolade… Snurrerne er lavet med manitoba hvedemel fra Valsemøllen som er alle tiders til netop dette, da det gør dejen dejlig smidig og luftig så den nem kan snurres uden at sprække. Teknikken jeg bruger til at sno minesnurrer finder du viia linket HER. Så mangler du et lille søndagsbageprojekt så er dette mit bud til jer! God sændag til jer alle:)Kardemommesnurrer med citron- og marcipanremonce
Antal: 10 stkIngredienser
Dej
- 25 g gær
- 2,5 dl sødmælk
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 3 spsk. sukker
- 2 tsk. stødt kardemomme, gerne hele frø som du morter, jeg brugte dog en hammer 😉
- 500-530 g manitoba hvedemel
- 80 g blødt smør, i små tern
Citron- og marcipanremonce
- 120 g marcipan, revet
- 100 g sukker
- 100 g smør, blødt
- revet skal fra én citron
- 1 tsk. stødt kardemomme
Sukkersirup (for at give dine snurrer glans)
- 50 g vand
- 40 g sukker
Derudover
- 1 æg til pensling
- svensk perlesukker til pynt
Sådan gør du
Dej
- Lun mælken i en gryde og rør gæren ud heri.
- Har du en røremaskine, kom det da deri og tilsæt æg, sukker, salt og kardemomme og rør rundt (har du ikke, brug blot en elpisker og rør det sammen).
- Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen sammen til den er glat og smidig i ca. 10 minutter ved mellemste hastighed. Tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er for klistret.
- Ælt nu lidt efter lidt smøren ind i dejen og lad den derefter hævet tildækket i en time.
Citron- og marcipanremonce
- Rør marcipan, sukker, citronskal, kardemomme og smør sammen i en skål. Rør kun til det lige netop er blandet. Lad ikke remoncen smelte, da fyldet da har nemmere ved at falde ud af snurrerne.
Sammensætning
- Rul dejen ud til et rektangel på en størrelse på ca. 50 x 30 cm. på et meldrysset bord. Smør remoncen ud på hele dejen.
- Fold den ene tredjedel af dejen ind mod midten og fold den anden tredjedel over så dejen ligger i tre lag. Rul et par gange eller tre med kagerullen så den flades lidt ud.
- Skær dejen i strimler af ca. 4-5 cm og skær derefter en linje igennem den enkelte strimmel uden at skære helt igennem. Der skal være "to ben" med ca. 1,5 cm. dej der gør at dejen stadig hænher sammen (se en video med teknikken jeg bruger øverst).
- Sno dine snurrer og form dem derefter til snegle.
- Sæt dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Pensel med et sammenpisket æg (tilsæt evt. lidt vand så den bliver lidt tyndere) og bag snurrerne i ovnen i 15-17 minutter ved 210 grader traditionel ovn afhængig af størrelsen.
- Imens laver du din sukkersirup ved at bringe vand og sukker i kog imens du rører. Hold den varm indtil dine snurrer er færdige.
- Når dine brandvarme snurrer tages ud af ovnen, pensler du dem straks med sukkersirup så de får en fin glans når de er kølet af.
- Læg dine snurrer på en rist og lad dem køle af. Drys med perlesukker.
-
Studenterbrød
Kagerester i fryseren blev i går til studenterbrød. En kage jeg endnu ikke havde forsøgt mig med, men da det er Thomas yndlingskage, tænkte jeg, at det var på tide at give den et skud. Det er en simpel kage, der blot kræver lidt koncentration (i hvert fald for en som mig med store armbevægelser), når lagene skal placeres ovenpå hinanden. Jeg brugte blot kagerester fra en klassisk chokoladekage fra Arla, men alt kan bruges! Skal du ud og købe nogle kager, så vil jeg anbefale, at du hiver en hindbærroulade, en mazarintærte og nogle chokolademuffins med hjem;) Det kunne jo være en lille søndagsbeskæftigelse? Nyd den med en go kop kaf og lidt friske hindbær. Det var alt herfra, god søndag til jer! Studenterbrød
Antal: 10 stk.Ingredienser
Mørdejsbund
- 180 g hvedemel
- 75 g kold smør, smuldret
- 50 g flormelis
- knivspids salt
- 1 lille æg (eller ½ stor)
Trøffelmasse
- kagerester ca. 750 g (jeg brugte en chokoladekage)
- 3-4 spsk. hindbærmarmelade
- kakaopulver (mængde al efter hvilken kager du bruger)
- 2-3 spsk. romessen/romaroma
Derudover
- hindbærmarmelade mellem lagene
- glasur (evt. rød farve)
- krymmel
- friske hindbær til servering
Sådan gør du
Mørdejsbund
- Bland mel, flormelis og salt i en skål og kom derefter smør i. Smudlr det sammen og tilsæt derefter æg. Brug fingrene til at samle dejen, men ælt den ikke for meget. Læg dejen på køl i husholdningsfilm imens du laver trøffelmassen.
- Når dejen har kølet lidt af, rul den da ud til en firkant mellem to stykker bagepapir. Skær dejen så du har et kvadrat på ca. 16×16 cm. (evt. lidt større) al efter hvor tyk du ønsker dine studenter brød. Bag dejen i ovnen ved 175 grader normal ovn i ca. 16 minutter eller til den bliver gylden.
- Lad bunden køle helt af og fordel derefter et tyndt lag hindbærmarmelade derpå.
Trøffelmasse
- Smuldr kageresterne til små stykker i en skål og kom derefter romessens, kakaopulver og hindbærmarmelade i. Har du en røremaskine, brug da den til at røre det hele sammen til en ensartet masse (hvis ikke, brug da en elpisker + fingrene).
- Rul trøffelmassen ud mellem to stykker bagepapir og skær den til, så størrelsen passer til mørdejsbunden.
Sammensætning
- Træk trøffelmassen over på et skærebræt med bagepapir imellem. Placer mørdejsbunden med hindbærmarmeladen oven på trøffelmassen (marmeladen skal lægge inde imellem). Tag nu et andet skærebræt og pres på begge sider så du kan vende hele molevitten om. Tag bagepiret af trøffelmassen.
- Fordel nu glasur over hele kagen og drys med krymmel imens glasuren er våd.
- Kom kagen i køleskabet i ca. 1 time indtil den er helt kold. Skær nu kanterne af, og lav 10 fin stykker studenterbrød.
-
Bananvafler med honningristede valnødder
Godmorgen! Har du bananer, æg, mælk og havregryn liggende, så er du godt på vej til denne lækre morgenmad, nemlig bananvafler med honningristede valnødder. Har du ikke et vaffeljern, så smider du bare dejen på panden og laver en omgang bananpandekager i stedet. En sund og mættende morgenmad, som du kan peppe op med lidt chokoladesauce hvis du er helt i weekendstemning;) Prøv også mine bananpandekager med kardemomme, eller bananpandekager med chiafrø! Skal du lave en deluxe-udgave, kan du dyppe dine vafler i mørk chokolade og servere dem med friske bær! Bananvafler med honningristede valnødder
Antal: 4 personerIngredienser
Bananvafler
- 3 bananer
- 3 æg
- 1-2 dl mælk (al efter om du laver det i et normalt eller belgisk vaffeljern)
- 100 g havregryn
- 100 g hvedemel
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. bagepulver
- en knivspids salt
- evt. lidt stødt kardemomme hvis du er til det!
Honningristede valnødder
- 50 g valnødder
- 2 spsk. honning
- knivspids salt
Til servering
- banan i skiver og chokoladesauce
- friske bær
Sådan gør du
Bananvafler
- Kom alle ingredienser i en blender og blend til en lind masse. Har du ikke en blender, så mos da bananerne og rør de andre ingredienser i. OBS: laver du dine vafler i et belgisk vaffeljern, er det nok bare med 1 dl mælk. Her er det godt, at dejen er meget tyk!
- Varm et vaffeljern op med lidt smør eller anden fedtstof, (eller brug en pande og lav bananpandekager) og bag dine vafler.
Honningristede valnødder
- Varm en pande op med honning og kom valnødderne på. Tilføj en knivspids salt og rist valnødderne til de er gyldne.
Servering
- Nyd dine vafler lune og top dem med banan, valnødder og chokoladesauce.
Noter
OBS: gem resterne og smid dine vafler i risteren i morgen, så er de dejlig sprøde og lækre at spise igen!