Bollerne smager bedst samme dag, men holder sig i en lufttæt pose ved stuetemperatur i 1-2 dage. Varm dem evt. kort i ovnen ved 160 grader i 5 minutter, så de bliver bløde igen.
Bollerne egner sig perfekt til frysning. Læg dem i en frysepose når de er helt afkølede, og frys i op til 3 måneder. Tag dem ud aftenen før og lad dem tø op ved stuetemperatur, eller varm dem direkte fra frys i ovnen ved 160 grader i ca. 10-12 minutter.
Tilberedning
Find en stor skål (eller skålen til din røremaskine) og hæld det kogende vand over den frosne spinat. Lad det stå ca. 5 minutter, til spinaten er helt optøet og vandet er lunket – ikke varmt.
200 g frossen spinat , 3 dl kogende vand
Tjek at vandet er lunket inden du tilsætter gæren. Rør til den er helt opløst.
30 g gær
Tilsæt også olie, sukker, salt og kerner og rør rundt igen.
Tilsæt melet lidt ad gangen og hold måske de sidste 50-100 g tilbage – dejen skal være blød og en smule klistret, ikke tør. Har du en røremaskine, så rør ved mellemhøj hastighed i 10 minutter, til dejen slipper skålens sider, men stadig hænger fast i bunden. Ælter du i hånden, så arbejd dejen grundigt i ca. 10 minutter, til den er glat og smidig og ikke længere klistrer til bordet.
200 g manitoba hvedemel, 400 g hvedemel
Drys lidt mel i skålen og læg dejen tilbage i den. Dæk skålen med et rent viskestykke. Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time, til den er ca. dobbelt størrelse.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord og del den i 12 lige store stykker. Form dejen til boller og sæt dem tæt op ad hinanden i et ildfast fad (ca. 20×30 cm) eller frit på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pisk ægget let sammen med en gaffel og pensl bollerne jævnt. Drys med blandede kerner og dæk dem løst til med et viskestykke. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
1 stk. æg
Bag bollerne ved 175° varmluft. Sidder de tæt i et fad, giv dem ca. 25 minutter. Sidder de frit på en bageplade, giv dem ca. 18-20 minutter. Alle ovne er forskellige, så hold øje mod slutningen – bollerne er færdige, når toppen er lysebrun og du kan høre en hul lyd, når du banker let på bunden af en bolle.