Variér gerne grøntsagerne med agurk, peberfrugt eller bønnespirer.
Cashewnødder kan erstattes af peanuts.
Tilberedning
Bring en gryde vand i kog til nudlerne.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Hæld dem i en si og skyl dem med koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Lad dem dryppe af og forbered resten imens.
250 g nudler
Snit rød spidskål og almindelig spidskål fint.
½ rød spidskål, ¼ spidskål
Skær gulerødderne i tynde stave og hak forårsløg fint.
3 gulerødder, 3 forårsløg
Rist cashewnødder på en tør pande (uden fedtstof) ved mellem varme i ca. 3-4 min., til de er gyldne og dufter ristet. Hold øje med dem, så de ikke brænder på. Hak dem groft.
70 g cashewnødder
Asiatisk dressing
Riv ingefær fint og pres hvidløget.
1 fed hvidløg, 2-3 cm frisk ingefær
Pres saften af limen. Rør ingefær, hvidløg, sojasauce, fiskesauce, limesaft og sukker sammen i en skål.
Fordel nudler, rød spidskål, almindelig spidskål, gulerødder, forårsløg og edamamebønner i et stort fad eller en skål. Hæld dressingen over, og vend det hele godt sammen. Top med ristede cashewnødder og frisk koriander inden servering.