Top din havregrød med en hjemmelavet karamelsauce. Se opskriften på cremet karamel lige her.
Top din havregrød med hjemmelavede saltmandler. Se min opskrift her. Alternativt kan du købe dig til en pose i Rema 1000 og mange andre dagligvarebutikker!
Jeg kan godt lide at blande finvalset og grovvalset havregryn, da det giver en god tekstur. Men du kan sagtens også bare gå med den ene eller den anden variant.
For ekstra smag, kan du med fordel tilføje krydderier som vanilje, kardemomme eller kanel.
Ønsker du mere tekstur, kan du også tilføje kerner til grøden, som fx chiafrø, solsikkekerner, hørfrø osv.
Du kan toppe din grød med alverdens toppings såsom nødder, mandler, frugter, dadler, rosiner, peanutbutter, æblegrød med mere.
Tilberedning
Kom havregryn, mælk og vand og lidt salt i en gryde og lad det hurtigt koge op.
Skru derefter ned for varmen og lad det småsimre ved lav varme, til du har den ønskede konsistens.
Top med dine favorit toppings og nyd så din morgengrød!