Vinaigretten kan opbevares i køleskabet i op til en uge.
Vil du have en mere cremet og sommerlig dressing? Tilføj 2–3 spsk. creme fraiche 18% og finthakkede friske krydderurter.
Tilberedning
Salat
Rist pinjekernerne på en tør pande ved middel varme i ca. 2–3 minutter, til de er let gyldne. Hold øje med dem – de brænder hurtigt på.
30 g pinjekerner
Skær vandmelonen ud i tern på ca. 2x2 cm.
600–700 g vandmelon
Halver agurken og skrab kernerne ud. Skær derefter agurken i tynde skiver.
½ agurk
Hak forårsløget helt fint.
2 forårsløg
Skær fetaen i tern.
100 g fetaost
Skær avocadoen i skiver.
1 avocado
Fordel salaten på et fad efterfulgt af vandmelon, forårsløg, agurk, avocado og feta. Afslut med at drysse med pinjekerner og overhæld med din vinaigrette dressing.
75 g babysalat
Vinaigrette dressing
Kom olivenolie, hvidvinseddike, honning, sennep og citronsaft i en lille skål og pisk det godt sammen med en gaffel. Du kan også ryste dressingen sammen i et lille glas/beholder med låg.