Ingen anretningsring? Bland blot tun, avocado og mango sammen i en skål og servér det som en salat – det smager lige så godt. Forberedelse: Marinaden og soyamandlerne kan laves dagen før og opbevares i køleskabet (marinade) og en lufttæt beholder (mandler). Frisk tun: Brug altid sashimi-kvalitet tun til rå retter – spørg din fiskehandler eller se efter mærket på pakken.
Tilberedning
Marinade
Rist sesamfrøene let på en pande, til de netop begynder at få lidt farve.
3 spsk. hvide sesamfrø
Pres hvidløg og riv ingefæren og kom det i en skål sammen med soya, fiskesauce, limesaft og sesamfrø. Bland det godt sammen.
2 spsk. sojasauce, 1 fed hvidløg, 1 cm. frisk ingefær, ½ lime, 1 spsk. fiskesauce
Soyamandler
Kom sojasauce og mandler på en pande ved middel varme og rør rundt. Fortsæt til sojasaucen er fordampet og mandlerne er tørre og gyldne – det tager ca. 3-5 min.. Tag panden af varmen, lad mandlerne køle helt af, og hak dem derefter groft.
100 g mandler, 1 dl sojasauce
Tuntatar
Skær tunen ud i små tern på ca. 1x1 cm. Skær også avocado og mango ud i små tern og dryp med citronsaft. Vend det sammen i en skål.
350 g fersk tun, 3 avocadoer , ½ mango, ½ citron
Placér en anretningsring på den tallerken du ønsker at servere på, og start med at fordele mango og avocado i bunden. Tryk det let sammen. Fordel derefter tunen ovenpå og tryk igen let. Løft forsigtigt ringen lige op og pynt.
Hæld en skefuld marinade over din tuntatar og top med grofthakkede soyamandler, frisk koriander og sesamfrø.