Vil du følge med? 👇
10 opskrifter med hokkaido græskar
Her på siden finder du inspiration til 10 opskrifter med hokkaido græskar, så du er klar til efteråret og vinteren, hvor det orange hokkaido græskar er i sæson. Hokkaido græskar kan bruges på mange forskellige måder! Læs videre om hvordan og hvorfor hokkaido er sådan en fantastisk grøntsag, eller hop direkte til opskrifterne her!
Inspiration til nem mad med hokkaido
Hvis du står med et hokkaido græskar på hånden og ikke helt ved, hvad du skal gøre med den, så bare rolig, for der er masser af muligheder for skøn mad med hokkaido! Hokkaido har en mild, sød og nøddeagtig smag som virkelig kommer til sin ret, når den tilberedes. Derfor kan hokkaido både bruges i opskrifter til morgenmad, frokost og aftensmad, samt i bagværk og i kager. Hokkaido græskaret smager ikke af så meget i sig selv, men når du først krydrer den, enten til det søde eller det salte køkken, så smager det fantastisk!
Et smart trick, når du laver retter med hokkaido græskar er, at du ikke behøver at skælle det, hvis blot du vasker og skrubber det godt. Skrællen er nemlig spiselig, og er med til at give ekstra smag og farve til retterne.
Mine 10 beste opskrifter med hokkaido græskar
Du kan lave et væld af retter med hokkaido. Du kan fx bruge det i en hokkaidosuppe, hvor hokkaido græskaret er med til at give en cremet konsistens og tilføjer noget dybde til suppen. Hokkaido er også lækkert i en risotto, hvor det tilføjer den fine orange farve og selvfølglig også en cremet konsistens. Derudover, så passer ovnbagt hokkaido også rigtig godt i måltidssalater, hvor den er med til at skabe ekstra mæthed. Til sidst, så kan kan hokkaido også spises til morgenmad – prøv fx at lave en simpel hokkaido puré, og bland den i din havregrød. En puré som den kan også bruges i bagværk og i kager! Dette er bare et udsnit af opskrifter med hokkaido, det kan også bruges i gryderetter, pastaretter, vafler og meget mere!
Gå på opdagelse nedenfor, og prøv nogle af mine retter med hokkaido!