Hak løg og hvidløg fint og skær kyllingen i mundrette stykker. Hak persillen fint og riv parmesanen groft.
Varm en gryde eller stor pande op og steg bacon herpå. Tilføj løg hvidløg når baconen er begyndt at få go farve og lad løgene blive bløde og klare.
Tilføj også kyllingen og lad den blive brunet godt af. Den skal ikke være gennemstegt - det bliver den senere når sovsen står og simrer.
Tilføj fløde, hønseboullion, revet parmesanost, citronsaft, sukker, salt, friskkværnet peber, hvidvinseddike og finthakket persille til gryden. Lad sovsen koge op kort og lad den derefter simre i ca. 15 minutter.
Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Lige inden spaghettien er færdig tilføjer du buketter af broccoli, så det bliver blancheret.
Si vandet fra din pasta og broccoli og vend det derefter i sovsen. Gem lidt pastavand, så du kan justere konsistensen.
Server med friskrevet parmesan pg pynt med persille.