Bring kartoflerne i kog i letsaltet vand. Skru ned til middel varme, og kog dem møre i ca. 20-25 min.. Lad dem køle lidt af, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Brug bunden af en lille tallerken eller et glas til at trykke dem let flade. De skal ikke gå helt i stykker, men udseendet gør ikke så meget.
1 kg kartofler
Pensel kartoflerne med olivenolie.
½ dl olivenolie
Pres hvidløget, bland det med smør, og fordel en klat på hver kartoffel.
5 spsk smør, 2 fed hvidløg
Riv parmesanost over kartoflerne, og drys med frisk timian, flagesalt og friskkværnet peber.
Bag kartoflerne ved 200 grader varmluft i ca. 15 min., til de er sprøde og osten er smeltet. Tilføj evt. mere parmesan halvvejs, og brug grillfunktionen til sidst, hvis du lige mangler den sidste sprødhed!