Opskriftsudvikling

Opskriftsudvikling med dit brand i fokus

Som opskriftsudvikler kan jeg på freelance basis hjælpe din virksomhed med at producere content til digitale platforme. Jeg kan opskriftsudvikle med jeres produkt i fokus og hertil skabe en billedserie, en opskriftsvideo eller anden madfilm, der gennem det visuelle udtryk og foodstyling får dit brand og dit produkt til at fremstå bedst mulig, hvad enten det er til sociale medier, magasiner, hjemmesider, webshops, e-bøger eller noget helt andet.

Ønsker du udelukkende foodstyling, mad- eller videofotografi? Så læs mere her.

Mit speciale er nemme, simple og ikke mindst farverige opskrifter på lækker hverdagsmad, men jeg arbejder også inde for andre felter. Målet er, at repræsentere jeres brand gennem originale, kreative og skræddersyede opskrifter til jeres behov og brandpersonlighed. Jeg researcher, udvikler og tester opskrifter, der giver mening, og som målgruppen rent faktisk har lyst til at lave.

Dit brand på mine kanaler

Det er også muligt at aktivere mine kanaler som markedsføringskanal. På denne måde kommer jeg til at være direkte associeret med produktet, der markedsføres og derfor siger jeg udelukkende kun ja til samarbejder, hvis jeg ser et tydeligt match mellem virksomheden og mit madunivers.

Er vi et match, vil du med min Instagram-profil emmaolsen.dk få adgang til en målgruppe på 20.000 følgere, der primært består af kvinder i aldersgruppen 28-45 år. Min profil er nærmest udelukkende målrettet mad, hvorfor du får en skarpskåret målgruppe, der interesserer sig for mad og produkter heromkring. Jeg udvikler opskrifter, der aktiverer dit produkt bedst muligt. Du får gennem opslag, stories eller korte videoer, dine produkter til at indgå som naturlig del på min blog – men med jeres produkter i centrum. Det er indhold, der placerer sig mellem professionelt indhold og user-generated content. Vil du aktivere mine kanaler? Så ræk ud til mig for at høre nærmere omkring et samarbejde.

Har jeg vækket din interesse, og har du lyst til at høre mere, eller har en idé til en samarbejdsform, som jeg ikke har opridset her, så er du mere end velkommen til at tage fat i mig på mail eller telefon. Du kan se et lille udvalg af eksempler på opskrifter skabt gennem de seneste år. Ønsker du billederne i fuld kvalitet, så skriv endelig en mail.

Eksempler på opskriftsudvikling

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt mig:
📞 +45 61 66 75 45
✉️ [email protected]