• Søde sager

    VIDEO: Nem citrontærte

    Er du til en syrlig tærte, så prøv denne super nemme citron tærte! Jeg har netop lavet en videoopskrift dertil, for at gøre det hele lidt nemmere! Se den længere nede eller tryk HER! Den er hurtig og nem at lave, og kan nem stå i køleskabet til dagen efter – så har tærten sat sig helt. Selve opskriften på kagen er fundet på fundet på Femina.dk. Velbekom!

    Nem citrontærte

    Forb. tid20 min
    Tilb. tid35 min
    Samlet tid55 min
    Antal: 10 stk tærte

    Ingredienser

    Kiksebund

    • 250 g kanelkiks (feks. bastognekiks)
    • 100 g smør

    Citroncreme og flødeskum

    • 1 dåse kondenseret mælk (sødet)
    • 4 pasturiserede æggeblommer
    • dl piskefløde
    • 50 g chokolade
    • 2 citroner, usprøjtede

    Sådan gør du

    Kiksebund

    • Hak kanelkiksene fint i en minihakker eller blender. Du kan også smide dem i en pose og mase dem godt
    • Smelt smøret og bland det i en skål sammen med kiksene
    • Beklæd en springform med bagepapir og tryk kiksemassen ud så den bliver glat og flad
    • Bag bunden i ovnen ved 170 grader i 15 minutter og lad derefter bunden køle af

    Citroncreme og flødeskum

    • Pisk æggeblommer og kondenseret mælk sammen
    • Riv citronskal fint fra de to citroner og pres saften derfra. Tilsæt det til mælkeblandingen og rør igen til det føles tyk
    • Fordel citroncremen på den afkølede bund og bag igen tærten i 20 minutter ved 150 grader
    • Lad tærten køle helt af. Pisk nu flødeskum og fordel på kagen
    • Lad kagen stå i køleskabet i en time inden den serveres. Pynt med finthakket chokolade og revet citronskal
  • Bagværk,  Sunde snacks

    Pirogger med feta, spinat, tomat og champignon

    Prøv disse grøntsagt-pirogger! Dejen kan med fordel også bruges til boller mm. Skift fyldet ud med hvad end du har lyst til – her er min favorit.
    Velbekom!

    Pirogger med feta, spinat, tomat og champignon

    Forb. tid1 t 20 min
    Tilb. tid12 min
    Samlet tid1 t 32 min
    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    Dej

    • 4 dl mælk
    • 50 g gær
    • 2 spsk. sukker
    • 1,5 spsk. olie
    • 200 g rugmel
    • 400 g hvedemel

    Fyld

    • 2 rødløg
    • 2 fed hvidløg
    • 2 tomater
    • 150 g brune champignon
    • 100 g frisk spinat
    • 150 g feta
    • 2 spsk. olie
    • 3 tsk. kardemomme
    • 2 tsk. paprika
    • 2 spsk. citronsaft
    • 1 sammenpisket æg til pensling
    • 3 spsk. sesamfrø
    • 3 spsk. hørfrø
    • Salt og peber

    Sådan gør du

    Dej

    • Start med at lune mælken og rør gæren ud deri
    • Tilsæt sukker, salt og olie og rør igen
    • Tilsæt rugmel og hvedemel og ælt dejen godt sammen
    • Lad dejen hæve tildækket i 1 time

    Fyld

    • Sauter finthakket løg, hvidløg, champignon, spidskommen, paprika og salt og peber til det er klar i farven
    • Tilsæt finthakket tomat og spinat, og lad det blive over varmen til spinaten er faldet sammen. Tilsæt til sidst feta
    • Lav ca. 12 klumper dej og rul dem ud til cirkler. Fordel én skefuld fyld på de 12 pirogger. Fyldet lægges på den ene halvdel af dejen, hvorefter den anden halvdelen foldes henover, og kanter trykkes sammen med en gaffel.
    • Pensl piroggerne med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø og hørfrø
    • Bag piroggerne i ovnen i 12 minutter ved 200 grader
  • Frokost & aftensmad

    VIDEO: Falafel-vaffel med edamamecreme

    For tiden er dette min absolut ynglingsret. Falafler i sprøde vafler med edamamecreme og diverse slags fyld. Nyd det varm eller gem det til dagen efter i madpakken. Falaflerne kan nem fryses ned og nydes en anden god gang. Skab din egen favoritvafel med lige den fyld du lyster – jeg brugte frisk spinat, revet gulerod og syltede rødløg.
    Velbekom!

    Falafel-vaffel med edamamecreme

    Forb. tid30 min
    Tilb. tid20 min
    Samlet tid50 min
    Antal: 3 personer

    Ingredienser

    Madvafler med gulerod – 6 stk

    • 4 æg
    • dl mælk
    • 3 dl havregryn
    • ½ dl fuldkornshvedemel
    • 3 spsk. hytteost (kan undlades)
    • 150 g revet gulerod (husk at tag væden fra)
    • 1 tsk. bagepulver
    • salt og peber

    Falafler – 15 stk

    • 1 dåse kikærter
    • 2 hvidløg
    • 2 æg
    • 2 håndfulde persille
    • 2 dl havregryn
    • 2 spsk. citronsaft
    • 2 spsk. rasp
    • 1 tsk. salt
    • 1 spsk. spidskommen
    • 1 tsk. tørret koriander
    • ½ tsk. peber

    Edamamecreme med tomat og acocado

    • 100 g edamamebønner
    • 1 avocado
    • 1 tomat
    • 1 hvidløg
    • 2 spsk. citronsaft
    • 1 dl skyr
    • ½ tsk. salt
    • knsp. peber

    Sådan gør du

    Madvafler med gulerod

    • Pisk æg og mælk sammen og tilsæt herefter havregryn, hytteost, bagepulver og salt og peber og rør rundt
    • Lad dejen hvilke i 20-30 minutter og start i mens på falaflerne
    • Smør et vaffeljern og brug 1 dl. dej pr. vaffel. Bag dem i ca. 2-3 minutter

    Falafler

    • Smid alle ingredienser op i en minihakker eller blender og rør det godt i gennem til dejen er fast og ikke for klistret – du skal kunne rulle dejen til små kugler
    • Rul nu dejen til kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir
    • Brug en pensel til at smøre dem ind i neutral olie og bag dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter
    • Efter 10 minutter, tag da falaflerne ud og giv dem en omgang olie med penslen igen og sæt dem så ind de sidste 10 minutter

    Edemamecreme med tomat og avocado

    • Bland alle ingredienser i en blender eller minihakker og rør det godt sammen

    Noter

    Tip: I madvaflerne kan hytteosten nem undlades, hvis du ikke lige har det i køleren. Har du en rest spinat kan det også tilsættes i stedet for gulerod. Har du ikke et vaffeljern, kan du lave pandekager af dejen i stedet!
  • Bagværk,  Søde sager

    Bananbrød med valnødder og chokolade

    Bananbrød er nemmere end nem at lave, og så smager det herligt oveni. Der findes hundredevis af forskellige variationer, men her får i den jeg foretrækker.

    Bananbrød med valnødder og chokolade

    Forb. tid15 min
    Tilb. tid40 min
    Samlet tid55 min
    Antal: 1 brød

    Ingredienser

    • 3 modne bananer
    • 100 g hvedemel
    • 100 g rugmel
    • 3 æg
    • 1 tsk. kardemomme
    • 1 tsk. bagepulver
    • lidt salt
    • 100 g valnødder el mandler
    • 60 g mørk chokolade
    • 50 g honning
    • 1 spsk. olie

    Sådan gør du

    • Hak chokolade og valnødder groft, mos bananerne med en gaffel og bland det godt sammen
    • Tilsæt mel, æg, kardemomme, bagepulver, salt, honning og olie og rør rundt
    • Kom dejen i en rugbrødsform med bagepapir og bag brødet i 40 minutter på 200 grader
    • Lad brødet køle af og nyd det som det er eller med smør eller peanutbutter
  • Søde sager

    Muffins med kokos, dadler og banan

    Prøv en muffin uden sukker og mel som stadig smager godt. De kan spises som en sund dessert, en snack i løbet af dagen eller i madpakken. Sammen med den mørke chokolade er dadlerne og bananerne med til at søde dejen, så de smager som en ”rigtig” muffin. Giv det et skud og prøv dem!
    Prøv en muffin uden sukker og mel som stadig smager godt. De kan spises som en sund dessert, en snack i løbet af dagen eller i madpakken. Sammen med den mørke chokolade er dadlerne og bananerne med til at søde dejen, så de smager som en ”rigtig” muffin. Giv det et skud og prøv dem!

    Muffins med kokos, dadler og banan

    Forb. tid15 min
    Tilb. tid15 min
    Samlet tid30 min
    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    • 2 dl kokosmel
    • 2 modne bananer
    • 2,5 dl havregryn
    • 50 g mandler
    • 10 friske dadler
    • 2 spsk. chiafrø
    • 1 spsk. peanutbutter
    • ½ tsk. vaniljepulver
    • 1 tsk. kanel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2 æg
    • 70 g mørk chokolade

    Sådan gør du

    • Start med at mose bananerne i en skål med en gaffel
    • Hak mandlerne og chokolade og bland deri
    • Tag stenene ud af dadlerne og brug en stavblender til at blende dem til en cremet masse og bland også det i skålen sammen med æg
    • Tilsæt havregryn, kokos, salt, bagepulver, kanel, chokolade, chiafrø og peanutbutter og kom dejen i muffinsforme
    • Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter. Pynt evt. med chokoladeknapper eller andet
  • Sunde snacks

    Snickerskugler

    Her kommer et alternativ til slik og andre søde sager når snack-trangen melder sig. Det er snickerskugler lavet på dadler, peanuts, kokosolie og peanutbutter overtrukket med mørk chokolade. De smager dælme godt.

    Snickerskugler

    Forb. tid20 min
    Tilb. tid30 min
    Samlet tid50 min

    Ingredienser

    • 60 g finthakket saltede peanuts
    • 20 friske dadler
    • 2 spsk. kokosolie
    • 1 spsk. peanutbutter
    • 150 g mørk chokolade

    Sådan gør du

    • Start med at fjerne stenene fra dadlerne og blend dem i en minihakker
    • Tilsæt peanuts og blend videre sammen med 1 spsk. kokosolie og peanutbutter
    • Rul daddel-massen til små kugler og sæt dem i fryseren i en halv time
    • Pynt evt. med kokosmel, hakkede peanuts eller små sukkerkugler
  • Sunde snacks

    Nem energibar med tranebær og dadler

    Dadler er hovedingrediensen i disse energibarer – det er dem, der giver sødmen. Det, at de skal i fryseren og derefter opbevares i køleskabet gør, at de har en rigtig god konsistens, og så kan de holde sig i noget tid. De er gode inden og efter træning eller bare som en snack i løbet af dagen, når den lille sult melder sig. Er man bare helt tosset med chokolade, kan man med fordel lave en lidt mere kalorierig udgave og tilsætte en smule hakket mørk chokolade – så skal man blot huske at smide et par ekstra dadler i samt en smule mere kokosolie.

    Nem energibar med tranebær og dadler

    Forb. tid15 min
    Tilb. tid1 t
    Samlet tid1 t 15 min
    Antal: 10 stk

    Ingredienser

    • 200 g mandler
    • 18-20 friske dadler uden sten
    • 3 spsk. kokosolie
    • 3 spsk. kakopulver
    • 3 spsk. kokosmel
    • 2 spsk. chiafrø
    • 4 spsk. tørrede tranebær

    Sådan gør du

    • Start med at hakke mandlerne fint (tag en håndfund fra til pynt)
    • Tag mandlerne til side og smid derefter dadler, kokosolie, kakaopulver, kokosmel og chiafrø i en minihakker og blend i et par minutter
    • Kom massen i en skål og bland tranebær og de finthakkede mandler deri
    • Pres daddelmassen ud i en form, massen skal ligge i et lag på ca. 2 cm.
    • Pynt med de resterende mandler og tranebær og sæt den i fryseren i ca. 1 time. 
    • Skær dem i skiver og opbevar dem i køleskabet
  • Søde sager

    Chokolade-muffins lavet på bønner, kokosolie og chiafrø

    Prøv disse svampede muffins på en dej af bønner med inspiration fra bloggen frokenkraesen. Opskriften indeholder hverken mælk eller mel, i stedet er hovedingrediensen bønner. Jeg brugte økologiske butter beans fra Urtekram, men normale bønner som du smider i din chili con carne kan også bruges. De er nemme og hurtige at lave, og så er de lige dét sundere end rigtige muffins. Server med flødeskum, cremefraiche, vaniljeskyr eller is.

    Chokolade-muffins lavet på bønner, kokosolie og chiafrø

    Forb. tid20 min
    Tilb. tid45 min
    Samlet tid1 t 5 min
    Antal: 12 stk

    Ingredienser

    • 400 g butter beans på dåse
    • 3 æg
    • 2,5 spsk. kokosolie
    • 2 spsk. chiafrø
    • 1 dl kakao
    • 1 tsk. vaniljepulver
    • 1,5 dl rørsukker
    • 150 g chokolade

    Sådan gør du

    • Start med at skylle bønnerne og lad dem dryppe af. Blend dem til en fin pure med en stavblender
    • Tilsæt æg, kokosolie, chiafrø, kakao, vaniljepulver og rørsukker og rør dejen sammen
    • Smelt chokoladen ved lav varme i en gryde, og hæld den i dejen i rør rundt
    • Hæld dejen i muffinsforme og bag den i midten af ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter

    Noter

    Tip: Du kan også vælge at lave den som en kage, hvis du er mere til det. Så skal den bare have lidt mindre tid i ovnen, ca. 30 minutter i en 20×30 cm form
  • Bagværk,  Sunde snacks

    Hjemmelavet knækbrød


    Til dette sunde knækbrød kan man bruge de kerner man nu engang har, bare det svarer til ca. 5 dl. Sørg for at rulle dejen tynd, så den bliver sprød. Bag de to plader hver for sig for at sørge for, at de fik nok hver især. Det er en god ide at skære dejen i firkanter i den størrelse man nu engang vil have inden man sætter pladen i ovnen, da det nem kan knække, når man skal skære det ud efterfølgende.

    Hjemmelavet knækbrød

    Forb. tid10 min
    Tilb. tid14 min
    Samlet tid24 min
    Antal: 2 plader

    Ingredienser

    • 5 dl blandede kerner (hørfrø, solsikkerkerner, græskarkerne, sesamfrø, havregryn)
    • dl hvedemel
    • 1 tsk. bagepulver
    • tsk. salt
    • 2 dl vand
    • 1,25 dl neutral olie

    Sådan gør du

    • Start med at røre kerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål
    • Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen
    • Del dejen i to og rul dem ud hver for sig i et tyndt lag på et stykke bagepapir. Læg et stykke bagepapir ovenpå så det ikke klistrer fast
    • Skær dejen ud i firkanter og bag knækbrødet i ca. 15 minutter ved 200 grader
  • Søde sager

    Chokoladekage med dadler, kokos og rødbede


    Chokoladekage med dadler, kokos og rødbede. Det lyder sundt, men den smager faktisk som en rigtig chokoladekage og er derfor et godt alternativ dertil! Det blev til en lækker svampet kage med en stærk smag af den mørke chokolade. Top den med tidens frugter og bær, mandelsplinter eller chokoladeglasur. Nyd den med en blanding af skyr og vaniljesukker, hvis du er i det sunde hjørne, eller spis den til is eller cremefraiche. Kagen mætter utrolig meget, så det er én man blot tager et enkelt stykke af.
    Velbekom!

    Chokoladekage med dadler, kokos og rødbede

    Forb. tid20 min
    Tilb. tid45 min
    Samlet tid1 t 5 min

    Ingredienser

    Kagedej

    • 200 g friske dadler
    • 180 g revet rødbede
    • 100 g mørk chokolade
    • 3 æg
    • 3 spsk. kokosolie
    • 70 g rørsukker
    • spsk. vaniljepulver
    • 30 g kakaopulver
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2 spsk. kokosmel
    • 70 g fint-blendede mandler
    • lidt salt

    Topping

    • 30 g hakkede mandler
    • 1 spsk. sigtet floremelis
    • friske blåbær eller andre friske bær
    • 2 dl skyr naturel
    • 1 spsk vaniljepulver

    Sådan gør du

    • Skræl rødbederne og riv dem på et rivejern
    • Fjern stenene fra dadlerne og blend dem til en cremet masse
    • Smelt chokoladen over et vandbad
    • Pisk dadler, kokosolie, rørsukker og æg sammen til det har en cremet konsistens og tilsæt det smeltede chokolade og pisk igen
    • Bland de tørre ingredienser, vaniljepulver, kakaopulver, bagepulver, kokosmel, mandelmel og salt og bland i den våde masse og pisk
    • Tilsæt til sidst rødbeden og pisk dejen godt
    • Smør en springform på ca. 20-22 cm i diameter og bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 40-45 min
    • Lad kagen køle af og pynt evt. med flormelis, friske bær og mandelsplinter eller andet (man kan også toppe med chokoladeglasur, karamel mm.)
    • Bland skyr med vaniljepulver og top med kakaopulver og nyd det til kagen (her kan du også bruge cremefraiche eller is osv)
      Nyd den!